I dag for 14 dage siden, blev Lilya indlagt.

Hun gispede efter vejret og så måtte vi afsted, hvor hun hun så fik ilt, uha det er overhovedet ikke sjovt når ens små er syge, men det værste er sgu når det så ender med indlæggelse, hader det, hader bare i det hele taget sygehuse.

Diagnosen blev stillet Falsk Strubehoste, i værste tilfælde hedder det indlæggelse med ilt 🙁 men man kan af hjælpe det ved at sove med åben vindue og sidde sovende, eller ja pakkes ind i dynen og så ud og gå i den kolde friske luft, og så i det hele taget når anfaldet er ovre iskoldt at drikke eller spise.
Det var overhovedet ikke de fedeste dage vi havde eller nætter, for det jo dem der er det værste, om dagen var der stort set ikke noget. jo kun når der skulle soves middags lur, og prøv du at forklar en “baby” på 16 måneder at hun nærmest skal sidde op og sove, når hun faktisk altid selv helst vil om på maven og lægge.

Hjemme og nætterne var slemme men vi klarede den med åbent vindue om natten eller ud og gå, men hold nu kæft jeg frøs, så måtte sove med bukser, hoodie og halstørklæde på, det endte jo også med jeg begyndte at snotte og hoste, og det er bare nærmest total No Go i disse Corona tider, men blir teste hver uge og havde ikke corona, det var bare resultatet at kolde nætter for lille-pigens skyld. Man blir så træt i sær når man ikke har sovet i 48 timer, men heldigvis endte det lykkeligt og en uge hjemme så var hun klar igen, men sådan noget falsk strubehoste kan vare til man er 3 til 5år, men man kan også være så heldig at det kun er en enegangs forestilling, vi krydser fingre for det sidste 😉

Fortsætter dette indlæg, med et helt andet emne, i fredags Store bededag var vi inviteret til Oldes fødselsdag ( Martins Bedste mor fyldte 88år) En skøn eftermiddag/aften med lækkert mad og godt selskab, vi var sådan spændte på hvordan Lilya ville tage det, for i det her Corona år har hun ikke været sådan sig selv i et større selskab, og har sådan mere bare ville hænge op af en, men hun klarede det bare så flot, og rendte bare rundt og hyggede sig og mest af alt, skulle hundene Simba og Bertil bare have en masse møsser, i løbet af dagen 🙂
Det var så dejligt at se andre fra familien samlet og ikke kun vores egen lille bobbel som det har været siden ja gud ved hvornår.

Her til sidst vil jeg slutte af med at i går aftes havde jeg sådan en underlig fornemmelse i min krop, i må ikke spørge mig hvordan, men den var bare underlig, og jeg måtte lige sende en sms til Taya og høre om hun var OK, inden jeg i det hele taget turde lægge mig til at sove.
Til morgen vågnede jeg så et kvarter inden vækkeuret ringede, vågen ad en drøm jeg havde, som også var en underlig en, og som jeg så også havde det sådan underligt over.

Drømmen var på en solrig strand jeg var død, og alle mine familie og bekendte som er døde var der, dem som jeg ikke rigtig kendte kendte eller havde sådan en forhold til, det var sådan på afstand, men det var der, min mor var der, kyssede mig på panden og sagde hun var ked af alt det jeg havde været igennem, og undskyldte og sagde jeg ikke kunne være der endnu, for mine piger havde brug for mig.
Min morfar var der og sang ” Smil til mig pige’lil” imens jeg så mig selv med Lilya i armen da hun var spæd, i vores stue, hvor han stod bag mig og sang med, som om han var der.

Famse var der, og Tayas hund passede på hende (en bamse som Taya gav hende da hun lå på hospice) og vi sad på en stol i vandkanten, med bare tæer og mærkede vandet gilde ind over vores fødder, når kom skyllende ind på stranden, men en kop kaffe i hånden.

Hun kigger på mig,  jeg græder og  jeg fortæller hvor meget jeg savner hende, og jeg er så ked af at hun ikke har mødt Lilya, og hun smiler og siger, det passer ikke hun har mødt hende, og hun har siddet ved Lilya hver aften, men nu skal jeg vende tilbage, for Martin og mine piger har stadig brug for mig, og så vågnede jeg.

Hade sådanne drømme, og måske er der mere mellem himmel og jord, men det var så klamt, og den der underlige følelse jeg havde i kroppen i går inden senge tid og så sådan en drøm, hvad skal det betyde? skal det i det hele taget betyde noget? Hvem ved….

Det er altid en fornøjelse at være forældre, kærligheden er uendelig fra første møde og så jo ældre ens børn blir 🙂

Ville ikke bytte det ud for noget som helst andet, men hold nu kæft hvor kan man da blive drænet fuldstændig.

Som F.eks lad os evt lige tag hvordan vores morgen var.
Ja vi stod lidt forsent op, nogle dage er bare mere svære at komme ud af sengen på, kl blev 7 og Taya får besked på at tage morgen-mad, så startede dagen, der var både det ene og det andet i vejen med den yoghurt hun skulle have så var den for tykt, og så var kartonen for stor fordi det ikke var en på 1 liter med en på 1 1/2 liter i stedet, det gik der 10 minutter med, hun sætter sig ind og tager sin tablet og ørebøffer frem hvor jeg siger det er der simpelthen ikke tid til, og hun flejner fuldstændig ud og brokker sig og råber så højt at jeg faktisk tror hun vækker naboen, hvis ikke de allerede var oppe 😉

Men der er ingen tablet tid nu, og jeg siger nu skal hun spise for når kl blir 7.20 så er spise tiden slut og så er det tid til at få tøj og børste tænder og sådan.
Nu var jeg bare jordens dårligste og ondeste mor, for nu måtte hun lige pludselig ikke få sin morgenmad, det sagde jeg ikke, men du må lære at bruge din tid rigtigt, og ja vi kom lidt sent ud af sengen, og det giver os jo ikke ligefrem mere tid, tiden skal stadig overholdes, for ikke at komme forsent i skole.

Hold nu op altså, men hun nåede da alligevel at spise, ikke helt op, men hun blev ikke sultet, som hun ellers havde råbt godt og grundigt op om 🙂

Hendes fletning sidder på en sjov måde og jeg dasker til den for at den falder på plads, og jeg siger jer hun skreg nok som om jeg havde stukket en kniv i hende, og jeg skulle fandeme ikke rive hende i håret. Slap af søster, hvem har tisset på din sukkermad.

Men alt i alt så overlevede hun sin morgen uden tablet og hun blev ikke sultet, men den var lige sen nok da hun kom ud af døren, hvor det normalt hedder senest ud af døren kl 7.40 hvis hun går og 7.45 hvis hun er på cykel.

Da kl blev 16 ringede jeg til hende og sagde hun godt måtte komme hjem ad da hun skulle lave lektier for i dag er det Fun2Move dag, så når hun kommer hjem der fra er det sengetid.
Jamen hun skulle lige pakke taske og sådan, fint nok.
efter 5 minutter skriver hun om hun ikke må blive lidt for hun kan bare lave lektier efter svømning, NO Way, du skal komme hjem nu, hun blir ved med at skrive og jeg skriver hver gang Nej du kommer hjem nu, og sådan blev hun ved i en halv time, og hun ved udemærket godt jeg ikke ændre mening, og hun ved også at det er hendes egen tid hun spilder.
Nogle gange kan jeg ikke fatte hvad det er der sker i hendes hovedet, for uanset hvor meget ramaskrig hun kan komme med, så får hun ikke sin vilje, og svaret er og blir altid det samme fra os af 🙂

KL. Blev vel 16.40 da hun ringede og sagde undskyld at hun kom så sent men hun skulle lige hjælpe med at Ryde op, OK men du kommer hjem nu, JA hun var lige ude foran 🙂
Hun skulle nok lige ringe og tjekke hvordan humøret var 😉

Men da hun kom ind af døren blev madkassen og drikke dunk stilt på køkkenbordet, hvilket vi altid lige skal minde hende om, men bare ikke i dag, og så er det jo vigtigt at rose, og hun fik af vide at det var lækkert og et Tak for den var blevet sat på køkkenbordet, derefter gik hun igang med at lave matematik, i mens gik jeg igang med at skrive dikateten op som de skal have imorgen så vi lige kunne øve den, havde håbet vi kunne øve den inden aftensmaden, men det blev til efter, da hun jo ikke var den hurtigste til at komme hjem.

Nå men hun lavede sin matematik, eller hun lavede matematik til vi skulle spise, hvor hun nåede det meste så mangler hun kun en opgave, som hun bare skal lave imorgen.
Mens jeg lige gjorde det sidste klar til maden, kom hun og gav mig et kæmpe kram, og sagde tak fordi jeg hjalp hende med matematikken 😀 Så meget hjalp jeg jo heller ikke, Nej men du hjalp mig med at sige nogle ting som fik min hjerne igang mor, og så kunne jeg jo godt 😀

OG se det er sgu sådan nogle ting der bare gør dagen til noget dejligt 🙂 og der får os til at tænke, vi er sgu gode nok, vi gør vores bedste.

Og så kan man sgu godt glemme alle de sure opstød hun ellers kan komme med 🙂

OG ja der er ingen der har sagt det skal være let at være forældre, og tvivler på der findes de perfekte forældre, for selvfølgelig laver forældre også fejl. Men så længe man gør sit bedste og hjemmet er fyldt med kærlighed, så kan det da ikke gå galt 🙂

Vi elsker vores Taya-pigen, med og uden sure opstød 😉

Alle som er forældre kender det nok, når det er tid til at ens barn skal lave lektier, sikke mange undskyldninger der kan gives for bare at udsætte lektierne lidt.
Taya kunne vidst snart skrive en hel bog, med bare undskyldninger for hvorfor hun ikke lige skal lave lektier, når vi siger at det er lektie-tid og at lektierne skal laves først før alt andet.

Og virker undskyldninger ikke og vi er de ondeste forældre der står fast, og fordi vi siger hun ikke kan komme ud at lege, før hun har lavet lektier, betyder det åbenbart ” At hun ALDRIG nogensinde må komme ud og lege igen”
Man kan jo så undre sig hvor hun fik aldrig fra, men ja de kære børn.

Bøgerne blir fundet frem, og imens bøgerne blir fundet frem, kommer der en masse mundlort ud af barnets mund,som “hun forstår det jo ikke” samtidig med hendes stemme blir hævet, hvor vi siger hvad hæver du stemmen for vi sidder her og snakker stille og roligt til dig. Men vi er så uretfærdige over for hende, for hun siger jo hun ikke forstår lektierne, armen altså og sådan kan hun diskutere i en halv til en hel time, inden hun i det hele taget kommer rigtig igang med lektierne, og så sidder Martin og jeg tilbage og glor på hinanden og tænker, hvorfor?

Altså hvorfor bruge så meget tid på det pjat i stedet for at komme igang, for jo hurtigere man blir færdig jo hurtigere kan hun komme ud, men den logik kan Taya ikke lige få ind i hovedet i øjeblikket, for hun er fast besluttet på at det er Martin og jeg der ikke forstår at hun ikke fatter noget som helst af de lektier hun skal lave.

Lidt efter lidt kan hun da godt acceptere at vi altså bare sidder her for at hjælpe hende, hvis det er hun ikke lige forstår opgaven, og i sidste ende kan hun jo godt, hun skal åbenbart bare lige være lidt på tværs, nogle gange tror jeg virkelig bare hun starter en diskutioner, bare for at diskutere og se hvor langt hun kan gå, men i sidste ende har det også konsekvenser, og i dag endte konsekvensen med at hendes tablet er blevet taget fra hende, og sådan er det bare.

Men i stedet for at fortsætte hendes brokkeri gik hun da igang med lektierne og mindsanten så tog det kun en halvtime at lave, der var lige en enkelt rettelse, som så også gør at hun bryder sammen, og så begynder hendes råbri igen, “for vi syntes åbenbart ikke hun er god nok” hmm hvem siger det, det er der jo ingen der har sagt “jamen hun havde jo lavet noget forkert” ja men det kan da ske for alle, og vi hjælper hende jo bare, for det ville da være bedre at få rettet sin fejl, istedet for at vi måske bare var ligeglade, og lod fejlen være.
Man lære jo af Stine fejl.

Fejlen blev rettet, og så kunne bøgerne blive pakket sammen, og humøret var højt igen, Ja ja de kære børn, man kan jo ikke andet end at elske dem uanset hvad, også selvom at sådan en tur her, kan man have lyst til at rive sig i håret 😉

Så nu havde hun lavet sine lektier til imorgen samt hendes matematik opgave der først skal afleveres den 14 november, så fik hun lov til at gå ud og lege, men senere skal vi øve diktat til tirsdag.
Jeg har klar gjort vores øvelses metode, hvor jeg faktisk skriver diktaten af, og så starter vi med at jeg læser op og Taya skriver, og den metode fandt vi ud af, at den faktisk fungerede fint, da hun gik i 3. Klasse, så den metode fortsætter vi med. For så kan jeg se, hvilke ord hun fejler i og så kan vi derefter terpe dem godt og grundig 🙂 og selvfølgelig skader det heller ikke lige at øve de andre ord som hun ingen problemer havde med. Så nu er den klar gjort til senere hvor vi øver den.

Åh det er er så hårdt når ens barn er syg, man vil altid sit barns bedste, og når det så blir syg, står man og næsten intet kan man gøre, udover bare at være ved hendes side, og prøve at få hende til at drikke, for mad kan hun ikke holde i sig, uden at det kommer op igen 🙁

I nat, sov hun selvfølgelig på værelset ovenpå, så hun var tæt på og man kunne lytte efter hende, og som forælder til et syg barn ligger man som på nåle, man vågner af den mindste lyd, for man vil bare være ved sit barn side, og hvis jeg kunne ville jeg 100% tage feberen i stedet for hende.
OG hun var bare væk igår, vågen i korte stunder og sov det meste af tiden og snakkede i søvne og mega sort, hvem hun ikke kaldte på og snakkede om, tror hele familien blev nævnt, og på et tids punkt sad jeg inde ved hende fordi hun havde mumlet en masse, og så var der nogle hvide knopper der ikke måtte være på væggen og Malene var altså bedst til at fjerne dem, hvor jeg så siger til hende, nu snakker du vidst sort skat, hvor hun åbner øjnene og kigger på mig og siger ” NEJ jeg snakker altså dansk” og så lukkede hun øjnene igen og sov videre.

I morgens var feberen heldigvis kommet ned på under de 40 men også kun lige, den sagde 39.9

Ved 11 tiden var den nede på 39,5 så yes den er på vej nedad.
Hun ville gerne ned på sit værelse og lægge igen, da der er mørkt, for lyset irritere hende så der fulgte jeg hende ned og der gik ikke længe før hun sov, og var nede og tjekke hende hvert kvarter og hun sov lige til 15.30, hvor hun skulle op og tisse og så ville hun gerne selv lige have en skyller under bruseren, så det hjalp jeg hende med.

Da hun var kommet ned på værelset igen tog vi igen temperaturen og den var på 39.8 hmm den skulle ikke gerne stige igen, men hun fik lidt kiks og for første gang siden igår har hun holdt det i sig, så det var dejligt.

Nu sover hun igen og jeg tjekker hende stadig hvert kvarter.

Nu må vi se hun kommer i hvert fald ikke i skole imorgen, men hun er så ked, for i morgen til Sct. Michaels nat skal klassen jo udstille deres Salvador Dali projekt sammen med nogle andre 4 klasser i kommunen, og det havde hun sådan glædet sig til, men som jeg siger der er længe til i morgen kl. 18 så måske feberen er væk til den tid så vi i hvert fald kan gå der op så hun kan være med til præmie overrækkelserne , men er hun ikke frisk så er der ikke noget at gøre ved det.

Og svigermor har bestilt bord på den Kinesike til 16.30 som hun ellers også har glædet sig til, men nu må vi se, for er man syg med feber, så er der altså ikke meget ved at sidde på en restaurant .

Tøsen er sendt afsted, og hold da kæft en morgen, ingen konflikter dog, men hold nu kæft hun kan være noget så langsom i optrækket.

Tror hver en ting jeg bedte hende om i dag, skulle jeg nok sige 10 gange før hun endelig kom i gang 😉 For så skulle hun lige og hun skulle jo også lige det og vigtigst af alt så skulle hun lige lave en ny video til  musical.ly armen altså, så kom dog i gang når jeg siger det 😉

Ja ja de kære børn de kære børn, men vi kan jo ikke andet end at elske dem 🙂

Nu skal jeg lige sidde lidt stille og roligt og nyde en tår kaffe eller to, inden jeg køre mod Næstved, og så er det jo spændene og se hvad de siger, om det ender med endnu en operation af knæet, eller ej.

Og mens jeg skriver her kommer jeg til at tænke på aller første gang det var i 1998, jeg var startet på efterskole, og havde konstant problemer med knæet og kom ret så tit på skadestuen, og min idræts lærer kaldte mig sårbar hypokonder , fordi jeg nok endte på krykker hver 14 dag,  og det blev min plejemor Jonna træt af at høre på, så hun fik en tid hos lægen og bankede hårdt i bordet.

Og vupti så kom jeg til røntgen og undersøgelser og så viste det sig at min minisk samt inderste korsbånd var flækket, og revet sig løs.

Så da den besked kom måtte min idrætslærer sige pænt undskyld fordi han onsdag på onsdag havde presset mig gang på gang til at løbe pige-ruten som var på 5 km og sagt jeg var en hypokonder der prøvede at undgå idrætten 🙂

og hvis jeg skal under kniven er det sikkert 10 gang , så kender da rutinen, men derfor er nervøsiteten der stadig, også fordi jeg vil slet ikke i lokal bedøvelse, hvis jeg skal skal jeg dæleme i fuld narkose, jeg skal sgu ikke nyde noget af og lægge der og høre mærkelig lyde og se noget som helst, skulle helst ikke gerne brække mig ud over operationsbordet 😉

Igår fandt jeg min bog “Endelig ikke ryger” frem og nu skal jeg sgu gøre et forsøg med den igen, kender mange der har læst den, og efter bogens slut er de stoppet, så jeg skal bare få læst den færdigt, er snart gået igang med den 3 – 4 gange men er altid kun noget halvvejs, men nu må jeg forsøge.
For jeg lovede jo faktisk Famse at jeg ville stoppe med at ryge lige inden hun gik bort, så jeg blir sgu nød til at holde mit løfte til hende, for andet kan jeg sgu ikke være bekendt.

OG ja nu tænder jeg mig en smøg i mens jeg skriver dette, det er lidt sjovt, men lad mig lige påpege, at man faktisk gerne må ryge mens man læser, men når bogen er slut har man ikke lysten til det mere, så sæt igang Nova Helene denne gang er lykkens gang med at få læst HELE bogen færdig og ikke kun halvvejs. Så kryds jeres fingre for mig 🙂