I dag for 14 dage siden, blev Lilya indlagt.

Hun gispede efter vejret og så måtte vi afsted, hvor hun hun så fik ilt, uha det er overhovedet ikke sjovt når ens små er syge, men det værste er sgu når det så ender med indlæggelse, hader det, hader bare i det hele taget sygehuse.

Diagnosen blev stillet Falsk Strubehoste, i værste tilfælde hedder det indlæggelse med ilt 🙁 men man kan af hjælpe det ved at sove med åben vindue og sidde sovende, eller ja pakkes ind i dynen og så ud og gå i den kolde friske luft, og så i det hele taget når anfaldet er ovre iskoldt at drikke eller spise.
Det var overhovedet ikke de fedeste dage vi havde eller nætter, for det jo dem der er det værste, om dagen var der stort set ikke noget. jo kun når der skulle soves middags lur, og prøv du at forklar en “baby” på 16 måneder at hun nærmest skal sidde op og sove, når hun faktisk altid selv helst vil om på maven og lægge.

Hjemme og nætterne var slemme men vi klarede den med åbent vindue om natten eller ud og gå, men hold nu kæft jeg frøs, så måtte sove med bukser, hoodie og halstørklæde på, det endte jo også med jeg begyndte at snotte og hoste, og det er bare nærmest total No Go i disse Corona tider, men blir teste hver uge og havde ikke corona, det var bare resultatet at kolde nætter for lille-pigens skyld. Man blir så træt i sær når man ikke har sovet i 48 timer, men heldigvis endte det lykkeligt og en uge hjemme så var hun klar igen, men sådan noget falsk strubehoste kan vare til man er 3 til 5år, men man kan også være så heldig at det kun er en enegangs forestilling, vi krydser fingre for det sidste 😉

Fortsætter dette indlæg, med et helt andet emne, i fredags Store bededag var vi inviteret til Oldes fødselsdag ( Martins Bedste mor fyldte 88år) En skøn eftermiddag/aften med lækkert mad og godt selskab, vi var sådan spændte på hvordan Lilya ville tage det, for i det her Corona år har hun ikke været sådan sig selv i et større selskab, og har sådan mere bare ville hænge op af en, men hun klarede det bare så flot, og rendte bare rundt og hyggede sig og mest af alt, skulle hundene Simba og Bertil bare have en masse møsser, i løbet af dagen 🙂
Det var så dejligt at se andre fra familien samlet og ikke kun vores egen lille bobbel som det har været siden ja gud ved hvornår.

Her til sidst vil jeg slutte af med at i går aftes havde jeg sådan en underlig fornemmelse i min krop, i må ikke spørge mig hvordan, men den var bare underlig, og jeg måtte lige sende en sms til Taya og høre om hun var OK, inden jeg i det hele taget turde lægge mig til at sove.
Til morgen vågnede jeg så et kvarter inden vækkeuret ringede, vågen ad en drøm jeg havde, som også var en underlig en, og som jeg så også havde det sådan underligt over.

Drømmen var på en solrig strand jeg var død, og alle mine familie og bekendte som er døde var der, dem som jeg ikke rigtig kendte kendte eller havde sådan en forhold til, det var sådan på afstand, men det var der, min mor var der, kyssede mig på panden og sagde hun var ked af alt det jeg havde været igennem, og undskyldte og sagde jeg ikke kunne være der endnu, for mine piger havde brug for mig.
Min morfar var der og sang ” Smil til mig pige’lil” imens jeg så mig selv med Lilya i armen da hun var spæd, i vores stue, hvor han stod bag mig og sang med, som om han var der.

Famse var der, og Tayas hund passede på hende (en bamse som Taya gav hende da hun lå på hospice) og vi sad på en stol i vandkanten, med bare tæer og mærkede vandet gilde ind over vores fødder, når kom skyllende ind på stranden, men en kop kaffe i hånden.

Hun kigger på mig,  jeg græder og  jeg fortæller hvor meget jeg savner hende, og jeg er så ked af at hun ikke har mødt Lilya, og hun smiler og siger, det passer ikke hun har mødt hende, og hun har siddet ved Lilya hver aften, men nu skal jeg vende tilbage, for Martin og mine piger har stadig brug for mig, og så vågnede jeg.

Hade sådanne drømme, og måske er der mere mellem himmel og jord, men det var så klamt, og den der underlige følelse jeg havde i kroppen i går inden senge tid og så sådan en drøm, hvad skal det betyde? skal det i det hele taget betyde noget? Hvem ved….

Feberen steg igen i går, trods at Lilya ellers havde fået panodil en time forinden, så steg den og kom op over de 40 igen 🙁 og lille-fisen blev mere slatten.
Så vi måtte en tur ud forbi Børne modtagelsen endnu engang, heldigvis ingen stik denne gang, for de ville bare tjekke prøverne fra dagen forinden igennem igen, og så fik hun lidt ipren-junior som hurtigt virkede og fik hende til at falde til ro, der var ingen bekymring fra sygeplejerskens side, men alligevel kom vi i isolation, for lægen ville teste for covid 19.

En skide god læge, han var hurtig og fik bare det hele overstået, ikke noget med stille og rolig at gå i gang, niks det var bare en to tre og så pinden ned i halsen og vupti så var det overstået.
Selvfølgelig syntes Lilya ikke om det og var meget ulykke i noget tid efter, og fik sågar blodnæse, men det var hurtigt overstået.

Og så fik vi udskrivelses sedlen, og kunne tage hjem og vi ville få svar efter 24 timer, mente lægen.
Så nu er det bare at vente på det svar.

Det var en sen tur, så vi var hjemme kl 00, og så gik der nok en time, før lille-fisen faldt i søvn, og så vågnede hun her til morgen kl. 8 og var feber-fri men stadig lidt slatten, men hun virker bedre tilpas…

Åh vores stakkels lille Baby L, det gør så ondt at se dig kæmpe sådan, med at presse lorten ud, som så bare ikke vil komme ud 🙁
Når der virkelig kæmpes for sagen, blir hun ild rød og spænder i hele sin krop, og stivner og er helt strukket ud så hun nærmest eller hun svejer i ryggen som om hun er ved at gå i bro, og så ruller hun fra ryg og om på maven, og det er jo ikke noget en baby på 3 uger rent faktisk skal kunne. 🙁
Ville ønske jeg kunne tage det til mig så hun ikke havde det sådan, men som vores motto herhjemme er HUSK ALTID og DU KAN, vi giver ikke op, og det må man sige det gør vores lille Baby L da bestemt heller ikke, så det er vel en god ting, selvom at det er hårdt at se på.

Sidst hun havde en normal afføring var søndag aften for 10 dage siden, så var der bare lukket så vi tog til lægen onsdag d. 15/1 hvor vi fik af vide vi skulle se det an, og skete der ikke noget skulle vi ringe igen fredag.
Fredag havde hun så en lille hård knold lort og så behøvede lægen ikke at se os, for så var der jo lidt hul igennem.
Søndag var der en lille vandlig/væske lort på nok en 1 krones størrelse i bleen, men så har der intet været siden.

Så i går da jeg var til lys gik jeg op til min læge for at få en ny tid til hende, det fik jeg og kl 13 blev det til.

Vi kommer til lægen og det var igen den samme læge som sidst jeg tænkte åh gud ikke hende igen, men det er så åbenbart deres akut-tids læge, det er i hvert fald ikke min egen læge som jeg helst vil ind til.
Men hun hun lyttede og mærkede på hende igen, og jeg fortalte om ugen forløb, og så ville hun sende os Til børnemodtagelsen, men hun skulle lige ringe til dem først, så vi skulle lige gå ud og vente så ville hun komme med svar på om de ville se os eller ikke.

Der gik 5 minutter, så kom hun og sagde vi skulle gå ud om melde os på akutmodtagelsen/skadestuen, hvor jeg undre mig og spørger om det ikke var børnemodtagelsen, men nej man skal melde sig der og så vurdere de om man skal henvises til børnemodtagelsen.
Ok, så ændrede dagen sig, men heldigvis endelig kunne vi da komme ud og blive undersøgt af nogle fagfolk, som har speciale i småbørn/børn, så var det bare at trave derud med Baby L.

Prøvede at få fat i mande min, men han var jo på job, så når han køre bil tager han jo ikke telefonen, men så skrev jeg en sms til ham, at vi var blevet sendt på sygehuset, så ville han jo se det.
Så ringede han da han var tilbage og havde fri og sagde han var straks på vej.

Da vi kom til akut modtagelsen var der lidt kø, men da det blev vores tur, blev Baby L indlagt på børnemodtagelse, og så var det bare at vente og se hva de fandt ud af.
Faktisk lige da vi kom ind, så hørte vi at der kom en prut i bleven, så vi blev nærmest helt lettet, om det bare var det der skulle til at vi bare skulle komme der så kom der hul igennem, men sygeplejesken var ikke tilfreds, for det var bare en lille 1 krones vandlig/væske lort.

Men så spurgte de angående til movicolen, for den kunne de se vi havde fået d. 15/1 da vi var ved lægen, hvor vi så står som et STORT spørgsmålstegn, for det havde vi overhovedet ikke, “min” læge ville ikke give hende noget afføringsmiddel da det helst ikke var noget spædbørn skulle have, og derfor havde hun sagt at vi skulle se det an, før hun ville råde til det, og nu her efter 10 dage, videre sender hun os herud, for så kunne i her ude ordinere movicol.

Ok så er det ikke underligt, at de undre sig lægerne, hvis “min” læge har skrevet i hendes journal at hun har fået movicol i en uge og så der stadig ikke er sket noget,, Hvad fanden sker der for det, altså de troede jo først vi løj om vi ikke havde fået det, men til sidst fik vi dem overbevist.

Skal vidst lige have ringet til den læge.

Nå men de lyttede på hende, og tarmen lød fin, og der kom samtidig prutter, så det var tegn på der i hvert fald ikke var knude på tarmen, så det var kun godt at høre, og efter en 4 timers indlæggelse, blev vi sendt hjem på en åben indlæggelse og movicol, så hun er jo rent faktisk stadig indlagt, så hvis der sker noget nu, så skal vi ringe direkte derud og ikke til lægen.
Og så i dag vil de ringe om en tid, til i næste uge hvor vi lige skal ud og have en kontrol og høre hvordan det går, om movicolen har fået gang i maven.

Så da vi kom hjem var det bare at give hende den første dosis movicol, og så er det bare at krydse fingre på der snart sker noget. Lige pludselig stod Svigermor her, for Mande min havde jo skrevet til hende og fortalt hva der skete, og så ville hun lige komme ind forbi og se til, det da en skøn farmor, dejligt at hun bare tropper op fordi hun er bekymret, det sgu KÆRLIGHED.

Og efter som vi var sådan halv sent hjemme så havde vi ikke fået tænkt på mad eller noget, havde dog været smart at gemme mad fra igår, så det havde Taya jo varmet og spist, så mande og jeg blev nød til lige at bestille noget mad udefra, og den var vi ikke rigtig kommet igang med, fordi Baby L kæmpede med sin pressen og var meget ulykkelig, det tror da fanden når man arbejder og kæmper sådan og så kommer der bare ikke noget ud, så tog Farmor over, og tog hende i sine arme og sagde, så kunne vi lige få spist 🙂

Her til morgen vågnede hun kl 6.30 og så var det ble skift, og der var lort, stadig kun vandlig/væske lort, men mere end bare hvad der svarede til en 1 krone, så hvis det køre sådan nu, så vare det forhåbentlig ikke længe før der snart kommer noget normalt lort, utroligt man kan blive så glad for at se lort 🙂

Så her i hytten vil der blive jublet over den mindste lorte ble det næste stykke tid 😀