Det må vel være den 3 uge som syg, og hold nu op hvor jeg ikke gider mere.
Denne uge er dog lidt nemmere og bedre, men nok også fordi nu er Lille-lorten tilbage hos Helle igen, sidste uge var Helle jo syg, så jeg valgte at der ikke var nogen grund til at hun kom i gæste dagpleje når jeg alligevel var hjemme, men nu i denne uge var/er Helle klar igen, så hun er kommet afsted.
Den tur der plejer at tage mig 20 -30 minutter at gå ned og aflevere hende og til jeg er hjemme igen, kan nu tage 45 -60 minutter, mister stadig hurtigt min luft, og går jeg for hurtigt ja så får jeg dypsnø/åndenød, og så er inhalatoren stadig min gode ven, og jeg blir svimmel og ja så må forbipassagerende tror jeg er fuld, sådan som jeg hurtigt kan begynde at slingre.

Men vigtigst, i denne uge kan jeg komme hjem og slappe af og pleje mig selv, og bare kun have mig tid, så når lille-lorten er blevet afleveret, så er det bare hjem og lægge mig og sove et par timer mere, eller lægge og lægge, kan stadig ikke lægge ned, så sidder nærmest op og sover, for ellers kan jeg ikke få luft 🙁
Har jeg det bedre? joh jeg har det skam bedre end for en uge siden, men igen mister hurtigt luften, er jeg for aktiv så får jeg åndenød, snakker jeg for meget hoster jeg lungerne op “så mon ikke manden er glad 😉 ” kan stadig ikke lægge ned, når jeg trækker vejret gør det stadig ondt i bryster dog ikke så meget som for en uge siden, men når jeg ånder ud, er det slemmest.
Jeg fortsætter bare med antibiotikaen, som virkelig er voldsom for min mave, trods jeg har fået nogle tabeletter med de gode baktiere, som skal stabilisere min mave, så jeg ikke får diarré, men syntes ikke rigtig det hjælper, så det bare LORT… Gider virkelig ikke mere.

Men var til lægen i fredags, og han gav mig en yderligere antibiotika-kur for 5 dage var slet ikke nok, og han forstod slet ikke hvorfor jeg kun havde fået til 5 dage, da jeg var indlagt for anden gang i sidste uge, og da jeg ikke følte nogen bedring overhovedet kontaktede jeg lægen, hvilket så også var meget godt, som han selv sagde, for ellers var han sikker på det nok ville ende med en indlæggelse igen.
Men hvad han så heller ikke forstod, var fra første indlæggelse der lige inden nytår, var at jeg ikke havde fået antibiotika behandling derfra, udover kun det jeg lige havde fået med det samme, men der gav de mig simpelthen også alt, nærmest med det samme, da jeg blev til rød alarm.
Men der ved første indlæggelse, fik de taget noget spyt fra mig, sagde han (lægen) hvor der var noget grøn sekret i, og det kunne han da se de havde analyseret, og allerede der viste den bakterrier , som var de bakterrier som høre til en lungeinfektion, så det var jo under al kritik, men han satte mig så på mere antibiotika, som jeg skal afslutte tirsdag og så vil han se mig igen der, og jeg skulle bestemt ikke på arbejde før jeg havde været hos ham igen, for jeg kunne i hvert fald ikke arbejde i den tilstand.

Jeg hadder det, jeg får så dårlig samvittighed, over for min chef, mine kollegaer og ikke mindst mine kunder og borgere. Og ja ja selvfølgelig kan jeg ikke rende rundt og arbejde med en lungeinfektion, men har det sgu stadig skidt med det, føler jeg SVIGTER med stort ja.
Og bare det der med hver dag, hver morgen og eftermiddag når jeg skal ned med Lille-lorten og hente hende igen, skal jeg gå forbi en kunde, og jeg får så ondt i maven når jeg skal gå forbi, for hvordan kan jeg gå forbi dem, når jeg ikke kan komme på arbejde? Har så dårlig samvittighed.

Men livet stoppe jo ikke bare fordi jeg er syg, og ja jeg kunne da have valgt at have hende hjemme også i denne uge, men jeg har jo også brug for ro og fred, hvis jeg skal komme mig ordentlig, så derfor skal hun bare afsted, og når jeg heller ingen luft har, så kan jeg heller ikke aktivere hende på samme måde som hun bliver hos Helle og vennerne 🙂

Nå det var bare en lille opdatering fra mig, så nu vil jeg hoppe under dynen og få et par timer.

Godt Nytår…

Mandagen startede med at telefonen ringede Lilyas dagplejemor var syg, og om vi ønskede gæstedagpleje, og burde jo nok have sagt ja, for min energi og luft var bare i bund, men kunne risikere at få en i den anden ende af byen, så jeg tænkte bare nej jeg er jo alligevel hjemme så beholder jeg hende også hjemme. For min luft var heller ikke til at gå for langt, men storesøster var jo hjemme og skulle først have virtuel undervisning kl 13, så hun kunne jo hjælpe til, hvilket hun også er en knag til, når hun da gider.
(når jeg så tænker over det, så i de snart 1½år Lilya har været hos Helle, har Helle ikke været syg, det er meget godt, og vi håber ikke det er alvorligt, vi sender varme tanker til vores Helle, og håber hun snart er frisk igen, for hun er meget savnet her hjemme, Lilya siger flere gange om dagen at hun skal hun ned til Helle 🙂

Kl 8 måtte jeg lige ringe til lægen, for ville have en ny inhalator, og de ville så godt se mig fordi jeg lød som jeg gjorde og hostede og mistede luften. Så fik tid kl. 11
Og med de læger jeg har mødt deroppe, var jeg noget skeptisk, de har ikke været 5 potter pis værd, men da jeg blev kaldt ind kom jeg ind til en dame læge, som var så sød og i mødekommende, og spurgte ind til mig, og fortalte jeg jo faktisk har hostet i en måned hvis ikke tog, og havde nok kontaktet lægen i hvert fald engang om ugen, uden de har villet se mig, og bedt mig om at gå til et spejl og set om jeg selv kunne se nogle hvide pletter på mine mandler, og da jeg ikke kunne det, jamen så var det bare virus, for det var jo i omløb… Hvor hun gloede noget også sagde ja det er rigtigt, men hun forstod ikke de bare havde konkluderet det, ved jeg selv skulle kigge mig i halsen.

Men det viste sig så at inhalatoren, måtte jeg egentlig kun suge i 2 til 4 gange om dagen, og jeg jo så havde overbrugt den, men det hjalp jo lidt, fra når jeg fik et anfald et kvarter til en time, men det gjorde ikke noget jeg havde taget den så voldsomt meget, men det lød jo så på hende at jeg ikke kunne få suget den ordentlig ned i lungerne, så hun ville lige måle mit infektionstal, på sådan en hurtig blodprøve i fingeren, og så skulle jeg lige vente lidt igen.
Da hun så kaldte mig ind var mit infektions tal ikke forhøjet, men hun ville alligevel indlægge mig, for dog var det ikke så slemt som da jeg blev indlagt sidst, men hvis jeg ikke fik medicinen ordentlig ned i lungerne, ville det nemt inde så slemt igen.
Så hun bestilte en ambulance til mig, dog ikke med udrykning, så var det bare at sidde og vente på den.

Martin, var taget før hjem fra arbejde, for at tage med mig, og imens holdt Taya øje med Lilya, men så måtte Martin tage hjem, da Taya jo skulle have undervisning kl 13.

Ude på sygehuset var der run på, og ingen ledige stuer, så blev lagt på gangen, ikke så fedt at lægge der og hoste i vilden sky, men de løb frem og tilbage de ansatte, men som sygeplejersken sagde der tog imod, det er mandag, så er der altid kaos.

Jeg blev podet til at starte med, for covid, og så kom der en og tog en masse blodprøver, og så ventede jeg jo egentlig på de kom med en maske, men efter 2 timer havde jeg stadig ikke fået nogen maske, og min hoste blev egentlig være igen, så godt jeg stadig havde lidt sug tilbage i min inhalator. Så var der vagtskifte, og så kom der sådan en sød en og spurgte om jeg var ok, men egentlig ikke, og ville også rigtig gerne på toilettet og have noget at drikke var så tør i mund og hals af al den hosten og min luft blev egentlig heller ikke bedre af at have mundbind på..
Hvor hun sagde jeg godt måtte tage mundbindet af nu hvor jeg lå på min plads, men var ikke helt tryk ved det, men træk det lige lidt ned over næsen, engang i mellem.

Fik noget at drikke og det gjorde godt, efter endnu et par timer kom der en læge, og undersøgte mig, og beklagede over jeg ikke havde fået en stue, men jeg tænkte der var nok andre der havde det være end mig, som havde mere behov for en stue, men det syntes hun ikke…
Der lå en foran mig lidt længere fremme på gangen, som bare lå og brækkede sig i en pose, hende ville jeg mene ville have mere brug for sin egen stue, så synd for hende.
Men der gik nok yderligere en time, så kom lægen igen og havde tjekket mine prøver, og der noget forhøjet infektionstal, på mine hvide blodlegemer , det forstod jeg ikke helt for havde jo fået målt infektions tallet ved lægen, men den måler ikke dem som de måle ved en rigtig blodprøve, nå ok, og hun kunne se efter min sidste indlæggelse, der var det tal lavt, men kunne jo så også se, at de havde givet mig antibiotika, og alt muligt anden, inden blodprøverne blev taget, så nok derfor at de ikke havde set det der, og med god grund.
Men der var bakterier på mine hvide blodlegmeder, og nok en infektion på lungerne.
Så nu skulle hun lige snakke med en lidt mere erfaren læge, om jeg kunne få et skud antibiotika nu og så udskrives, og få antibiotikakur med hjem.

OG sådan blev det, så nu håber vi ikke på flere indlæggelser, og håber antibiotikaen hjælper, og så har jeg min inhalator, jeg kan tage ved behov, for at lindre lidt, for hoste anfaldene vil jeg nok have et par dage endnu, indtil antibiotikaen rigtigt er kommet ind og virke.

Så hjemme i hvert fald resten af ugen, og så må vi se forhåbentlig klar til mandag igen.

Først lagde Taya sig jo langs med sygdom i 14 dage, som i jo nok har læst om, og der efter blev der faktisk noget dødt her på bloggen, for så lagde jeg mig 🙁

Jeg er ikke den der hurtig smutter til lægen, jeg tager den lige en dag eller to, og ser om det ikke forsvinder af sig selv, for det er jeg vant til, for har i gennem livet altid haft problemer med min hals (mine mandler) men det er bare aldrig andet end en virus, og det kan der jo ikke gøres noget ved, så derfor, når jeg begynder og hoste og mister luften for et godt ord, ja så plejer jeg bare at gemme mig under dynen et par dage og så er der bedring på vej, men sgu ikke denne gang, og tænker ej så må jeg nok hellere kontakte lægen, for Taya har jo også lige ligget langs.

Så jeg fik tid hos lægen i torsdags, hvor jeg blev podet i halsen samtidig med jeg fik målt infektions tal, ham sygeplejersken gik frem og tilbage, og til sidst så han så undrende på min podning, og gik så ud i den andet rum igen hvor mine infektionstal blev målt og kom tilbage igen, hvor han så siger der er noget, men podningen viser ingen ting, så lægen måtte nok hellere lytte på mig.

Så uddannelses lægen kom og hentede mig, og blev vist ind i han stum, hvor han hurtigt fik lyttet til mig.
OG ja så fik jeg da også Lungebetændelse 🙂

Er vi glade, nej ikke rigtigt, men tja når det ikke kan være anderledes.

Da jeg havde været ved lægen, ringen manden min hjem, og han har det dæleme også skidt, så når han kom hjem fra job, måtte han kontakte lægevagten, da det jo var efter kl 16

Der fik han tid kl 17.10 og bom bom hvad fejlede han mon?

LUNGEBETÆNDELSE
Hvor heldig har man de lige lov at være, eller nok mere uheldig.

Så ja her i Casa Del Kongelys er vi godt nok ramt, og er godt trætte af det, men må sige, efter jeg kom på penicilin kunne jeg allerede mærke bedring fredag, så det var dejligt 🙂

Men i dag føler jeg mig endnu bedre, hoster da stadig, men ikke så voldsomt som for4 dage siden 🙂
Så forhåbentlig er der bedring på vej i det lille hjem, så vi kan komme af med den skide sygdoms epedimi.

Lige til sidst, så ringede svigermor til Taya igår.
Hun ville gerne invitere Taya på den Kinesiske igen, kun hende, Erik og Taya. Nu hvor hun ikke var så frisk der til Kulturnatten, så ville de gerne invitere hende afsted på ny, så hun kunne få den gode oplevelse ved det 🙂
Hun er sgu en fantastisk svigermor 🙂 Og det sagde Taya jo selvfølgelig ja til og valgte at det ville hun Onsdag, så der kommer Farmor Mona så og henter hende ved 17.30. – 18 tiden.

Så det glæder hun sig rigtig meget til, for hun spiste jo ikke rigtig noget sidste ej heller drak hendes sodavand, som hun jo ellers nok plejer at få drukket med velbehag 🙂

Hvilket lotteri har vores datter dog været med i, siden hun er så heldig at gå fra den ene sygdom til den anden 🙁
Hun startede jo ud med i onsdags at score sig en Halsbetændelse og skulle starte på penicilin- kur, hun fik det ikke yderligere bedre eller jo lidt feberfri fredag og lidt mad kom der ned uden at komme op igen, men lørdag var feberen på 40 igen og ja så videre, det har jeg jo skrevet om i de tidligere indlæg.

I dag var det sidste dagen på penicillinen og da der ikke som sådan var sket nogen bedring jo hun er stort set feberfri, men hun er lig-bleg og hoster hver gang hun åbner munden, og brokker sig om meget ondt i brystet, og stadig kunne hun ikke holde sin mad nede uden den kom op igen 🙁

Jeg ringer til lægen får en tid til kl. 14.15 hvor vi kommer op og lægen siger straks til Taya “Nej du ser da overhovedet ikke frisk ud” og gik så igang med at se og lytte på hende og høre noget på lungerne, infektions tallet blir testet igen og det er på 198, så et stk lungebetændelse vundet af vores “lille” pige og nu skal hun så igang med en antibiotika mixtur i 7 dage.

Så ned på apoteket efter det og så krydser vi dæleme fingre for hun snart er på toppen igen, det ville være dejligt. 🙂 Så det ser vi frem til 🙂

Efter lægen havde jeg 3 kvarter til at nå til Næstved, men først skulle tøsen ud til hendes Farmor, som var så sød at tage sig af Taya-pigen, så jeg kunne komme ned og blive MR scannet.

Ringede lige derned og sagde jeg lige kom 5 til 10 minutter forsent, og var der også kl. 15.35 og jeg havde tid 15.30 og jeg nåede faktisk dårligt at sætte mig, før jeg blev kaldt ind.

Og hold da kæft ved ikke om det bare var forestillinger mens jeg lå med benene inde i scanneren at det føltes som om det snurrede i knæet og så kom der også sådan en følelse, som om der var en der stod og gled en fjer rundt omkring på knæet af mig, fandeme en mærkelig følelse.
Men den rart sygeplejerske, sagde at strålerne sagtens kunne give lidt nerve spændinger så man fik sådan nogle prikken eller sådan i benet så den var sikket god nok.

Men jeg fik det klaret og turen gik hjem til Slagelse igen, og så lige hurtigt hjem og så ellers ud og hente tøsen hos hendes farmor, hvor hun havde spist lidt, men ikke meget.

Vi kørte hjem hvor jeg eller faktisk min skønneste mande min gik igang med maden, som stod på kebab i dag, og Taya prøvede da at spise lidt salat og lidt kebab kød, ikke meget men lidt, så hun har spist mere i dag end de sidste par dage, ved at spise lidt hos Ingrid og så også lidt herhjemme, og indtil videre er det ikke kommet retur endnu.