I dag er første dag Lilya skal blive til frokost i dagplejen, så vi er jo noget spændt hvordan det går.
Kl. 10.30 skrev Helle at det gik så fint, så kl 11 hed det frokost og så ville hun lige sms igen.

Og nu er der lige tikket en sms en med et billed af en glad pige der bare hyggede sig og havde spist godt til frokost, og så ville Helle prøve at putte til middagslur, hvis det var ok med mig, og så kunne hun sms når hun vågnede 🙂
Og det skrev jeg selvfølgelig ok til, for hun skal jo vænne sig til det, og når jeg starter arbejde her om snart, så blir hun  jo først hentet af Farmand ved 14.45 – 15 tiden, så det jo bare fint hvis Lille-fisen allerede er tryg ved frokost og middagsluren der allerede 🙂
Så er det bare at vente på næste sms 🙂

Til morgen ringede Taya hjem og fortalte, at hun havde brækket sig i nat og hostede meget. 3 elever var blevet sendt hjem i går, med samme “symptomer” og skulle hjem og testets for corona (2 tests med negativt svar på en ugen – før man må komme tilbage) Så nu var Taya bekymret for hun også blir sendt hjem og måske har Corona 🙁
Og jeg eller rettere min psyke begynder straks at fucke med mit hoved.

Hva nu hvis Taya sendes hjem, så skal vi til at finde bil og lort og hente hende, og alt muligt, hvad nu hvis hun blir testet positivt, hvor fanden har hun så opstøvet det henne, og hva så med konfirmations festen, så skal den aflyses og udskydes endnu mere, arhmen jeg kan ikke kapere det i mit hoved og det skal jeg heller ikke jo, for hvorfor male fanden på væggen når efterskolen ikke har kontaktet os endnu?

Men mor er bekymret og tænker kun på det bedste for hendes “baby” ja selvom hun er 14år så vil hun jo altid være mors baby-girl.
Tæl til 10 mor og slap af, husk dine åndedræts øvelser, som beroligere dig, ingen grund til at være urolig eller bekymre sig, før der er noget at bekymre sig om, så må vi tage den til den tid.

Jeg som forældre til en teenager, kan sgu godt føle mig noget så gammel, og meget langt bagud, med alle de apps og sådan der dukker op som vores børn bruger på dagligt bassis.
Har da altid selv syntes at jeg fulgte da sådan nogenlunde med, men der er da tider hvor man lige blir nød til at bede tøsen om hjælp, for hun er meget bedre til det end jeg 😉

Men nu her har jeg så opdaget der findes en app som vores børn virkelig bruger meget, en app hvor de kan skrive til hinanden annonymt, jeg er i chok, hvorfor udvikles sådan en app.

Det sgu ikke lige sådan en app der er med til at komme mobbing til livs, selvom jeg desværre aldrig tror vi kommer den til livs, men man har da lov at håbe. Men denne app er da bestemt ikke med til at gøre noget godt, tvært imod.

Opdagede det tilfældigt, da jeg lige var inde og tjekke min snapchat, som jeg stort set aldrig bruger, men engang imellem kan jeg da godt lige tjekke den, og så så tøsens historie, hvor hun så havde delt nogle ting fra denne F3 app på snap.
Hvor hun havde lavet sådan en spørge runde, hvor folk så kunne skrive en masse til hende annonymt, hvor de sviner hendes sport til, ja ja ikke alle har samme interesser, fair nok, kalder hende tyk og fed og klam, at man som menneske kan sidde bare en skærm og være så grim i munden, ja det er nemt når man kan gøre det annonymt, jeg er i chok som forældre over andre børn eller i det hele taget mennesker kan være sådan over for hinanden.

Vi har altid opdraget tøsen til at være mod andre som hun vil have andre være mod hende, sådan er jeg blevet opdraget, og det er naturligt for mig, og Taya er det mest god hjertet menneske, som bare vil alle det bedste, og tror på det bedste i folk.

Men når det så er sagt, var det også dejligt at se, at en forsvarede hende også annonymt, og tak for denne person.
Har snakket med Taya om det og hun lader sig heldigvis ikke påvirke af det, hva hun selv siger, og det må jeg vælge at tro på, hun fik heldigvis nogle gode ting med fra julemærke hjemmet, som har styrket hende, men ved også at fortsætter det, så blir hun knækket igen, og der skal vi overhovedet ikke hen igen.

Efter Tayas ulykkelighed i fredags, valgte jeg igår at skrive en lille bøn ud til alle forældrene, hvor jeg først lige skrev at det jo ikke var nogen hemmelighed at Taya havde haft det svært i klassen siden 1. Klasse. OG beskeden bunder jo ud i at min bøn er lige at tage en snak med sit barn om hvordan man behandler andre.

Havde første skrevet en besked ud til lærene og skolens souschef Britta, hvor jeg så efter fulgt sendte min bøn ud til forældrene, og den besked sendte jeg også til lærene, så de også kan se at jeg selv også har skrevet ud, for nu skal der gøres noget.

Efter beskeden var sendt, gik der nok en halvtime så havde Britta svaret, positivt og hun ville skrive videre til mellemtrinnets leder om at tage kontakt med klassens primære lærer og så skulle der sættes et møde om, så der kunne lægges en plan, så der kan tages hånd om Tayas trivsel.

Og løbende igennem aftenen poppede der også beskeder ind fra forældre, med deres støtte og forståelse, og det rører mig på en måde, ved jo ikke hvad jeg havde forventet, jeg sendte bare en bøn ud, men havde ikke regnet med at folk ville skrive tilbage, så det giver jo en følelse af at man som forældre blir hørt af de andre forældre 🙂

Her til formiddag ringede klasse-læren og han havde snakket lidt med Taya, og efter som han faktisk først kender klassen fra 4 årgang, ja så vidste han faktisk ikke, at problemet havde varet så længe, så det var han ked af, men han havde også snakket med mellemtrinnets leder og skulle også have fat i Henrietter som  er pædagogen fra AKT som har tilknytning til klassen og så skal vi have et møde imorgen allerede kl. 8.30, så dejligt at der sker noget så hurtigt, så nu må vi se hvordan det ender ud med.
Jeg ved godt, at mobning er svært at komme til livs, men jeg håber det blir bedre, og med et hold af lærer og ledere og forældre, så kan vi kan få udarbejdet en løsning, og en plan for at Taya kan komme til at trives igen i klassen, for hun er jo glad nok for klassen og har nogle fantastiske veninder/venner, som hun har det godt med, og som hun ikke har lyst til at flytte fra, og så skal et par enkelte ikke ødelægge det.

Så nu gør vi et forsøg, og håber vi sammen kan finde en måde at få hendes glæde og trivsel tilbage til at gå i skole.

Så det blir spændene at se og høre hvordan mødet imorgen blir, og desværre kan mande min ikke tage med, for han er bag ud med sine kunder, efter som bilen var på værksted fredag og torsdag, så han har ikke råd til at blive hjemme, eller møde senere, men mon ikke jeg selv klare den 😉

Men her til morgen, fortalte jeg Taya at nu hvor jeg havde skrevet ud til forældrene kunne det jo godt være at hun måske ville få lidt ekstra opmærksomhed, fordi nogle forældre nok havde fortalt at det havde fået besked fra mig om at hun ikke havde det så godt i klassen. Og så kan der jo godt ske den der effekt der at så er folk lige opmærksom på det og så får hun lidt ekstra opmærksomhed, men den ville jo nok ikke vare sådan ved, bare lige for at forberede hende.

Og ganske rigtigt her til morgen går Xargo og jeg med hende til skole, og i dag spurgte hun om jeg ikke ville følge hende helt op, hvor Xargo og jeg sådan set bare plejer at gå videre op af munkestien. Så vi fulgte hende helt op til cykel-stativerne, og da hun havde sat sin cykel, kom der også 4 elever fra klassen løbene hen til hende, hvor hun blev lidt utilpas, for hun er jo heller ikke lige den der ønsker så meget opmærksomhed, men da jeg havde Xargo med kunne jeg ikke følge hende helt ind til klassen, men det var også fint nok.

Taya gik til time og Xargo og jeg fortsatte vores lille morgen tur, hvor han lige fik mulighed for at tosse rundt på Frederikshøj, og han elsker det.

Ellers er dagen gået stille og roligt, ikke det vilde, nu venter jeg bare på manden kommer hjem og ikke mindst tøsen så man kan høre om hendes dag, og vi kan få lavet lektier og læst inden aftens maden og inden Fun2move kalder i aften 🙂

Igår var vi så heldige at faster Janni og Onkel Søren lige kom forbi, hvor Taya lige fik et par ekstra julegaver, selvom hun jo faktisk havde fået gavekort til sko, men hun fik nogle bøger som hun blev rigtig glad for, og den ene skulle hun have med i skole i dag, så hun kunne læse den når de skulle læse frilæsning 🙂 Jeg var også ganske heldig for jeg fik også en julegave en ny STEGEPANDE hold nu kæft den blev jeg glad ved, og ja jeg ved godt det er længe siden det var jul, men vi har faktisk ikke set hinanden siden engang i november tror jeg faktisk. OG så er det da meget lækkert at have en gave til gode Hehe 😉
Og panden blev da også allerede vasket og taget i brug igår da der skulle steges frikadeller og nøj hvor er det lækkert med en ny, hvor det ikke brænder sig fast i panden, jeg elsker den allerede 😀

Manden fik også hængt sin guitar op igår, det har vi godt nok snakket længe om, men nu er gangen ny-malet og vi eller han fik hængt den op, væggen er ikke den bedste da det faktisk bare er en eller anden tynd plade, men den hænger der og det ser bare så fedt ud, så nu skal vi se om vi kan finde nogle gamle noder eller et par andre instrumenter som måske kan komme op og hænge ved siden af, for det vil helt sikkert se mere fedt ud. HOld nu op hvor er vi glade for vi fik hængt den op, og den passer perfekt på den væg 😀

Igår aftes brød vores lille pige endnu engang sammen, og havde sat sig i en krog oppe på det ene værelse, hvor hun sad med hovedet gemt i knæene, og Tårene strømmede ud. Både Martin og jeg spørger hvad der er galt og der gik længe før hun sagde noget, men hendes ord, stak dybt i hjertet

” JEG HAR ET DÅRLIGT LIV ”

Det gjorde ondt at høre på, og vi spurgte hvordan hun havde et dårligt liv, for vi mente da bestemt at vi gjorde alt for hun skulle have et godt liv. Men det havde ikke noget med os at gøre. Igen var det i skolen og hun følte ingen kunne li hende, og der var nogle der var begyndt at kalde hende fede ko og sådan igen :'( mit moder hjerte græder..
Og der var især en som hun altid havde haft det godt med, som lige pludselig var rigtig led ved hende, og hele tiden skulle afbryde hende og siger hun er den dummeste osv 🙁

Så nu må vi igen i kontakt med lærene.

VI fik hende til at falde ned og vi kunne gå ned og spise mad, men ved spisebordet da maden var sat på bordet, begynder vi at spise eller Martin og jeg gør, Taya vil ikke spise, for hvis hun spiser taber hun sig ikke 🙁 Sådan skal en 10 årig ikke tænke!
Vi sad og sagde hun havde tabt sig, og det havde hun ikke, for hendes vægt sagde det samme som den havde gjort i mange måneder, så hun ville aldrig tabe sig, hvor vi forklarede at måske står vægten stille med hun blir højere, og det forstod hun ikke nogen mening med, og begyndte igen at græde, og sige at dem der kaldte hende fede ko havde jo ret.

OG NEJ  de har overhovedet ikke ret…. De skal bare holde deres mund.

NU skal jeg have skrevet til klasselæren og sige nu skal der tages godt fat i det her, ellers skal Taya have lov til at SIGE FRA igen over for klassen, hvor hun foran klassen udpeger dem som gør hende ondt…

For da hun sagde fra i september sidste år, sagde hun ingen navne men talte bare ud til hele klassen, så måske hvis hun skal udpege dem, at så kan de sgu flove sig og se om de syntes at det er sjovt.

Men det positive i dette er hun så faktisk efter noget tid siger, at Simon fra klassen faktisk var den der var sødest ved hende, og som også havde sagt og spurgt hende om hun ikke havde tabt sig, og hvor hun siger det gjorde mig bare så glad, at han sådan ser mig på den måde, og vi sagde det er da FEDT og se ikke alle er nogle idioter!

Nu her er hun til MGP-fødselsdag hos Emilie fra klassen og jeg håber virkelig hun har en god aften, glæder mig til at høre om det når hun skal hentes her kl 22.15

Hun ville gerne have sin blå kjole på, og hun var ligeglad med om hun måske var for fin, men hun ville gerne have den på fordi hun kan li den kjole, og præcis hun skal gøre som hun vil, og som gør hende glad, så kan alle andre bare lukke…
Men da hun så fik kjolen på, stod hun og kiggede længe ned af sig selv og sagde, hov den sidder faktisk ikke så stramt som den gjorde da vi var til moster Vinnis fødselsdag i Sverige, så jeg har jo tabt mig 😀
Og se der var der lys i vores piges øjne , en glæde som faktisk ikke har været de sidste par dage, og hun livede helt op og bedte selv om, om jeg ikke kunne tage et billed af hende 🙂

[easy-image-collage id=2967]

Vores smukkeste pige, vores kærlighed og vores guld

Alle som er forældre kender det nok, når det er tid til at ens barn skal lave lektier, sikke mange undskyldninger der kan gives for bare at udsætte lektierne lidt.
Taya kunne vidst snart skrive en hel bog, med bare undskyldninger for hvorfor hun ikke lige skal lave lektier, når vi siger at det er lektie-tid og at lektierne skal laves først før alt andet.

Og virker undskyldninger ikke og vi er de ondeste forældre der står fast, og fordi vi siger hun ikke kan komme ud at lege, før hun har lavet lektier, betyder det åbenbart ” At hun ALDRIG nogensinde må komme ud og lege igen”
Man kan jo så undre sig hvor hun fik aldrig fra, men ja de kære børn.

Bøgerne blir fundet frem, og imens bøgerne blir fundet frem, kommer der en masse mundlort ud af barnets mund,som “hun forstår det jo ikke” samtidig med hendes stemme blir hævet, hvor vi siger hvad hæver du stemmen for vi sidder her og snakker stille og roligt til dig. Men vi er så uretfærdige over for hende, for hun siger jo hun ikke forstår lektierne, armen altså og sådan kan hun diskutere i en halv til en hel time, inden hun i det hele taget kommer rigtig igang med lektierne, og så sidder Martin og jeg tilbage og glor på hinanden og tænker, hvorfor?

Altså hvorfor bruge så meget tid på det pjat i stedet for at komme igang, for jo hurtigere man blir færdig jo hurtigere kan hun komme ud, men den logik kan Taya ikke lige få ind i hovedet i øjeblikket, for hun er fast besluttet på at det er Martin og jeg der ikke forstår at hun ikke fatter noget som helst af de lektier hun skal lave.

Lidt efter lidt kan hun da godt acceptere at vi altså bare sidder her for at hjælpe hende, hvis det er hun ikke lige forstår opgaven, og i sidste ende kan hun jo godt, hun skal åbenbart bare lige være lidt på tværs, nogle gange tror jeg virkelig bare hun starter en diskutioner, bare for at diskutere og se hvor langt hun kan gå, men i sidste ende har det også konsekvenser, og i dag endte konsekvensen med at hendes tablet er blevet taget fra hende, og sådan er det bare.

Men i stedet for at fortsætte hendes brokkeri gik hun da igang med lektierne og mindsanten så tog det kun en halvtime at lave, der var lige en enkelt rettelse, som så også gør at hun bryder sammen, og så begynder hendes råbri igen, “for vi syntes åbenbart ikke hun er god nok” hmm hvem siger det, det er der jo ingen der har sagt “jamen hun havde jo lavet noget forkert” ja men det kan da ske for alle, og vi hjælper hende jo bare, for det ville da være bedre at få rettet sin fejl, istedet for at vi måske bare var ligeglade, og lod fejlen være.
Man lære jo af Stine fejl.

Fejlen blev rettet, og så kunne bøgerne blive pakket sammen, og humøret var højt igen, Ja ja de kære børn, man kan jo ikke andet end at elske dem uanset hvad, også selvom at sådan en tur her, kan man have lyst til at rive sig i håret 😉

Så nu havde hun lavet sine lektier til imorgen samt hendes matematik opgave der først skal afleveres den 14 november, så fik hun lov til at gå ud og lege, men senere skal vi øve diktat til tirsdag.
Jeg har klar gjort vores øvelses metode, hvor jeg faktisk skriver diktaten af, og så starter vi med at jeg læser op og Taya skriver, og den metode fandt vi ud af, at den faktisk fungerede fint, da hun gik i 3. Klasse, så den metode fortsætter vi med. For så kan jeg se, hvilke ord hun fejler i og så kan vi derefter terpe dem godt og grundig 🙂 og selvfølgelig skader det heller ikke lige at øve de andre ord som hun ingen problemer havde med. Så nu er den klar gjort til senere hvor vi øver den.