Fantastiske Forældre-liv

Alle som er forældre kender det nok, når det er tid til at ens barn skal lave lektier, sikke mange undskyldninger der kan gives for bare at udsætte lektierne lidt.
Taya kunne vidst snart skrive en hel bog, med bare undskyldninger for hvorfor hun ikke lige skal lave lektier, når vi siger at det er lektie-tid og at lektierne skal laves først før alt andet.

Og virker undskyldninger ikke og vi er de ondeste forældre der står fast, og fordi vi siger hun ikke kan komme ud at lege, før hun har lavet lektier, betyder det åbenbart ” At hun ALDRIG nogensinde må komme ud og lege igen”
Man kan jo så undre sig hvor hun fik aldrig fra, men ja de kære børn.

Bøgerne blir fundet frem, og imens bøgerne blir fundet frem, kommer der en masse mundlort ud af barnets mund,som “hun forstår det jo ikke” samtidig med hendes stemme blir hævet, hvor vi siger hvad hæver du stemmen for vi sidder her og snakker stille og roligt til dig. Men vi er så uretfærdige over for hende, for hun siger jo hun ikke forstår lektierne, armen altså og sådan kan hun diskutere i en halv til en hel time, inden hun i det hele taget kommer rigtig igang med lektierne, og så sidder Martin og jeg tilbage og glor på hinanden og tænker, hvorfor?

Altså hvorfor bruge så meget tid på det pjat i stedet for at komme igang, for jo hurtigere man blir færdig jo hurtigere kan hun komme ud, men den logik kan Taya ikke lige få ind i hovedet i øjeblikket, for hun er fast besluttet på at det er Martin og jeg der ikke forstår at hun ikke fatter noget som helst af de lektier hun skal lave.

Lidt efter lidt kan hun da godt acceptere at vi altså bare sidder her for at hjælpe hende, hvis det er hun ikke lige forstår opgaven, og i sidste ende kan hun jo godt, hun skal åbenbart bare lige være lidt på tværs, nogle gange tror jeg virkelig bare hun starter en diskutioner, bare for at diskutere og se hvor langt hun kan gå, men i sidste ende har det også konsekvenser, og i dag endte konsekvensen med at hendes tablet er blevet taget fra hende, og sådan er det bare.

Men i stedet for at fortsætte hendes brokkeri gik hun da igang med lektierne og mindsanten så tog det kun en halvtime at lave, der var lige en enkelt rettelse, som så også gør at hun bryder sammen, og så begynder hendes råbri igen, “for vi syntes åbenbart ikke hun er god nok” hmm hvem siger det, det er der jo ingen der har sagt “jamen hun havde jo lavet noget forkert” ja men det kan da ske for alle, og vi hjælper hende jo bare, for det ville da være bedre at få rettet sin fejl, istedet for at vi måske bare var ligeglade, og lod fejlen være.
Man lære jo af Stine fejl.

Fejlen blev rettet, og så kunne bøgerne blive pakket sammen, og humøret var højt igen, Ja ja de kære børn, man kan jo ikke andet end at elske dem uanset hvad, også selvom at sådan en tur her, kan man have lyst til at rive sig i håret 😉

Så nu havde hun lavet sine lektier til imorgen samt hendes matematik opgave der først skal afleveres den 14 november, så fik hun lov til at gå ud og lege, men senere skal vi øve diktat til tirsdag.
Jeg har klar gjort vores øvelses metode, hvor jeg faktisk skriver diktaten af, og så starter vi med at jeg læser op og Taya skriver, og den metode fandt vi ud af, at den faktisk fungerede fint, da hun gik i 3. Klasse, så den metode fortsætter vi med. For så kan jeg se, hvilke ord hun fejler i og så kan vi derefter terpe dem godt og grundig 🙂 og selvfølgelig skader det heller ikke lige at øve de andre ord som hun ingen problemer havde med. Så nu er den klar gjort til senere hvor vi øver den.