Oven på en jul med sygedom, og et par dage til at komme mig, følte jeg mig ganske klar til at tage på job mandag, der var heller ikke rigtig noget, udover lidt snot, så jeg valgte at have mundbind på hos mine borgere/kunder, det var også fint, jeg følte mig på toppen.
Tirsdag møder jeg på arbejde igen og det gik også fint, lige indtil de sidste 20 minutter hos min første borger, hvor jeg begynder at hoste og kan bare ikke stoppe igen og havde mundbind på, så tænker det er det der gør det og trængte bare til at komme ud og få det af og få ordentlig luft.
Det hjælper ikke, og blir simpelthen nød til at ringe til firmaet og snakke eller prøve på at snakke med Anette, som også kunne høre den går ikke, så hun var så sød og rykke rundt på mine borgere/kunder, så jeg kunne komme hjem under dynen.

Det er alt sammen fint hoster stadig meget men får sovet lidt, og føler jeg får det bedre, meeen nej hen af aften ved 22 tiden, tager min hosten til og kan slet slet ikke få vejret, Martin blir frustreret og bekymret og beslutter sig for at ringe til lægevagten.
Kan slet ikke få luft, hiver efter vejret, hoster og føler jeg kløjes i mit eget mundvand, og snakke kan jeg slet ikke, da Martin får kontakt til lægevagten vil lægevagten gerne selv snakke med mig, men jeg kan ikke, hvor han hurtigt beslutter at sige det er en 112, der gik vel 5 min så var ambulancen her, og de siger vi lige går ud og får taget nogen målinger på mig og ser derfra om jeg skal med, så Martin går og venter indenfor, han har jo også Lilya og Taya at have styr på, og imens får de pakket en taske til mig, hvor de så få kigget ud, så var ambulancen kørt, fik ingen ting med og Martin fik intet af vide om de kørte med mig.

I mens jeg var i ambulancen havde jeg fået de der måle  børger på, og en maske med ilt, selvom det ikke var nødvendigt for fik ilt nok min iltmæltning var på 98%, så det var fint, men i mens jeg lå der og gispede og hostede fik jeg da opfanget at de anså mig som en covid patient, og det var en akutkørelse, dog uden sirene.

Da jeg ankom til akutmodtagelsen, gik det alligevel stærkt, og det var en sød sygeplejeske der tog i mod mig, og gjorde alle de ting hun nu skulle, fik lagt drop i begge hænder, og fik igen maske med noget adrealin og saltvand, og følte lige pludselig der begyndte at komme ro på, men lige pludselig gik det bare stærkt igen, og kunne ikke få luft igen, så sygeplejersken ringede en eller anden alarm, og så kom der bare folk ind, kan huske en læge på begge sider af mig samt en anden i fod enden, og så fik jeg ellers skudt en masse i mine drops, og der kom røntgen ind.
Og husker de blev ved med at sige ryk for prøverne, for de ville jo have hurtig svar på om jeg havde covid, så fik jeg noget mere moffin, og så faldt jeg mere og mere til ro, og svaret kom havde ikke covid, og der kom en roligere stemning på min stue, og ja så husker jeg egentlig ikke så meget, udover jeg kunne høre monitoren bibbe stille og roligt, og der så blir sagt træk vejret Helene, og sådan blev der sagt til mig ret tit faktisk, og når jeg sidder her i dag, og skriver, tænker jeg hvor er det egentlig dumt, for jeg kunne jo godt selv høre på den der bibben at først startede den bare med et enkelt bib, og så blev den lidt mere bibben og så bimledede den bare, hvorfor fanden tog jeg så ikke bare den vejrtrækning selv, i stedet for de hele tiden skulle bede mig om det, eller lige skulle nusse eller klemme min arm for at bede mig trække vejret… Det jo bare dumt, fjollet altså.

Men ok, jeg slappede af på moffinen, og var meget afkræftet tænker jeg.

Da jeg ikke havde noget på lungerne, valgte de at sende mig til køge, for der var afdelingen for øvreluftvejs ting tingen. så det var jo alt sammen meget fint, jeg opdagede faktisk ikke min transpor til Køge. Men jeg havnede i Køge og så skulle jeg undersøges der og ja det hele endte ud i jeg havde akut bronkitis, og det var noget der skulle holdes øje med sagde sygeplejersken der til mig, og så fik jeg udskrevet en inhalator som nu er blevet min bedste ven.

Men ja så stod jeg i Køge eller lå i Køge, med meget slidt slap af tøj på, bare tæer i badetøfler, ingen telefon, ingen pung, ingen jakke – blev udskrevet – FUCK hvordan kommer jeg hjem?
Fik en telefon så kunne jeg ringe til Martin, som også bare havde ventet på at høre hvad der skete, for han havde ikke hørt andet siden de ringede og sagde jeg blev kørt til Køge, så alt i mens havde han da fået ringet til mit arbejde og sådan.
Martin fik fat i sin mor som så kom og hentede mig i Køge, heldigvis havde de ikke så travlt i Køge så de smed mig ikke bare ud, de lod mig lægge så var faldet i søvn, og vågnede af svigermors stemme, det var et glædeligt syn, og tror også jeg sov det meste af turen hjem.

Sikken en tur, skræmmende, men dejligt at være hjemme hos mine de bedste igen, flad for energi, groggy, men mine de bedste passede godt på mig, og var og er hele tiden over mig, og det mindste host, ja så er de der.

TAK for jer, og ikke mindst Tak til Svigermor og Erik, og også svoger som sørgede for mine arbejdsnøgler kom til kontoret og jeg fik hentet min nye bedste ven (inhalatoren)

og nu her nogle dage efter, er der stadig hårdt brug for den, koldt luft, isvand, og min inhalator den hjælper meget, der skal ikke meget til før jeg mister luften, eller energien 🙁 det er nederen, men må jo bare makke ret og passe på mig selv, men må lige se om lægen har åben i dag ellers må jeg ringe til lægevagten for har nok brug for en ny inhalator, for et sug er ikke nok, blir nød til 2 ad gangen og det er ca hvert kvarter, hvis jeg er vågen og “aktiv” går rundt, kan jo ikke lægge ned hele tiden.

Nu vil jeg slutte af for nu, og slappe af og fejre en vis lille-lort som fylder 2år i dag på 2021 sidste dag, er meget træt for hun mente hun skulle op kl 5, og så var hun i hopla, så har da fået lavet tunmoussen til i aften, men kl. 7.30 faldt hun i søvn igen, så mon ikke jeg skulle se og vække resten af familien og så kan vi måske få vækket lille-lorten med en fødselsdags sang og få lunet lidt rundstykker, og bare nyde hinanden på årets sidste dag.

GODT NYTÅR

En skøn forlænget weekend at se tilbage på..
Fredag havde jeg taget Lille-Lorten fri, og så gik turen ud til Faster og Steen, nu hvor det var blevet så skuffet over at vi ikke havde hende med på vores morgen lufte tur med Xargo-vuffen i onsdags…
Lilya blir så glad hver gang hun ser vores gule bybusser køre rundt i byen og der vinkes med begge hænder og stort smil hver gang de køre forbi, så jeg tog da mit snit til, at prøve at tage bussen, en forholdsvis kort bustur, men når nu hun viser så stor begejstring for busserne når vi er ud og gå, så tænkte jeg så må hun da prøve at komme ud og køre med en 🙂
Da bussen kom vinkede hun også med begge arme og kæmpe smil, men hun ændrede hurtigt ansigtsudtryk da jeg så kørte klapvognen med hende i ind i bussen, det var hun så ikke så begejstret for, ikke at hun græd eller noget, men hendes ansigtsudtryk sagde alt Hehehe
Men da vi kom ud af bussen skulle hun alligevel holde et godt øje med den bus, så måske den var lidt spændene alligevel, eller også skulle hun bare være sikker på at den ikke kom efter hende.

Ude hos Faster var der store smil med det samme, og ja hun er sgu en nem unge ude, alle siger altid der er ikke meget pjat med hende, nej nej da et pragt eksemplar ude, men så skulle i se hende her hjemme, en stædig lille satan, der kan hun dælme have sine ture, og naboerne må godt nok tænke sit engang imellem , men ja sådan skal børn jo være og hvis ikke det var sådan ville jeg da først være bekymret.
Men vi havde en dejlig formiddag og Lille-Lorten var i sit es, sjaskede med vand, legede med jord, og det bedste var jo at faster kastede med jord efter hende, det var bare fedt 🙂

Vi gik hjem ad kl. 11 og der gik ikke længe for hun dejsede om i klapvognen, og opdagede slet ikke at vi var kommet hjem og var blevet båret ind, en god lur på 2 timer, og selv da farmor var her med bilen opdagede hun heller ikke. Da vi skulle låne den og traileren så vi kunne komme på genbrugen med en masse af alt vores lort, der bare står og flyder.
Farmor havde også lige et par gallakjoler med, da Taya skal have gallafest på skolen den sidste weekend inden afslutningen, og da butikkerne havde lukket lørdag, og jeg syntes det ville være dumt at bruge så mange penge på en kjole hun kun vil have på engang, så kunne hun ligeså godt se om dem Farmor havde kunne være noget.
Det var hun ellers ikke så begejstret for, men hun kunne jo prøve og se om det var noget, eller måtte hun jo bestille en for hendes egne penge, dem skal jeg jo ikke bestemme over, men jeg må jo godt rådgive hende og sige jeg syntes det er dumt.

Kl 18 vi pigerne fra efterskolebussen, da hun skulle have Amanda med hjem på weekend, og så kørte vi i paw-sko for hun skulle se om hun kunne få et par pæne sko, til galla, og hun havde jo fået et gavekort der til af faster Janni og Onkel Søren i fødselsdagsgave. Men nu har Taya en stor fod ligesom sin mor, jeg kan dog godt passe nogle str 41 engang i mellem men ellers bruger jeg 42, og Taya bruger så 42 – 43, og der var ikke særlig mange pæne sko i den str, og sko-skabet som er en butik til pige/kvinder med store fødder havde jo ikke åbent og nu havde hun jo gavekort til paw.
Det endte med et par af Pumas nye sneakers, hvor hun selv måtte spæde lidt til, men hun var glad og bortset fra nederen over hun ikke fandt eller kunne få et par pæne sko til galla.

De havde ikke været hjemme i mange minutter før hun bedte om at se Farmors kjoler, og den to delte gik an, og hun var så fin, ja der begyndte mor her at tude igen igen, ligesom da vi var ude og finde hendes konfirmationskjole sidste år… glæder mig til at se billeder af hende fra gallaen når hun rigtig har fået sat håret og fået make-uppen på, og sko problemet blev løst, da jeg havde et par hvide fletsandaler med lidt høj hæl i str 42 som hun godt kunne passe, så alt i alt endte hun med at være glad, trods at hendes galla outfit blir låne ting 😀

Lørdag startede vi med at få fyldt traileren med et læs og fik kørt det afsted, og så var meningen vi skulle køre en tur til Fakse kalkbrud, men pigerne ville heller på stranden, så der blev de kørt ud, og så fik manden ordnet græsset og lidt andet godt i haven, samtidig med han syntes han godt kunne tømme en flaske hvidvin, i 25 graders varme, og intet havde spist hele dagen :’D Så han gik sgu kold, halvt på gulv og halvt på sofa, og vi skulle ellers en tur på stranden på aften tur med Xargo, så han kunne blive kølet ned, men sådan blev det ikke.
Jeg hentede pigerne og vi fik noget mad, og så ringede jeg til Faster Lisbet og Onkel Christian, og hørte om Lille-lorten og jeg måtte kigge ned.

Så der kørte vi ned og fik nogle hyggelige timer til at gå dernede, og igen var tøsen jo i sit es, og gik bare og tullede rundt, og holdte godt øje med deres fugl, som hun ellers gerne måtte få med hjem, men det ville far ikke have, hvis det stod til mig, havde jeg taget den med hjem med det samme, men nu er vi jo ligesom to om at bestemme, så ingen fugl i denne omgang 🙂
Kl. 21 var vi hjemme igen og så var det godnat.

Søndag skulle Lille-Lortens værelse ordnes og et gammel skab skulle ud, og det skilte manden ad og så fik vi fyldt en trailer mere, mens Tante Carina havde tøsen, og så kørte vi ud efter Farmor så hun kunne få bil og trailer tilbage, og så var Lilya eller gryde klar og skulle sove middagslur, men dælme nej, hun skulle da overhovedet ikke sove, selvom trætheden udstrålede så tydeligt ud af hende, der var trille tur, og lullen i mors arme, lagt ned med en lokke flaske, men niks intet hjalp, hun skulle dælme ikke sove, og ja så er der bare intet at gøre. Hun gad kun sine sæbebobler, sjasken i vand og ja så måtte hun jo det, men når sådan en bette en ikke får sin søvn så bliver det jo overtrætte og så er intet bare godt nok, og der skal ikke meget til før hun blir ked og gal.
Vi spiste mad kl 16, da pigerne jo skulle tilbage til efterskolen og med bussen kl 18, så mad skulle de have, til deres lange tur tilbage, så kl 17.15 vinkede vi farvel til storesøster og Amanda, håber de havde en dejlig weekend, trods der ikke skete så meget, men da de ikke var på stranden var de egentlig bare på værelset, ikke meget man så til dem, men håber i hvert fald de har hygget sig og Amanda ikke blev helt skræmt 😉

Lille-lorten kom i bad, og intet var godt nok, hun var bare træt og ked, efter badet lunede vi en flaske og kl var 18 og så sov hun. Så kunne jeg komme i bad og ellers gøre mig klar til det overskriften hedder, nemlig MR scanningen af min hånd, ja ja på en søndag og til og med kl 19.45, så afsted med mig, og få klaret det..
Så er det bare at vente 4 til 5 dage på svar, så håber og krydser vi for der ikke er noget…

De sidste par måneder, har vi nedtrappet på Lilyas movicol, da hendes afføring, faktisk kom godt ud, som den nu skulle.
De fleste der har fulgt med, ved jo hun har lidt af forstoppelse siden hun var bare 2 uger gammel og har sådan set været på movicol, siden, men efter hånden har vi kunnet vurdere om vi kunne nedtrappe og det har vi så gjort de sidste par måneder, fra et helt brev til et halvt til et kvart, til faktisk kun en tår, og det gik bare så godt, så de sidste 3 dage har hun ikke fået movicol.

Men det var vidst så lige fortidligt nok, for igår begyndte hun at kæmpe og presse så meget igen at hun blev helt spændt i kroppen, og græd og nærmest skreg av, det var bare ikke sjovt for hende, hun var så ulykkelig, og vi havde ikke mere movicol, så mor her hoppede hurtigt på cyklen cyklede i bilka på apoteket fik købt og så hurtigt hjem igen, det tog mig max 10 minutter, og for lige at sige det, ikke nemt at cykle med en gipshånd, og ja det var nok heler ikke det smarteste, men lille-lorten skulle have sin movicol igen…

Aftenen gik med at presse og være ked, årh mors lille stakkel, men der kom desværre ingen prut, kl. 22.30 lykkedes det for hende at falde til ro og slappe af, og der kom en masse virkelig lugtende prutter i løbet af natten, men det var også kun prutter uden indhold, udover en mega stank.

Til morgen startede dagen fint, hun fik en ny tår movicol, sammen med morgenmaden, og så startede pressen og skrigen igen, øv bøv der blev kæmpet godt og så tog jeg hende op på puslebordet og lagde hende, og masserede maven og lavede cykel bevægelser med hende ben, og hun pressede og pressen, og hendes lille bitte numsehul åbnede sig også, og man kunne se det var en lort på vej, men lige så snart hun stoppede med at presse røg den ind i tarmen igen 🙁

1 time stod det på og så kom hun op og stå og hang op af farmand, og kæmpede og kæmpede og en lille gård lort på størrelse med en 5 kr, kom ud og sad der bare, og hun skreg og brugte alle sine kræfter, så jeg måtte prøve at få den ud, men den sad bare fast, men til sidst kom den ud og Lilya var bare helt afkræftet af at presse, og faldt nærmest i søvn stående op af farmand… 🙁 Bare overhovedet ikke sjovt

Vi tænkte et bare ville gøre godt, så efter 15 minutters stående sovende op af farmand kom hun i badekaret, og så var der smil og pjat igen, indtil hun så begyndte at presse som bare fanden igen, og jeg stilte hende op, og hun pressede og pressede og skreg, og vupti ud af hende lille bitte numse hul smuttede en mega hård knold ud på størrelse med en kiwi ud, av av av kan sgu godt forstille mig hvor ondt det gør, vi voksende kender det godt hvis vi selv har lidt hård mave, hvor ondt det kan gøre, og så må det da være endnu værre med sådan en bette en, som ej heller kan forklare eller forstå hvorfor det skal gøre så ondt.

Men nu håber vi at denne knold var proppen og at det nu komme til at glide let, men ja ja movicolen skal jo lige virker og der går ca 24 til 48 timer, for den rigtig kommer igang med sin virkning…

I dag for 14 dage siden, blev Lilya indlagt.

Hun gispede efter vejret og så måtte vi afsted, hvor hun hun så fik ilt, uha det er overhovedet ikke sjovt når ens små er syge, men det værste er sgu når det så ender med indlæggelse, hader det, hader bare i det hele taget sygehuse.

Diagnosen blev stillet Falsk Strubehoste, i værste tilfælde hedder det indlæggelse med ilt 🙁 men man kan af hjælpe det ved at sove med åben vindue og sidde sovende, eller ja pakkes ind i dynen og så ud og gå i den kolde friske luft, og så i det hele taget når anfaldet er ovre iskoldt at drikke eller spise.
Det var overhovedet ikke de fedeste dage vi havde eller nætter, for det jo dem der er det værste, om dagen var der stort set ikke noget. jo kun når der skulle soves middags lur, og prøv du at forklar en “baby” på 16 måneder at hun nærmest skal sidde op og sove, når hun faktisk altid selv helst vil om på maven og lægge.

Hjemme og nætterne var slemme men vi klarede den med åbent vindue om natten eller ud og gå, men hold nu kæft jeg frøs, så måtte sove med bukser, hoodie og halstørklæde på, det endte jo også med jeg begyndte at snotte og hoste, og det er bare nærmest total No Go i disse Corona tider, men blir teste hver uge og havde ikke corona, det var bare resultatet at kolde nætter for lille-pigens skyld. Man blir så træt i sær når man ikke har sovet i 48 timer, men heldigvis endte det lykkeligt og en uge hjemme så var hun klar igen, men sådan noget falsk strubehoste kan vare til man er 3 til 5år, men man kan også være så heldig at det kun er en enegangs forestilling, vi krydser fingre for det sidste 😉

Fortsætter dette indlæg, med et helt andet emne, i fredags Store bededag var vi inviteret til Oldes fødselsdag ( Martins Bedste mor fyldte 88år) En skøn eftermiddag/aften med lækkert mad og godt selskab, vi var sådan spændte på hvordan Lilya ville tage det, for i det her Corona år har hun ikke været sådan sig selv i et større selskab, og har sådan mere bare ville hænge op af en, men hun klarede det bare så flot, og rendte bare rundt og hyggede sig og mest af alt, skulle hundene Simba og Bertil bare have en masse møsser, i løbet af dagen 🙂
Det var så dejligt at se andre fra familien samlet og ikke kun vores egen lille bobbel som det har været siden ja gud ved hvornår.

Her til sidst vil jeg slutte af med at i går aftes havde jeg sådan en underlig fornemmelse i min krop, i må ikke spørge mig hvordan, men den var bare underlig, og jeg måtte lige sende en sms til Taya og høre om hun var OK, inden jeg i det hele taget turde lægge mig til at sove.
Til morgen vågnede jeg så et kvarter inden vækkeuret ringede, vågen ad en drøm jeg havde, som også var en underlig en, og som jeg så også havde det sådan underligt over.

Drømmen var på en solrig strand jeg var død, og alle mine familie og bekendte som er døde var der, dem som jeg ikke rigtig kendte kendte eller havde sådan en forhold til, det var sådan på afstand, men det var der, min mor var der, kyssede mig på panden og sagde hun var ked af alt det jeg havde været igennem, og undskyldte og sagde jeg ikke kunne være der endnu, for mine piger havde brug for mig.
Min morfar var der og sang ” Smil til mig pige’lil” imens jeg så mig selv med Lilya i armen da hun var spæd, i vores stue, hvor han stod bag mig og sang med, som om han var der.

Famse var der, og Tayas hund passede på hende (en bamse som Taya gav hende da hun lå på hospice) og vi sad på en stol i vandkanten, med bare tæer og mærkede vandet gilde ind over vores fødder, når kom skyllende ind på stranden, men en kop kaffe i hånden.

Hun kigger på mig,  jeg græder og  jeg fortæller hvor meget jeg savner hende, og jeg er så ked af at hun ikke har mødt Lilya, og hun smiler og siger, det passer ikke hun har mødt hende, og hun har siddet ved Lilya hver aften, men nu skal jeg vende tilbage, for Martin og mine piger har stadig brug for mig, og så vågnede jeg.

Hade sådanne drømme, og måske er der mere mellem himmel og jord, men det var så klamt, og den der underlige følelse jeg havde i kroppen i går inden senge tid og så sådan en drøm, hvad skal det betyde? skal det i det hele taget betyde noget? Hvem ved….

Så blev nedlukningen forlænget, hvilket resulterede i en sur teenager der smuttede på værelset med total smækket dør, og jeg forstår hende så godt, det er nederen at være hjemme, når man hellere vil være på sin efterskole og være sammen med sine venner… + at der er nogle dage hvor der er undervisning fra kl 8.30 til kl 17 og der blir koncentrationen sat godt på prøve, for det tror jeg vil være svært for alle at skulle sidde foran en skærm så længe, dog lige med en frokost pause, hvor der også er fælles aktivitet et par aftner fra kl 19 til 21.

Men jeg er fuldt ud enig i at forlængelsen var nødvendig, for havde da selv tænkt at det var dumt at lukke op, for en uge og så skulle børnene/unge hjem efter en uge igen på vinterferie.

Efterskolen har dog fået lov til at åbne op for “nød-pasning” for 25 elever, hvor det var dem der havde det mest svært med det faglige eller dem som måske ikke lige har det for godt der hjemme, efterskolen vil selv indstille de elever der havde behov for det, og Taya fik en plads tilbudt, ikke fordi hun har det svært men fordi hun som sagt har det svært med det faglige, og hjemmeskolen gør det svært for hende netop fordi hun har svært ved koncentrationen i så lang tid foran en skærm. Men den plads takkede hun nej til, hvilket jeg også godt kunne forstå, for “nød-pasningen” ville ikke være på Hjarnø, men på hoved skolen BGI, og det ville Taya ikke, for så ville hun jo ikke komme over til hendes egne ting, sit eget værelse, og så skulle hun sådan set have en masse nye ting med igen, og der ville hun ikke føle sig tilpas, så det havde vi og hendes Huslærer fuldt ud forståelse for.
Så er det bare at holde ud en måned endnu og så krydser vi for at de inderligt får lov at komme tilbage 28 februar 🙂

Men når nu dette er sagt at jeg er enig i forlængelsen, så vil jeg så også gerne sige, det er sgu heller ikke en rigtig god kombi, med en Lilya  som småt er begyndt at gå, og burde få nogle støvler/sko at kunne gå i, ja ja man kan da købe i Bilka eller over nettet, og jeg indrømmer har da købt et par på nettet og ja dem kan hun passe, for fulgte en størrelsesguide, og satte hendes fod på tommestokken og målte den, men de støvler det jo mere sådan nogle pynte støvler, ikke nogle rigtige ordentlig nogle. For hendes rigtige første par sko/støvler skulle helst gerne være fra skoforhandleren, som kunne give den rigtige vejledning, og så den sidder godt og er gode , stabile og den rette støtte, så det er lidt skidt, men ja hva kan man gøre, ikke andet end at vente, have tålmodighed og holde ud lidt endnu.
Det skal vel nok gå, altså det blir det jo ligesom nød til…. 😉