I dag for 14 dage siden, blev Lilya indlagt.

Hun gispede efter vejret og så måtte vi afsted, hvor hun hun så fik ilt, uha det er overhovedet ikke sjovt når ens små er syge, men det værste er sgu når det så ender med indlæggelse, hader det, hader bare i det hele taget sygehuse.

Diagnosen blev stillet Falsk Strubehoste, i værste tilfælde hedder det indlæggelse med ilt 🙁 men man kan af hjælpe det ved at sove med åben vindue og sidde sovende, eller ja pakkes ind i dynen og så ud og gå i den kolde friske luft, og så i det hele taget når anfaldet er ovre iskoldt at drikke eller spise.
Det var overhovedet ikke de fedeste dage vi havde eller nætter, for det jo dem der er det værste, om dagen var der stort set ikke noget. jo kun når der skulle soves middags lur, og prøv du at forklar en “baby” på 16 måneder at hun nærmest skal sidde op og sove, når hun faktisk altid selv helst vil om på maven og lægge.

Hjemme og nætterne var slemme men vi klarede den med åbent vindue om natten eller ud og gå, men hold nu kæft jeg frøs, så måtte sove med bukser, hoodie og halstørklæde på, det endte jo også med jeg begyndte at snotte og hoste, og det er bare nærmest total No Go i disse Corona tider, men blir teste hver uge og havde ikke corona, det var bare resultatet at kolde nætter for lille-pigens skyld. Man blir så træt i sær når man ikke har sovet i 48 timer, men heldigvis endte det lykkeligt og en uge hjemme så var hun klar igen, men sådan noget falsk strubehoste kan vare til man er 3 til 5år, men man kan også være så heldig at det kun er en enegangs forestilling, vi krydser fingre for det sidste 😉

Fortsætter dette indlæg, med et helt andet emne, i fredags Store bededag var vi inviteret til Oldes fødselsdag ( Martins Bedste mor fyldte 88år) En skøn eftermiddag/aften med lækkert mad og godt selskab, vi var sådan spændte på hvordan Lilya ville tage det, for i det her Corona år har hun ikke været sådan sig selv i et større selskab, og har sådan mere bare ville hænge op af en, men hun klarede det bare så flot, og rendte bare rundt og hyggede sig og mest af alt, skulle hundene Simba og Bertil bare have en masse møsser, i løbet af dagen 🙂
Det var så dejligt at se andre fra familien samlet og ikke kun vores egen lille bobbel som det har været siden ja gud ved hvornår.

Her til sidst vil jeg slutte af med at i går aftes havde jeg sådan en underlig fornemmelse i min krop, i må ikke spørge mig hvordan, men den var bare underlig, og jeg måtte lige sende en sms til Taya og høre om hun var OK, inden jeg i det hele taget turde lægge mig til at sove.
Til morgen vågnede jeg så et kvarter inden vækkeuret ringede, vågen ad en drøm jeg havde, som også var en underlig en, og som jeg så også havde det sådan underligt over.

Drømmen var på en solrig strand jeg var død, og alle mine familie og bekendte som er døde var der, dem som jeg ikke rigtig kendte kendte eller havde sådan en forhold til, det var sådan på afstand, men det var der, min mor var der, kyssede mig på panden og sagde hun var ked af alt det jeg havde været igennem, og undskyldte og sagde jeg ikke kunne være der endnu, for mine piger havde brug for mig.
Min morfar var der og sang ” Smil til mig pige’lil” imens jeg så mig selv med Lilya i armen da hun var spæd, i vores stue, hvor han stod bag mig og sang med, som om han var der.

Famse var der, og Tayas hund passede på hende (en bamse som Taya gav hende da hun lå på hospice) og vi sad på en stol i vandkanten, med bare tæer og mærkede vandet gilde ind over vores fødder, når kom skyllende ind på stranden, men en kop kaffe i hånden.

Hun kigger på mig,  jeg græder og  jeg fortæller hvor meget jeg savner hende, og jeg er så ked af at hun ikke har mødt Lilya, og hun smiler og siger, det passer ikke hun har mødt hende, og hun har siddet ved Lilya hver aften, men nu skal jeg vende tilbage, for Martin og mine piger har stadig brug for mig, og så vågnede jeg.

Hade sådanne drømme, og måske er der mere mellem himmel og jord, men det var så klamt, og den der underlige følelse jeg havde i kroppen i går inden senge tid og så sådan en drøm, hvad skal det betyde? skal det i det hele taget betyde noget? Hvem ved….

Det er slet ikke til at fatte, tiden den går simpelthen så stærkt, og nu er endnu en weekend allerede ved vejs ende, og en nu uge kan begynde.

Arbejdet går stryende, hvis jeg da selv skal sige, men når man når torsdag kan det godt mærkes i kroppen, at den trænger til en pause og noget ro, men jeg brokker mig ikke, jeg elsker mit job, og kommer ud til en masse fantastiske borgere, som jeg gør glade ved at gøre mit arbejde.
Og der skal jo ligesom mad på bordet, dog skal man lige huske at ændre sin forskudsopgørelse, min kære faster har altid hjulpet mig eller lært mig at holde styr på det, men ja UPS den havde jeg ikke lige husket her efter jeg skulle starte på job igen efter barsel, og så var mit fradrag lige blevet godt og grundigt halveret efter den havde regnet med barsels-dagpenge året ud, og jeg ikke lige havde husket at være inde og ændre at jeg ville få en løn her fra november, så er det sgu lidt nederen eller faktisk ret så deprimerende at få sit længe ventede første lønseddel efter barsel, og man faktisk fik 100 kr mindre udbetalt ind da jeg var på barsel 🙁

Så November har godt nok været en noget så stram måned at komme igennem, men igen vi har klaret den, og så længe Lilya og Taya har hvad de skal bruge, ja så må mor og far her bare lidt lidt småt, der har været en del dage hvor vi har levet af havregryn, eller et stykke brød, og ja så kommer man eller jeg gør i hvert fald langt på en masse kaffe 🙂

Taya har vi ikke set i 14 dage nu, i forrig weekend tog hun jo i sommerhus med nogle af pigerne fra hendes efterskole-hus og i denne har hun været med hendes værelses kammerat Amanda hjemme, og for at det så ikke skal være løgn har hun lige ringet hjem for at høre om jeg havde købt busbillet til næste weekend, for hvis jeg ikke havde ville hun faktisk godt blive på skolen :O
virkelig ? Men jeg havde nu købt billet, for i den næste weekend har skolen vidst lukket og de skal hjem, for så at weekenden efter er det så en obligatorisk blive weekend, for der skal de ud og gå julemærkemarch, men havde skolen været åben og de kunne blive og hun virkelig gerne ville, ja så havde man jo sagtens kunne få annulleret sin billet, men må indrømme nu savner vi hende altså, og vil gerne snart se hende, men uden tvivl det er så dejligt at hun trives og gerne vil blive eller for den sags skyld vil med andre hjem 🙂

Igår fik jeg julet hytten op, nu syntes jeg godt det måtte være tid, ville faktisk have gjort det i sidste weekend men det måtte jeg ikke for mande min, men nu fik jeg lov, og allerede nu har det da hjulpet lidt på humøret, ikke fordi jeg er depri, men man trænger bare til noget hygge , varme og glæde i denne tid, og så er der intet bedre end at få alle Famses nisser op, det er bare varme, hygge og glæde.
I dag stod den bare på lidt afslapning, hvor vi lige smuttede en tur ned forbi Bedstemor/Olde, for Lilya havde lige nogle adventpakker til hende og så en anden lille før pakke som hun måtte åbne nu (bare sådan nogle små ting)

Hun blir så sur, for vi skal ikke spilde vores penge på hende, men vi spilder ikke nogle penge, det da Lilya der gør 😉
Og tænk sig sådan en julekugle hvor der står “Verdens bedste Oldemor” på, gør hende så glad, det jo bare en lille ting, som ikke koster noget, og den er givet med kærlighed og den blir bestemt også modtaget med stor kærlighed, vi elsker hende Olde selvom hun er en bestemt gammel kone, som bestemt har sine meninger, som vi også får at høre, men vi sætter pris og værdsætter hver en dag vi har og kan få med hende. Vi var ikke så gode til at besøge hende da hun boede på fyn, men det havde jo også så meget med pengene at gøre, men nu er hun her ovre, og kun 10 minutters gå tur fra os, så skal vi også komme så tit som vi kan og det gør vi også, og vi nyder hvert minut med hende, og bare at se Lilya med hende det kan slet slet ikke beskrives, det er bare ren kærlighed.

I dag stod den på  5 ugers undersøgelse af Baby L, der var ikke så mange dikke-darre der, hun var så fin som hun skulle være og nu siger hendes vægt 4,2 kg eller det jo aldrig helt sikkert for det er jo så forskelligt fra vægt til vægt, men mon ikke det meget godt kan passe, nu hvor hun vejede 3880 gram da sundhedsplejersken var her sidst.

Efter turen hos lægen tog vi chancen og gik ned forbi Olde, for nu havde jeg printet billedet ud af mandens far og farbror fra hendes fødselsdag sidste år, som hun bare så gerne ville have, for det var det sidste billed der var blevet taget af john og Per sammen.
Hun var skam hjemme, så Baby L og jeg gik ind, lille-fisen sov dog så hun blev læggende i banevognen mens jeg gik ind og gav hende billedet, som hun blev så glad for at hun begyndte at græde 🙂 Vi fik sludret en del, altid så hyggeligt, da planen var jeg skulle til og afsted igen,  vågnede lille-fisen og så måtte vi hellere lige få stillet sulten og en tør ble inden vi vendte snuden op mod byen for lige at handle.

Vi var havde lige sagt /vinket farvel til Olde, og gået et lille stykke hvor min telefon så ringer, det var præsten Signe fra Antvorskov kirke, tænker hva pokker vil hun, hende har jeg da ikke noget med at gøre, ( ikke til dåben eller Tayas konfirmation der er det Helle)

Men hun fortæller så at der den 19 april hvor Baby L skal have sit navn, skal der være pilgrims gudtjeneste , hvor den gudtjeneste blir sendt LIVE i radioen, så derfor er det radio præsten, der står for det den dag, så hun ville høre om det var iorden med os, også fordi vi eller Baby L’s navn kommer på radioen. Det var da meget sjovt, altid sjovt at være med på noget anderledes, og vi har jo valgt og sagt til folk at det blir den dato, så vi nupper den , også selvom at det ikke var den præst vi havde ønsket, da vi havde ønsket det skulle være Helle, da hun også skal konfirmere Taya måneden efter, men sådan blir det så ikke, nu skal jeg så vente på at hende præsten så kontakter mig så vi kan snakke om dåben, det blir sgu da spændene 🙂