Når ens barn siger....

Hurtig respons……

Efter Tayas ulykkelighed i fredags, valgte jeg igår at skrive en lille bøn ud til alle forældrene, hvor jeg først lige skrev at det jo ikke var nogen hemmelighed at Taya havde haft det svært i klassen siden 1. Klasse. OG beskeden bunder jo ud i at min bøn er lige at tage en snak med sit barn om hvordan man behandler andre.

Havde første skrevet en besked ud til lærene og skolens souschef Britta, hvor jeg så efter fulgt sendte min bøn ud til forældrene, og den besked sendte jeg også til lærene, så de også kan se at jeg selv også har skrevet ud, for nu skal der gøres noget.

Efter beskeden var sendt, gik der nok en halvtime så havde Britta svaret, positivt og hun ville skrive videre til mellemtrinnets leder om at tage kontakt med klassens primære lærer og så skulle der sættes et møde om, så der kunne lægges en plan, så der kan tages hånd om Tayas trivsel.

Og løbende igennem aftenen poppede der også beskeder ind fra forældre, med deres støtte og forståelse, og det rører mig på en måde, ved jo ikke hvad jeg havde forventet, jeg sendte bare en bøn ud, men havde ikke regnet med at folk ville skrive tilbage, så det giver jo en følelse af at man som forældre blir hørt af de andre forældre 🙂

Her til formiddag ringede klasse-læren og han havde snakket lidt med Taya, og efter som han faktisk først kender klassen fra 4 årgang, ja så vidste han faktisk ikke, at problemet havde varet så længe, så det var han ked af, men han havde også snakket med mellemtrinnets leder og skulle også have fat i Henrietter som  er pædagogen fra AKT som har tilknytning til klassen og så skal vi have et møde imorgen allerede kl. 8.30, så dejligt at der sker noget så hurtigt, så nu må vi se hvordan det ender ud med.
Jeg ved godt, at mobning er svært at komme til livs, men jeg håber det blir bedre, og med et hold af lærer og ledere og forældre, så kan vi kan få udarbejdet en løsning, og en plan for at Taya kan komme til at trives igen i klassen, for hun er jo glad nok for klassen og har nogle fantastiske veninder/venner, som hun har det godt med, og som hun ikke har lyst til at flytte fra, og så skal et par enkelte ikke ødelægge det.

Så nu gør vi et forsøg, og håber vi sammen kan finde en måde at få hendes glæde og trivsel tilbage til at gå i skole.

Så det blir spændene at se og høre hvordan mødet imorgen blir, og desværre kan mande min ikke tage med, for han er bag ud med sine kunder, efter som bilen var på værksted fredag og torsdag, så han har ikke råd til at blive hjemme, eller møde senere, men mon ikke jeg selv klare den 😉

Men her til morgen, fortalte jeg Taya at nu hvor jeg havde skrevet ud til forældrene kunne det jo godt være at hun måske ville få lidt ekstra opmærksomhed, fordi nogle forældre nok havde fortalt at det havde fået besked fra mig om at hun ikke havde det så godt i klassen. Og så kan der jo godt ske den der effekt der at så er folk lige opmærksom på det og så får hun lidt ekstra opmærksomhed, men den ville jo nok ikke vare sådan ved, bare lige for at forberede hende.

Og ganske rigtigt her til morgen går Xargo og jeg med hende til skole, og i dag spurgte hun om jeg ikke ville følge hende helt op, hvor Xargo og jeg sådan set bare plejer at gå videre op af munkestien. Så vi fulgte hende helt op til cykel-stativerne, og da hun havde sat sin cykel, kom der også 4 elever fra klassen løbene hen til hende, hvor hun blev lidt utilpas, for hun er jo heller ikke lige den der ønsker så meget opmærksomhed, men da jeg havde Xargo med kunne jeg ikke følge hende helt ind til klassen, men det var også fint nok.

Taya gik til time og Xargo og jeg fortsatte vores lille morgen tur, hvor han lige fik mulighed for at tosse rundt på Frederikshøj, og han elsker det.

Ellers er dagen gået stille og roligt, ikke det vilde, nu venter jeg bare på manden kommer hjem og ikke mindst tøsen så man kan høre om hendes dag, og vi kan få lavet lektier og læst inden aftens maden og inden Fun2move kalder i aften 🙂

Igår var vi så heldige at faster Janni og Onkel Søren lige kom forbi, hvor Taya lige fik et par ekstra julegaver, selvom hun jo faktisk havde fået gavekort til sko, men hun fik nogle bøger som hun blev rigtig glad for, og den ene skulle hun have med i skole i dag, så hun kunne læse den når de skulle læse frilæsning 🙂 Jeg var også ganske heldig for jeg fik også en julegave en ny STEGEPANDE hold nu kæft den blev jeg glad ved, og ja jeg ved godt det er længe siden det var jul, men vi har faktisk ikke set hinanden siden engang i november tror jeg faktisk. OG så er det da meget lækkert at have en gave til gode Hehe 😉
Og panden blev da også allerede vasket og taget i brug igår da der skulle steges frikadeller og nøj hvor er det lækkert med en ny, hvor det ikke brænder sig fast i panden, jeg elsker den allerede 😀

Manden fik også hængt sin guitar op igår, det har vi godt nok snakket længe om, men nu er gangen ny-malet og vi eller han fik hængt den op, væggen er ikke den bedste da det faktisk bare er en eller anden tynd plade, men den hænger der og det ser bare så fedt ud, så nu skal vi se om vi kan finde nogle gamle noder eller et par andre instrumenter som måske kan komme op og hænge ved siden af, for det vil helt sikkert se mere fedt ud. HOld nu op hvor er vi glade for vi fik hængt den op, og den passer perfekt på den væg 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når ens barn siger....