Godt Nytår…

Mandagen startede med at telefonen ringede Lilyas dagplejemor var syg, og om vi ønskede gæstedagpleje, og burde jo nok have sagt ja, for min energi og luft var bare i bund, men kunne risikere at få en i den anden ende af byen, så jeg tænkte bare nej jeg er jo alligevel hjemme så beholder jeg hende også hjemme. For min luft var heller ikke til at gå for langt, men storesøster var jo hjemme og skulle først have virtuel undervisning kl 13, så hun kunne jo hjælpe til, hvilket hun også er en knag til, når hun da gider.
(når jeg så tænker over det, så i de snart 1½år Lilya har været hos Helle, har Helle ikke været syg, det er meget godt, og vi håber ikke det er alvorligt, vi sender varme tanker til vores Helle, og håber hun snart er frisk igen, for hun er meget savnet her hjemme, Lilya siger flere gange om dagen at hun skal hun ned til Helle 🙂

Kl 8 måtte jeg lige ringe til lægen, for ville have en ny inhalator, og de ville så godt se mig fordi jeg lød som jeg gjorde og hostede og mistede luften. Så fik tid kl. 11
Og med de læger jeg har mødt deroppe, var jeg noget skeptisk, de har ikke været 5 potter pis værd, men da jeg blev kaldt ind kom jeg ind til en dame læge, som var så sød og i mødekommende, og spurgte ind til mig, og fortalte jeg jo faktisk har hostet i en måned hvis ikke tog, og havde nok kontaktet lægen i hvert fald engang om ugen, uden de har villet se mig, og bedt mig om at gå til et spejl og set om jeg selv kunne se nogle hvide pletter på mine mandler, og da jeg ikke kunne det, jamen så var det bare virus, for det var jo i omløb… Hvor hun gloede noget også sagde ja det er rigtigt, men hun forstod ikke de bare havde konkluderet det, ved jeg selv skulle kigge mig i halsen.

Men det viste sig så at inhalatoren, måtte jeg egentlig kun suge i 2 til 4 gange om dagen, og jeg jo så havde overbrugt den, men det hjalp jo lidt, fra når jeg fik et anfald et kvarter til en time, men det gjorde ikke noget jeg havde taget den så voldsomt meget, men det lød jo så på hende at jeg ikke kunne få suget den ordentlig ned i lungerne, så hun ville lige måle mit infektionstal, på sådan en hurtig blodprøve i fingeren, og så skulle jeg lige vente lidt igen.
Da hun så kaldte mig ind var mit infektions tal ikke forhøjet, men hun ville alligevel indlægge mig, for dog var det ikke så slemt som da jeg blev indlagt sidst, men hvis jeg ikke fik medicinen ordentlig ned i lungerne, ville det nemt inde så slemt igen.
Så hun bestilte en ambulance til mig, dog ikke med udrykning, så var det bare at sidde og vente på den.

Martin, var taget før hjem fra arbejde, for at tage med mig, og imens holdt Taya øje med Lilya, men så måtte Martin tage hjem, da Taya jo skulle have undervisning kl 13.

Ude på sygehuset var der run på, og ingen ledige stuer, så blev lagt på gangen, ikke så fedt at lægge der og hoste i vilden sky, men de løb frem og tilbage de ansatte, men som sygeplejersken sagde der tog imod, det er mandag, så er der altid kaos.

Jeg blev podet til at starte med, for covid, og så kom der en og tog en masse blodprøver, og så ventede jeg jo egentlig på de kom med en maske, men efter 2 timer havde jeg stadig ikke fået nogen maske, og min hoste blev egentlig være igen, så godt jeg stadig havde lidt sug tilbage i min inhalator. Så var der vagtskifte, og så kom der sådan en sød en og spurgte om jeg var ok, men egentlig ikke, og ville også rigtig gerne på toilettet og have noget at drikke var så tør i mund og hals af al den hosten og min luft blev egentlig heller ikke bedre af at have mundbind på..
Hvor hun sagde jeg godt måtte tage mundbindet af nu hvor jeg lå på min plads, men var ikke helt tryk ved det, men træk det lige lidt ned over næsen, engang i mellem.

Fik noget at drikke og det gjorde godt, efter endnu et par timer kom der en læge, og undersøgte mig, og beklagede over jeg ikke havde fået en stue, men jeg tænkte der var nok andre der havde det være end mig, som havde mere behov for en stue, men det syntes hun ikke…
Der lå en foran mig lidt længere fremme på gangen, som bare lå og brækkede sig i en pose, hende ville jeg mene ville have mere brug for sin egen stue, så synd for hende.
Men der gik nok yderligere en time, så kom lægen igen og havde tjekket mine prøver, og der noget forhøjet infektionstal, på mine hvide blodlegemer , det forstod jeg ikke helt for havde jo fået målt infektions tallet ved lægen, men den måler ikke dem som de måle ved en rigtig blodprøve, nå ok, og hun kunne se efter min sidste indlæggelse, der var det tal lavt, men kunne jo så også se, at de havde givet mig antibiotika, og alt muligt anden, inden blodprøverne blev taget, så nok derfor at de ikke havde set det der, og med god grund.
Men der var bakterier på mine hvide blodlegmeder, og nok en infektion på lungerne.
Så nu skulle hun lige snakke med en lidt mere erfaren læge, om jeg kunne få et skud antibiotika nu og så udskrives, og få antibiotikakur med hjem.

OG sådan blev det, så nu håber vi ikke på flere indlæggelser, og håber antibiotikaen hjælper, og så har jeg min inhalator, jeg kan tage ved behov, for at lindre lidt, for hoste anfaldene vil jeg nok have et par dage endnu, indtil antibiotikaen rigtigt er kommet ind og virke.

Så hjemme i hvert fald resten af ugen, og så må vi se forhåbentlig klar til mandag igen.

Der har været så meget i medierne om vacciner, angående smittede med mæslinger.
Det fik mig til at spekulere og tænke, om jeg i det hele taget havde fået min MFR vaccine  (12 års vaccinen). Min mor kan jeg jo ligesom ikke spørge, da hun jo ikke lever, min far er udelukket, da ham har jeg ikke kontakt til, og da min mor døde da jeg jo var 10 år, og min far nok ikke den gang havde så meget styr på det, men jeg skal jo ikke kunne sige det, og den 3 person som helt sikkert nok kunne vide og huske det, ville helt klart være min Farmor, men hun er her jo desværre heller ikke mere.

Og ja nu tænker i sikkert, hvorfor ikke spørge lægen, denne ville jo helt klart kunne se det i mine læge journaler eller om ikke andet mit vaccinations kort.
Ja det ville de normalt kunne, men bare ikke med mig, for af en eller anden grund eksisterer mine journaler bare ikke fra efter at jeg flyttede fra jylland i 2006. Mine læge journaler fra de praktiserende læger jeg havde fra 1982 da jeg blev født og så til 2006, hvor jeg havde læge i Gørding og flyttede tilbage til Sjælland, pist væk er de. Selvom jeg dengang bedte  dem om at sende mine journaler til min nye læge, og som da også før havde fungeret, men et eller andet er sket på mystisk vis, måske det var i perioden hvor det hele skulle digitaliceres eller hva det hedder, men alt fra sygehuse med mine operationer og sådan kan de finde, bare ikke mine læge journaler, det dælme mystisk.

Men ja så jeg ringede til min læge for at høre hvordan og hvorledes, og hvad hun syntes, for jeg var jo i tvivl om jeg havde fået den, og eftersom de jo ikke kunne se det eller opsnuse det nogen steder, så rådede hun mig helt klart til at jeg skulle komme op og få mit stik.
Så nu er jeg blevet vaccineret mod mæslinger, fåre syge og røde hunde, så er jeg på den sikre side, heller det end at gå og være i tvivl.

Hvorfor så blive vaccineret? Ja hvorfor ikke? Det er mit valg og jeg har også altid valgt at følge Tayas vaccine forløb, ved godt der er mange der nu vælger at fra vælge dem, men jeg syntes det er for dumt ikke at tage imod, for kan noget forhindres ved en vaccine ja så er det bare min mening at tage imod, ligesom jeg eller vi, manden og jeg har taget den beslutning at vælge at lade Taya blive hpv vaccineret, hvor hun skal have den sidste her i denne måned. Hvorfor? Ja igen hvorfor ikke?

Tøsen er sendt afsted til skole, og kan godt være hun er 10år men jeg følger hende stadig ud til vejen og se at hun kommer over vejen, og skal over på Astasvej, men når der er al det vej arbejde og Kongelyset er så trafikeret pga af børnehaven og vuggestuen, samt der er det vej arbejde, så køre bilerne bare, for de har jo travlt, og Taya cykler altså på den rigtige side, og cykler fra Kongelyset og ned mod Priorgade, hvor hun tager venstre hånd op og viser stop tegn, så hun kan stoppe og rette ind så hun holder og skal køre ligeved fra Priorgade til Astasvej, og hun er godt belyst og sin refleks-vest på ud over hendes skole taske, så hun kan ses, men alligevel kommer der biler der faktisk skal holde tilbage for hende, som faktisk bare køre eller drejer lige foran hende ned af Priorgade, blir fandeme så harm så travlt har man fandeme ikke at man ikke kan overholde trafik-loven IDIOTER.

Nå men jeg var jo ved lægen igår, og han kunne ikke høre noget på lungerne mere, så fik taget mit infektions-tal og så kommer han ind og siger, at han både havde en god og en dårlig nyhed.
Mit infektions-tal var nede på normalt igen, og den dårlige var, at så var det virus og det kunne der ikke gøre noget ved.
Tja sagde jeg til ham, det var der jo ikke noget nyt i, for 9 ud af 10 gange jeg går til lægen med hosten og ondt i hals og sådan så har det været Virus, hvor vi også snakkede om mine mandler, hvis ikke jeg havde tørklæde på hævede de straks op, også selv om at det er sommer og 30 graders varme, og jeg ikke kan holde ud at have tørklæde på, så kan jeg være ganske sikker på at dagen efter eller samme aften at mine mandler er hævet helt om.

HVor han så siger mon så ikke de skal fjernes, øh jo tak det har jeg jo prøvet på at få de sidste mange år, men min gammel læge har ikke ville henvise mig, men nu kan man jo ligesom selv gå direkte til øre,næse, hals lægen uden en henvisning, så nu skal jeg bare have taget mig sammen.
Men han syntes ihvertfald fald at det var det jeg skulle få gjort, og han mente ikke der skulle være problemer for at jeg ikke kan få dem fjernet, når jeg havde det sådan.

Men nu har vi lige en knæ-operation der skal overstås og lidt andre planer der lige skal klares og sådan før jeg skal igang med at se om jeg kan få fjernet de skide mandler 😉

Nu vil jeg nyde et par kopper morgen kaffe, inden jeg skal have mig en skyller og så skal jeg ellers til møde på jobcentret Kl. 12, som jeg er lidt spændt på, men tænker at jeg måske skal møde den støtte kontakt person som jeg har fået bevilliget til 2 til 3 timer om ugen. Men jeg ved det ikke, så det må tiden jo vise, når jeg møder derude kl. 12.

Jaaah til morgen lykkedes det at vågne til tiden, Taya vågner ej heller af hendes vækkeur mere hun fik af Olde, så igår fik hun sin IPhone med ned med alarm på, og tænk sig, så lykkedes det at hun vågnede af alarmen 😀
Så ingen morgen stress bare stille og rolig morgenmads hyggen, inden vi kørte til skolen, da jeg havde lovet hende at følge hende i skole så vi lige sammen kunne gå garderoberne igennem for at lede efter hendes MONO skindjakke, hun havde fået af bedstemor Mona og Erik i fødselsdagsgave.

Hun havde den på i skole i fredags, men da hun skulle hjem var den væk 🙁 så det var en meget trist pige vi fik hjem.
Men sagde til hende at den nok var blevet lagt i glemmekassen og der var den nok mandag.
Men det var den ikke, men hun havde så ikke tjekket i glemmekassen inde ved A og B klassen, så det måtte hun lige tjekke tirsdag.
Men der var heller ingen MONO skindjakke, så det var skidt.
Men der er mange piger fra 3 årgang, der har en skindjakke, og nogle ligner hinanden, så måske der var en der havde taget fejl.

Så jeg valgte at skrive ud til alle pigernes forældre, og der evt var nogen der skulle havde fået den med ved en fejl.
Onsdag kiggede hun igen efter den uden held, så vi var ved at opgive og så måtte det jo bare være det, og så ville det altså bare være slut med at få det dyre tøj med i skole, for det er ikke andet en 3 måneder siden at hendes lækre og også halvdyre cardigan, forsvandt, og endnu en ting fra Bedstemor Mona 🙁 og den var bare så lækker, men den for blev pist væk 🙁

Torsdag ja der sov vi alt for længe, og magtede ingen stress eller uvenskaber, så Taya fik en dag hjemme.

Så vi kærte til skolen, så vi lige kunne tjekke det hele igennem igen, og da vi kom ind VUPTI der hang hendes MONO skindjakke på hendes plads 😀 om der lige var lykke i hendes øjne da hun opdagede den. Så af hjertet tak til dem som har fundet den, og hængt den på hendes plads, det er så fantastisk gjort 😀
Så den tog jeg under armen og med hjem, mens tøsen gik i klassen.

Jeg kunne lige nå en tår kaffe da jeg kom hjem, inden en tur til lægen kaldte.
For mit knæ ter sig tosset igen, og syntes at kunne mærke forskel på om det bare er anstrengelser eller om noget er galt, har jo ligesom prøvet det nogle gange nu 😉

Vi snakkede og slidgigt som jeg ved jeg har i knæet, som sagtens kan spænde og glemme så der danner sig væske ansamlinger så det danner en hævelse, og så at jeg ikke lige fik trænet mere, kan jo også have noget at sige, men planen er jeg skal meldes ind igen i et trænings center, men det blir først efter sommer ferien.
Men lægen ville alligevel med min fortid have taget røntgen af begge knæ, så vi med sikkerhed kunne se om det var som det skulle være, eller ikke være.
Så der må jeg ud en tur i næste uge, og få det klaret og så skal jeg så ned til lægen igen, d. 8 august hvor jeg så får svar på hvad billederne siger.

NU sidder jeg så her hjemme og burde jo nok lige finde støvsugeren frem, for her trænger lidt, der ligger nullermænd af Xargos hår rundt omkring, men ja det kommer hurtigt igen,  underligt nok, for så lang håret er han jo ikke, selvom han er jo begyndt at få “hanekam” så han er lang håret ned langs ryggen, det ser sgu skægt ud, samt han er faktisk også ved at få lidt brun farve over hans kæber 🙂 mors smukke dreng.

Nå men lige en tår kaffe til at komme igang på skader jo ikke, og så er det ellers bare at vente på kl blir 16, for så kommer vores nye ting, eller mellem kl. 16 – 21 skulle de komme, men de ringer til Martin en halv time inden, så jeg håber lidt på at de først kommer efter kl. 17 for så er mande min kommet hjem selv efter arbejde 🙂

I weekenden, kom Taya og sagde hun havde ondt i hendes lilletå og at den var hævet og gjorde altså meget ondt.

Jeg :”Nå ok, hvad har du da lavet?”

Taya : “Jamen det var den dag Sara og jeg holdet fødselsdag her hjemme, og jeg sov hos Caroline, der havde vi sparket til ballon på skift og så fik jeg sparket op i Carolines fod, og så sagde det knæk og gjorde mega ondt.”

Jeg : “Ok, hvorfor kommer du så ikke og siger det noget før”

Taya : “Jamen mor, det husker jeg jo ikke sådan lige”

Jeg : “Ok hvis det gør ondt, så blir man vel hele tiden mindet om det”

Taya : “Narj ikke hele tiden, men det gør altså ondt mor”

Både jeg og Martin så på den, og den var også godt hævet.
Så måtte heller få en tid hos lægen.

Den tid var så i dag Kl. 13.15 så hentede hende fra skole, og så tog vi afsted, og Taya var meget nervøs, for det var jo hendes første besøg hos den nye læge, men der var jo ikke rigtig noget at være nervøs for, hun var jo bare en læge, der skal gøre hendes job.

Men vi kom ind til lægen og Taya førte jo selv ordet, for jeg kan jo ikke forklare for hende, hvor og hvordan det gør ondt.
Lægen trykkede og hev lidt og Taya råbte ” av for helvede det gør sgu nas det der” og skyndte sig hurtigt at undskylde for sit sprog 😉
Og efter lidt trykken og hiven konstaterede hun, at den var brækket.

Det gøres der jo ikke rigtig noget ved, men man kunne tape den op af side tåen, for at skåne den lidt, i sær når hun skal spille bordtennis, eller have idræt. Og have en kondisko på, og ikke klip klapper.

Taya syntes også det er så irriterende at det skal gøre så ondt hele tiden, og så sagde lægen også, jamen det kan gøre så ondt i op til flere måneder, hvor hun så bare kigger på lægen og udbryder ” SERIØST, ej det har jeg da bare ikke brug for, for jeg skal alt muligt”

Så det var den “lille” tosse bestemt ikke tilfreds med, men tja sådan er det jo, og der er jo ikke rigtig andet at gøre, så mon ikke at hun overlever.