Åh det er er så hårdt når ens barn er syg, man vil altid sit barns bedste, og når det så blir syg, står man og næsten intet kan man gøre, udover bare at være ved hendes side, og prøve at få hende til at drikke, for mad kan hun ikke holde i sig, uden at det kommer op igen 🙁

I nat, sov hun selvfølgelig på værelset ovenpå, så hun var tæt på og man kunne lytte efter hende, og som forælder til et syg barn ligger man som på nåle, man vågner af den mindste lyd, for man vil bare være ved sit barn side, og hvis jeg kunne ville jeg 100% tage feberen i stedet for hende.
OG hun var bare væk igår, vågen i korte stunder og sov det meste af tiden og snakkede i søvne og mega sort, hvem hun ikke kaldte på og snakkede om, tror hele familien blev nævnt, og på et tids punkt sad jeg inde ved hende fordi hun havde mumlet en masse, og så var der nogle hvide knopper der ikke måtte være på væggen og Malene var altså bedst til at fjerne dem, hvor jeg så siger til hende, nu snakker du vidst sort skat, hvor hun åbner øjnene og kigger på mig og siger ” NEJ jeg snakker altså dansk” og så lukkede hun øjnene igen og sov videre.

I morgens var feberen heldigvis kommet ned på under de 40 men også kun lige, den sagde 39.9

Ved 11 tiden var den nede på 39,5 så yes den er på vej nedad.
Hun ville gerne ned på sit værelse og lægge igen, da der er mørkt, for lyset irritere hende så der fulgte jeg hende ned og der gik ikke længe før hun sov, og var nede og tjekke hende hvert kvarter og hun sov lige til 15.30, hvor hun skulle op og tisse og så ville hun gerne selv lige have en skyller under bruseren, så det hjalp jeg hende med.

Da hun var kommet ned på værelset igen tog vi igen temperaturen og den var på 39.8 hmm den skulle ikke gerne stige igen, men hun fik lidt kiks og for første gang siden igår har hun holdt det i sig, så det var dejligt.

Nu sover hun igen og jeg tjekker hende stadig hvert kvarter.

Nu må vi se hun kommer i hvert fald ikke i skole imorgen, men hun er så ked, for i morgen til Sct. Michaels nat skal klassen jo udstille deres Salvador Dali projekt sammen med nogle andre 4 klasser i kommunen, og det havde hun sådan glædet sig til, men som jeg siger der er længe til i morgen kl. 18 så måske feberen er væk til den tid så vi i hvert fald kan gå der op så hun kan være med til præmie overrækkelserne , men er hun ikke frisk så er der ikke noget at gøre ved det.

Og svigermor har bestilt bord på den Kinesike til 16.30 som hun ellers også har glædet sig til, men nu må vi se, for er man syg med feber, så er der altså ikke meget ved at sidde på en restaurant .

Så er det skole dag igen, og det er godt nok hårdt at komme op og igang igen, efter sådan en uges ferie, eller det var det ihvertfald for Taya-pigen.
Men hun kom afsted, der var godt nok en masse brok, men ja sådan er det, når man ikke kan slippe sin tablet, når mor her beder om at hun skal se at komme i tøjet og få børstet bisserne, men det lykkedes da, og hun kom ud af døren 7.45.

NU efter hun er sendt afsted, så skulle jeg på forældre-indtraf og få skrevet til Britta skolens souschef, om et møde.
Hvor jeg jo skrev, hvordan og hvorledes, at jeg gerne ville bede om et møde, med hende, og dansklæreren og matamatiklæreren, hvor vi sammen kan finde ud af hvordan skolegangen kan blive tryg for min “lille” pige igen.

For hun skal sgu føle sig tryg, ved sin skole, pig kunne gå til de voksende uden at blive, skubbet, sparket, spyttet på eller truet.

Ved jo der er andre der har samme problem, hvis børn ikke er trygge ved denne knægt i klassen, men som jeg også skrev i beskeden/mailen til Britta, så kan jeg jo kun tale på Tayas vegne, så det ville jo være nemmere hvis flere forældre også tog kontakt. For tvivler lidt på om jeg/vi blir taget seriøst når vi bare står der som ene.
Men nu må vi se, der blir jo ihvertfald intet gjort ved at holde sig tavse.

Så nu må vi vente spændt og se hvad tilbage meldingen bliver, vi håber da på noget positivt, men ja det må ventetiden jo afgøre.

Endnu en hyggelig aftensmad spisning, endte i gråd 🙁
Endnu engang fortæller Taya, om den møg unge der tit er efter dem i klassen.
Og jeg som mor har før fået en opsang af lærerne selv viceinspektøren, at Taya ikke må ringe hjem, men hun skal gå til de voksende, men det er bare sket alt for tit at Taya er blevet sat i vente position og skal vente til frikvarteret er over eller finde en gårdvagt, som tit heller ikke har tid.
Så får man sgu ikke specielt meget tillid til de voksende.

Men vi prøver her hjemme og sige at det er vigtigt at hun skal gå til de voksende først, hvis denne møg knægt er efter hende eller truer hende.

Men så bryder Taya helt sammen og siger med meget gråd i stemmen det kan vi sagtens sige, for det jo ikke os det går ud over, for det blir kun værre når hun går til de voksende.

Nogle gange er denne møg knægt god nok, og de kan lege men hvad fanden nytter det, når de fleste af gangene ikke er gode og man blir skubbet, sparket og truet med tæsk.

Så nu har vi sagt, hun må dæleme svare igen og sige, Smut for i dag er du sød men imorgen er du ikke, så dig kan jeg virkelig ikke bruge til noget, når du er sådan en idiot.

Men det tør hun heller ikke, for så er hun bange for han truer igen og endnu mere.

Argh har virkelig lyst til at gå op og tage fat i den møg knægt , og ja, er fandeme træt og frustreret over at min pige er så ulykkelig, og ked og især bange for sådan en snot unge.

Nu er nok nok, på fredag er der heldigvis skole – hjem samtale og der beder jeg om et møde med læren samt viceinspektøren og evt pædagogen, for nu skal der slås endnu mere hårdt ned, og sørger klasselæren ikke for der kan blive sådan et møde, må jeg selv kontakte viceinspektøren, og bede om dette. Eller også må jeg gå til kommunen og så må de sgu tage hånd om denne knægt, for undskyldningerne er mange for den knægt, eller i sær en, han har det jo lidt svært han er jo diagnoseret ADHD, og den undskyldning kan bare ikke blive ved med at bruges, så må kommunen sgu ind og hjælpe knægten med den rette støtte og hjælp.
Taya er jo ikke den eneste han er efter, så der må jo være nogle andre forældre der må råbe op…
Jeg gør de i hvert fald igen igen, på fredag til skole – hjem samtalen og hjælpe det ikke blir det kommunen der blir kontaktet. For det hjælper heller ikke min piges skole gang, hvis hun skal gå og være ked, og hun er jo glad for skolen som helhed og de veninder/venner hun har der, og vil helst ikke skifte skole, men hvor meget mere skal jeg finde mig i, skoleskift er meget meget tæt på i mine tanker, hvis ikke der tages hånd om det igen igen…

Klasse rådet havde ellers lavet et skide godt trivsels arrangement her i efter året, hvor vi forældre skulle rundt til forskellige “boder” med forskellige emner, og der var skide godt, men ved den bod med mobning, nåede vi bare ikke at snakke om mobning, om hvordan vi som forældre kan rådgive vores børn til en mobbifri klasse, så måske jeg lige skulle nævne det for dem, og de ikke kan arrangere et trivsels arrangement igen, som kan omhandle mobningen. Men det kræver jo også forældrene kommer, men så må vi andre forældre snakke det igennem, og komme med forslag til hvordan klassen kan få mere sammenhold og blive mobbefri.

Min skønneste datter, mit dyrebareste guld jeg nogen sinde har båret på.

I aftes frøs Taya sådan, og da hun tog tøjet af og skulle i bad, var hendes lår også nærmest blå, så hun tog sig et dejlig langt varmt bad, og det gjorde hun virkelig, for da hun var færdig, var der ikke mere varmt vand, så det bad jeg havde tænkt mig, måtte vente til i dag 🙂
Nå men efter hendes bad, tog vi lige hendes temperatur og den sagde 38, 4, og vi blev enige om at det nok var bedst at hun sov oven på i nat, og hun var også ret urolig igennem natten, men kl. 5 i morges var hun mere urolig og vågnede så, der var feberen oppe på 39, 2, hun fik lige en slurk te, da jeg havde en kande stående i køkkenet, og så fik hun lige en Panodil, og faldt i søvn igen.

Da vækkeuret ringede, stod vi op og hendes temperatur var 39, 5, så ja det blev en dag hjemme.

Nu her har vi lige spist lidt frokost, og hun har igen fået sin farve tilbage i ansigtet og virker også mere frisk, og temperaturen siger ingen feber nu, så dejligt, lad os håbe det holder. Men kender fra mig selv og også fra Taya at feberen tit kommer om aftenen og natten og så falder den i løbet af dagen og dukker op igen hen af aften, men vi krydser for, hun er sluppet billigt, så derfor er hun dømt under dynen i dag.
For hun skulle gerne være frisk til fredag, hvor hun skal med skolens skak hold til turnering, i Billund , som hun virkelig glæder sig til, og ikke mindst til at Wafande kommer og optræder 🙂

Så vi krydser hvad der kan krydses for at det er billigt sluppet i denne omgang.

Her da jeg skrev indlægget tidligere, skrev jeg om at dengang jeg havde lagt videoen med Taya der ringer til julemanden på nettet, om hvor der var nogle der kritiserede mig og kaldte mig en dårlig mor og sådan.

Der kom jeg så til at tænke på nogle andre ting eller rettere episoder hvor jeg virkelig er blevet kritiseret, og kaldt for et dårligt menneske og at jeg skulle skamme mig.

Så er jeg virkelig et dårligt menneske?
Det mener jeg ikke at jeg er.
Men lad mig lige nævne en af episoderne.

Det var weekenden hvor vi var samlet på Hospice hos min Famse, hvor tiden var ved at være.
Jeg havde min IPad med, og når jeg ikke sad ved min Farmors side, brugte jeg tiden på at skrive blog, om alt og intet mine tanker og følelser. Vi var jo mange dernede, og natten til søndag d. 17 januar var der Memse, min faster Lisbet og min faster Janni og Jeg, natten var lang, men vi sad ved Famse på skift, og prøvede at sove lidt ind imellem, og når jeg ikke kunne sove, og jeg ikke sad ved hendes side, skrev jeg blog.
Og tak skæbne, det var åbenbart meget forkert af mig, sikke mange private mails jeg fik ind, om hvilken dårlig person jeg var og jeg skulle skamme mig, hvordan jeg kunne sidde på min farmors dødsleje og skrive blog, om det ikke var vigtigere at bruge min tid på min farmor.
Der var sågar en der skrev at det burde være mig der lå i min Farmors sted.

Så igen er spørgsmålet er jeg en dårlig person?

Min mening nej det syntes jeg ikke, men for andre kan det da godt være jeg lyder sådan. Men dem der kender mig ved hvordan jeg er, og min måde at komme af med tingene på er at skrive, det er min form for terapi.

Det hjælpe mig med at “komme videre” og kan jeg dele det med andre, og måske hjælpe andre på denne måde, ja så hjælper det mig endnu mere.

MIT LIV – MINE VALG

Der var også en anden episode, som så også omhandler min elskede Farmors død.

Det var dagen efter hun døde d. 18 januar hvor jeg stod lidt i et dilemma og jeg søgte sågar også råd og meninger, blandt mine blog læsere.
For den eftermiddag skulle vi alle ned på Hospice og mødes med bedemanden og så skulle Farmor synges ud af Hospice.

Jeg var lidt i tvivl om hvor vidt Taya skulle med, selvom min egen mening var hun sådan set selv skulle have valget.
For Taya og hende Oldemor havde virkelig et tæt knyttet bånd, hun var en stor del og af kæmpe betydning i og for Tayas liv. Men mange mener at børn og døden ikke skal mødes.
Men når jeg tænker tilbage på da min egen mor døde i 1992 hvor jeg ikke fik noget valg, jeg blev holdt væk , og hvordan har taget på mig i mange år efter, og stadig den dag i dag ikke har tilgivet for at jeg ikke fik taget afsked med min mor.

Men Taya fik valget jeg spurgte hende om hun ville med, og det ville hun selvfølgelig gerne, for hun ville gerne med ned og synge dejlig er jorden for hendes olde.
Da vi kom derned og havde snakket med bedemanden inden hun skulle bærers ud, blev det besluttet at vi skulle synge inden vi lukkede kisten.

Så fortalte Taya at når vi gik ind på stuen var Oldemor i kisten, men den var ikke lukket så man kunne se oldemor.
Så om hun stadig ville med ind og synge, for det var også iorden hvis hun sagde nej, men det var hendes valg.

Det kan da godt være det er noget af et valg at give en pige på snart 10år, men hun fik det og det var det valg jeg ville have ønsket jeg fik den gang med min mor.

Taya valgte hun gerne ville med ind og se hendes oldemor.
Det fik hun lov til, og ja hun blev ked og hun var ulykkelig, og græd, men det var vi alle sammen, det var og er stadig et kæmpe savn for os alle.

Bedemanden spurgte Taya om hun ville hjælpe med at lukke kisten ved at skrue de der kors skruer i, lige til at starte med, ville hun ikke, men så tog jeg skruen og begyndte, hvor Taya så selv kom og skubbede min hånd væk, og gjorde det selv.

DET VAR HENDES VALG – MIT VALG AT GIVE HENDE VALGET

Tænk sig, det blev jeg også kritiseret noget så grusom for, for det var ikke godt for noget barn at se et dødt menneske. Og det var skammeligt af mig.
Men hvorfor? Kan nogen forklare mig det?

Men en person der har betydet så meget i ens liv, hvorfor må man ikke tage afsked med denne også selvom man er barn. Ja det er hårdt og man er ulykkelig og græder, det er tilladt at vise sine følelser.
Børn skal da også vide at livet ikke vare evigt.
Taya flyder 10 her om lidt og i den alder ja så syntes jeg det er OK at hun fik valget, men havde hun været 5 – 6 år ja så kan det være min mening havde været en helt anden, men nu er hun så gammel at hun ligesom godt forstår at man har nogle valg, og ikke alle kan tage valget for en.

Gør det mig til en dårlig mor? Gør det mig til en dårlig person?

Ikke efter min mening, men OK alle har ikke de samme meninger, og fred være med det, det ønsker jeg heller ikke, for så ville det da være en kedelig verden vi levede i. Men ligefrem at kritiserer og svine andre for ens valg, bare fordi man måske ikke ville have gjordt det samme, det syntes jeg er hykleri.

Ja undskyld overskriften, men ja det er sådan en tanke der har kørt igennem mit hoved, siden jeg var ved lægen og få taget en celleprøve, og jeg fik af vide jeg havde de der polypper/knuder i livmoderhalsen.

Ja ja man skal ikke male fandem på væggen, men jeg står altså med en datter, og når man får sådan nogle oplysninger, ja så tænker man lige pludselig, men man burde jo sådan set tænke på det meget før, for jeg kunne ligeså godt endnu med at blive offer for en vanvids bilist og dø af det. OG hvad så med Taya?

Hun har et stabilt liv her, og Martin har været hendes “far” siden hun var 3år, hun går på en god skole og vi bor godt, og alt dette ville jeg da ikke rive hende op fra hvis jeg lige pludselig går bort.

Jeg ved godt hun har en far, og han vil altid være hendes far.
Men dør jeg, så ønsker jeg ikke hun skal rives ud af det stabile liv hun har og skal flytte til ham.
For han er ikke god til at blive fast et sted i længere tid, og han har ingen tålmodighed, det har han aldrig haft. Og ja så har han jo været på hotel gitterly Gud ved hvor mange gange. Han har da taget sig sammen, og det er pisse flot. Men stadig flytter han rundt, har ingen struktur i hverdagen og stabilitet og det er ikke et liv for Taya, og Taya har et fantastisk net værk, her blandt Martins familie og det der er tilbage af min egen.

OG Martin vil Taya det bedste, og han vil på ingen måde, holde Taya væk fra hendes Farmor som er en meget vigtig brik i Tayas liv og da heller ikke holde hende væk fra hendes far, over hovedet.

Men har jeg i det hele taget noget at skulle have sagt hvis jeg går bort.
Kan jeg skrive et brev, hvor jeg skriver hvad jeg mener er bedst for mit barn hvis jeg dør, vil dette brev tælle, eller skal man gå til en advokat og få lavet et testamente for at det kan holde i by retten.
Hvem bestemmer hvad der skal ske med min pige hvis jeg dør?