Det må vel være den 3 uge som syg, og hold nu op hvor jeg ikke gider mere.
Denne uge er dog lidt nemmere og bedre, men nok også fordi nu er Lille-lorten tilbage hos Helle igen, sidste uge var Helle jo syg, så jeg valgte at der ikke var nogen grund til at hun kom i gæste dagpleje når jeg alligevel var hjemme, men nu i denne uge var/er Helle klar igen, så hun er kommet afsted.
Den tur der plejer at tage mig 20 -30 minutter at gå ned og aflevere hende og til jeg er hjemme igen, kan nu tage 45 -60 minutter, mister stadig hurtigt min luft, og går jeg for hurtigt ja så får jeg dypsnø/åndenød, og så er inhalatoren stadig min gode ven, og jeg blir svimmel og ja så må forbipassagerende tror jeg er fuld, sådan som jeg hurtigt kan begynde at slingre.

Men vigtigst, i denne uge kan jeg komme hjem og slappe af og pleje mig selv, og bare kun have mig tid, så når lille-lorten er blevet afleveret, så er det bare hjem og lægge mig og sove et par timer mere, eller lægge og lægge, kan stadig ikke lægge ned, så sidder nærmest op og sover, for ellers kan jeg ikke få luft 🙁
Har jeg det bedre? joh jeg har det skam bedre end for en uge siden, men igen mister hurtigt luften, er jeg for aktiv så får jeg åndenød, snakker jeg for meget hoster jeg lungerne op “så mon ikke manden er glad 😉 ” kan stadig ikke lægge ned, når jeg trækker vejret gør det stadig ondt i bryster dog ikke så meget som for en uge siden, men når jeg ånder ud, er det slemmest.
Jeg fortsætter bare med antibiotikaen, som virkelig er voldsom for min mave, trods jeg har fået nogle tabeletter med de gode baktiere, som skal stabilisere min mave, så jeg ikke får diarré, men syntes ikke rigtig det hjælper, så det bare LORT… Gider virkelig ikke mere.

Men var til lægen i fredags, og han gav mig en yderligere antibiotika-kur for 5 dage var slet ikke nok, og han forstod slet ikke hvorfor jeg kun havde fået til 5 dage, da jeg var indlagt for anden gang i sidste uge, og da jeg ikke følte nogen bedring overhovedet kontaktede jeg lægen, hvilket så også var meget godt, som han selv sagde, for ellers var han sikker på det nok ville ende med en indlæggelse igen.
Men hvad han så heller ikke forstod, var fra første indlæggelse der lige inden nytår, var at jeg ikke havde fået antibiotika behandling derfra, udover kun det jeg lige havde fået med det samme, men der gav de mig simpelthen også alt, nærmest med det samme, da jeg blev til rød alarm.
Men der ved første indlæggelse, fik de taget noget spyt fra mig, sagde han (lægen) hvor der var noget grøn sekret i, og det kunne han da se de havde analyseret, og allerede der viste den bakterrier , som var de bakterrier som høre til en lungeinfektion, så det var jo under al kritik, men han satte mig så på mere antibiotika, som jeg skal afslutte tirsdag og så vil han se mig igen der, og jeg skulle bestemt ikke på arbejde før jeg havde været hos ham igen, for jeg kunne i hvert fald ikke arbejde i den tilstand.

Jeg hadder det, jeg får så dårlig samvittighed, over for min chef, mine kollegaer og ikke mindst mine kunder og borgere. Og ja ja selvfølgelig kan jeg ikke rende rundt og arbejde med en lungeinfektion, men har det sgu stadig skidt med det, føler jeg SVIGTER med stort ja.
Og bare det der med hver dag, hver morgen og eftermiddag når jeg skal ned med Lille-lorten og hente hende igen, skal jeg gå forbi en kunde, og jeg får så ondt i maven når jeg skal gå forbi, for hvordan kan jeg gå forbi dem, når jeg ikke kan komme på arbejde? Har så dårlig samvittighed.

Men livet stoppe jo ikke bare fordi jeg er syg, og ja jeg kunne da have valgt at have hende hjemme også i denne uge, men jeg har jo også brug for ro og fred, hvis jeg skal komme mig ordentlig, så derfor skal hun bare afsted, og når jeg heller ingen luft har, så kan jeg heller ikke aktivere hende på samme måde som hun bliver hos Helle og vennerne 🙂

Nå det var bare en lille opdatering fra mig, så nu vil jeg hoppe under dynen og få et par timer.

I dag for 14 dage siden, blev Lilya indlagt.

Hun gispede efter vejret og så måtte vi afsted, hvor hun hun så fik ilt, uha det er overhovedet ikke sjovt når ens små er syge, men det værste er sgu når det så ender med indlæggelse, hader det, hader bare i det hele taget sygehuse.

Diagnosen blev stillet Falsk Strubehoste, i værste tilfælde hedder det indlæggelse med ilt 🙁 men man kan af hjælpe det ved at sove med åben vindue og sidde sovende, eller ja pakkes ind i dynen og så ud og gå i den kolde friske luft, og så i det hele taget når anfaldet er ovre iskoldt at drikke eller spise.
Det var overhovedet ikke de fedeste dage vi havde eller nætter, for det jo dem der er det værste, om dagen var der stort set ikke noget. jo kun når der skulle soves middags lur, og prøv du at forklar en “baby” på 16 måneder at hun nærmest skal sidde op og sove, når hun faktisk altid selv helst vil om på maven og lægge.

Hjemme og nætterne var slemme men vi klarede den med åbent vindue om natten eller ud og gå, men hold nu kæft jeg frøs, så måtte sove med bukser, hoodie og halstørklæde på, det endte jo også med jeg begyndte at snotte og hoste, og det er bare nærmest total No Go i disse Corona tider, men blir teste hver uge og havde ikke corona, det var bare resultatet at kolde nætter for lille-pigens skyld. Man blir så træt i sær når man ikke har sovet i 48 timer, men heldigvis endte det lykkeligt og en uge hjemme så var hun klar igen, men sådan noget falsk strubehoste kan vare til man er 3 til 5år, men man kan også være så heldig at det kun er en enegangs forestilling, vi krydser fingre for det sidste 😉

Fortsætter dette indlæg, med et helt andet emne, i fredags Store bededag var vi inviteret til Oldes fødselsdag ( Martins Bedste mor fyldte 88år) En skøn eftermiddag/aften med lækkert mad og godt selskab, vi var sådan spændte på hvordan Lilya ville tage det, for i det her Corona år har hun ikke været sådan sig selv i et større selskab, og har sådan mere bare ville hænge op af en, men hun klarede det bare så flot, og rendte bare rundt og hyggede sig og mest af alt, skulle hundene Simba og Bertil bare have en masse møsser, i løbet af dagen 🙂
Det var så dejligt at se andre fra familien samlet og ikke kun vores egen lille bobbel som det har været siden ja gud ved hvornår.

Her til sidst vil jeg slutte af med at i går aftes havde jeg sådan en underlig fornemmelse i min krop, i må ikke spørge mig hvordan, men den var bare underlig, og jeg måtte lige sende en sms til Taya og høre om hun var OK, inden jeg i det hele taget turde lægge mig til at sove.
Til morgen vågnede jeg så et kvarter inden vækkeuret ringede, vågen ad en drøm jeg havde, som også var en underlig en, og som jeg så også havde det sådan underligt over.

Drømmen var på en solrig strand jeg var død, og alle mine familie og bekendte som er døde var der, dem som jeg ikke rigtig kendte kendte eller havde sådan en forhold til, det var sådan på afstand, men det var der, min mor var der, kyssede mig på panden og sagde hun var ked af alt det jeg havde været igennem, og undskyldte og sagde jeg ikke kunne være der endnu, for mine piger havde brug for mig.
Min morfar var der og sang ” Smil til mig pige’lil” imens jeg så mig selv med Lilya i armen da hun var spæd, i vores stue, hvor han stod bag mig og sang med, som om han var der.

Famse var der, og Tayas hund passede på hende (en bamse som Taya gav hende da hun lå på hospice) og vi sad på en stol i vandkanten, med bare tæer og mærkede vandet gilde ind over vores fødder, når kom skyllende ind på stranden, men en kop kaffe i hånden.

Hun kigger på mig,  jeg græder og  jeg fortæller hvor meget jeg savner hende, og jeg er så ked af at hun ikke har mødt Lilya, og hun smiler og siger, det passer ikke hun har mødt hende, og hun har siddet ved Lilya hver aften, men nu skal jeg vende tilbage, for Martin og mine piger har stadig brug for mig, og så vågnede jeg.

Hade sådanne drømme, og måske er der mere mellem himmel og jord, men det var så klamt, og den der underlige følelse jeg havde i kroppen i går inden senge tid og så sådan en drøm, hvad skal det betyde? skal det i det hele taget betyde noget? Hvem ved….

Så blev nedlukningen forlænget, hvilket resulterede i en sur teenager der smuttede på værelset med total smækket dør, og jeg forstår hende så godt, det er nederen at være hjemme, når man hellere vil være på sin efterskole og være sammen med sine venner… + at der er nogle dage hvor der er undervisning fra kl 8.30 til kl 17 og der blir koncentrationen sat godt på prøve, for det tror jeg vil være svært for alle at skulle sidde foran en skærm så længe, dog lige med en frokost pause, hvor der også er fælles aktivitet et par aftner fra kl 19 til 21.

Men jeg er fuldt ud enig i at forlængelsen var nødvendig, for havde da selv tænkt at det var dumt at lukke op, for en uge og så skulle børnene/unge hjem efter en uge igen på vinterferie.

Efterskolen har dog fået lov til at åbne op for “nød-pasning” for 25 elever, hvor det var dem der havde det mest svært med det faglige eller dem som måske ikke lige har det for godt der hjemme, efterskolen vil selv indstille de elever der havde behov for det, og Taya fik en plads tilbudt, ikke fordi hun har det svært men fordi hun som sagt har det svært med det faglige, og hjemmeskolen gør det svært for hende netop fordi hun har svært ved koncentrationen i så lang tid foran en skærm. Men den plads takkede hun nej til, hvilket jeg også godt kunne forstå, for “nød-pasningen” ville ikke være på Hjarnø, men på hoved skolen BGI, og det ville Taya ikke, for så ville hun jo ikke komme over til hendes egne ting, sit eget værelse, og så skulle hun sådan set have en masse nye ting med igen, og der ville hun ikke føle sig tilpas, så det havde vi og hendes Huslærer fuldt ud forståelse for.
Så er det bare at holde ud en måned endnu og så krydser vi for at de inderligt får lov at komme tilbage 28 februar 🙂

Men når nu dette er sagt at jeg er enig i forlængelsen, så vil jeg så også gerne sige, det er sgu heller ikke en rigtig god kombi, med en Lilya  som småt er begyndt at gå, og burde få nogle støvler/sko at kunne gå i, ja ja man kan da købe i Bilka eller over nettet, og jeg indrømmer har da købt et par på nettet og ja dem kan hun passe, for fulgte en størrelsesguide, og satte hendes fod på tommestokken og målte den, men de støvler det jo mere sådan nogle pynte støvler, ikke nogle rigtige ordentlig nogle. For hendes rigtige første par sko/støvler skulle helst gerne være fra skoforhandleren, som kunne give den rigtige vejledning, og så den sidder godt og er gode , stabile og den rette støtte, så det er lidt skidt, men ja hva kan man gøre, ikke andet end at vente, have tålmodighed og holde ud lidt endnu.
Det skal vel nok gå, altså det blir det jo ligesom nød til…. 😉

Igen må vi sidde forundret her hjemme men stolte, og tænke hvordan er det muligt?

Har skrevet om det før og nu kommer der lige en lille en igen,  5 måneder er der gået siden vores store guld fik af vide at hun var dum og ikke ville blive til noget, bedte hun om hjælp, fik hun bare af vide, at hun bare kunne have fulgt med på tavlen da det blev forklaret
Vi fik af vide hun ikke måtte læse de bøger der fangede hende, for de var for svære for hende fordi hun lå på en 3 – 4 klasse niveau i læsning, og hvis hun skulle have karakter ville hun dumpe med 00.

Hvem vil læse en bog til en 3 – 4 klasse når man går i 7 klasse? vil det interessere en? NEJ, det ville bestemt ikke give mig læse gejst.

Vores pige er ikke haj til alt og ja hun har måske brug for at tingene lige blir forklaret en ekstra gang eller to, og det er der bestemt ikke noget galt i, eller jo åbenbart hvis man går på Antvorskov skole, hvis man kan fange tingene med det samme, så står lærerne til en rådighed, men ikke hvis man lige har det lidt svært med at fange det første gang, hvor jeg som forældre ville mene det burde være omvendt, men ja i sidste uge fik i resultatet af hendes termins prøver, hvor hun fik 7 i læseprøven, og 4 i de resterende fag..
Nu i sidste uge havde de projektuge på efterskolen og her i går kom resultatet karakteren et Flot 7 tal, for projekt og fremlæggelse.

Vi er så stolte af vores store guld, og vi har altid sagt hun kan, så længe hun gør sit bedste.

Damn hvor er jeg STOLT af vores det Store guld, og har kun en ting tilbage for Antvorskov skole og det er igen at give dem fingeren…

Dette her det bekræfter os bare så meget i at vi tog den rigtige beslutning.
– Taya som ikke kunne finde ud af noget og aldrig ville blive til noget, i juni i år, som ikke måtte læse de bøger hun fandt spændene og som gav hende en læse lyst, fordi hun lå på en 3 – 4 klasses niveau, og i andre fag ville ligge på en karakter der hed 00 hvis de skulle give karakter…

Fortæl mig så, hvorfor hun i sin termins prøver har fået:
7 i sin læseprøve
4 i retskrivning
4 i skriftlig

det giver jo ingen mening, det bekræfter os kun endnu mere i, de lærer overhovedet ikke ville Taya, eller i det hele taget ville Tayas bedste..
Vi er så stolte af dig Taya-pigen, og vi har altid sagt du skal gøre dit bedste, og det ved vi du gør, og nu får du lov til at være dig, og du har nogle lærer der vil dig dit bedste, se det er en god kombi.

Ja så er der lige den der selvtillid og selvværd, den skal stadig styrkes, for vi ved godt du ikke selv er tilfreds, men tro mig, du kan være fuldt ud tilfreds, og stolt for det her det er din fortjeneste, ved at være dig selv og ved at gøre dit bedste, og det kan ingen lave om på, ja man kan altid stræbe højere selv, men ro på mulle en ting af gangen, Rom blev ikke bygget på en dag 😉

Til aften vil jeg gå i seng med endnu et stort smil på læben, fordi jeg føler mig så velsignet med en Stor pige der klare sig så godt, og som gør os stolte, en lille pige der er sund og rask, som bare er så mild og glad og sidst men ikke mindst den bedste mand ved min side. Af hjertet tak for jer alle 3 i gør mit liv fuldent.