Godt Nytår…

Mandagen startede med at telefonen ringede Lilyas dagplejemor var syg, og om vi ønskede gæstedagpleje, og burde jo nok have sagt ja, for min energi og luft var bare i bund, men kunne risikere at få en i den anden ende af byen, så jeg tænkte bare nej jeg er jo alligevel hjemme så beholder jeg hende også hjemme. For min luft var heller ikke til at gå for langt, men storesøster var jo hjemme og skulle først have virtuel undervisning kl 13, så hun kunne jo hjælpe til, hvilket hun også er en knag til, når hun da gider.
(når jeg så tænker over det, så i de snart 1½år Lilya har været hos Helle, har Helle ikke været syg, det er meget godt, og vi håber ikke det er alvorligt, vi sender varme tanker til vores Helle, og håber hun snart er frisk igen, for hun er meget savnet her hjemme, Lilya siger flere gange om dagen at hun skal hun ned til Helle 🙂

Kl 8 måtte jeg lige ringe til lægen, for ville have en ny inhalator, og de ville så godt se mig fordi jeg lød som jeg gjorde og hostede og mistede luften. Så fik tid kl. 11
Og med de læger jeg har mødt deroppe, var jeg noget skeptisk, de har ikke været 5 potter pis værd, men da jeg blev kaldt ind kom jeg ind til en dame læge, som var så sød og i mødekommende, og spurgte ind til mig, og fortalte jeg jo faktisk har hostet i en måned hvis ikke tog, og havde nok kontaktet lægen i hvert fald engang om ugen, uden de har villet se mig, og bedt mig om at gå til et spejl og set om jeg selv kunne se nogle hvide pletter på mine mandler, og da jeg ikke kunne det, jamen så var det bare virus, for det var jo i omløb… Hvor hun gloede noget også sagde ja det er rigtigt, men hun forstod ikke de bare havde konkluderet det, ved jeg selv skulle kigge mig i halsen.

Men det viste sig så at inhalatoren, måtte jeg egentlig kun suge i 2 til 4 gange om dagen, og jeg jo så havde overbrugt den, men det hjalp jo lidt, fra når jeg fik et anfald et kvarter til en time, men det gjorde ikke noget jeg havde taget den så voldsomt meget, men det lød jo så på hende at jeg ikke kunne få suget den ordentlig ned i lungerne, så hun ville lige måle mit infektionstal, på sådan en hurtig blodprøve i fingeren, og så skulle jeg lige vente lidt igen.
Da hun så kaldte mig ind var mit infektions tal ikke forhøjet, men hun ville alligevel indlægge mig, for dog var det ikke så slemt som da jeg blev indlagt sidst, men hvis jeg ikke fik medicinen ordentlig ned i lungerne, ville det nemt inde så slemt igen.
Så hun bestilte en ambulance til mig, dog ikke med udrykning, så var det bare at sidde og vente på den.

Martin, var taget før hjem fra arbejde, for at tage med mig, og imens holdt Taya øje med Lilya, men så måtte Martin tage hjem, da Taya jo skulle have undervisning kl 13.

Ude på sygehuset var der run på, og ingen ledige stuer, så blev lagt på gangen, ikke så fedt at lægge der og hoste i vilden sky, men de løb frem og tilbage de ansatte, men som sygeplejersken sagde der tog imod, det er mandag, så er der altid kaos.

Jeg blev podet til at starte med, for covid, og så kom der en og tog en masse blodprøver, og så ventede jeg jo egentlig på de kom med en maske, men efter 2 timer havde jeg stadig ikke fået nogen maske, og min hoste blev egentlig være igen, så godt jeg stadig havde lidt sug tilbage i min inhalator. Så var der vagtskifte, og så kom der sådan en sød en og spurgte om jeg var ok, men egentlig ikke, og ville også rigtig gerne på toilettet og have noget at drikke var så tør i mund og hals af al den hosten og min luft blev egentlig heller ikke bedre af at have mundbind på..
Hvor hun sagde jeg godt måtte tage mundbindet af nu hvor jeg lå på min plads, men var ikke helt tryk ved det, men træk det lige lidt ned over næsen, engang i mellem.

Fik noget at drikke og det gjorde godt, efter endnu et par timer kom der en læge, og undersøgte mig, og beklagede over jeg ikke havde fået en stue, men jeg tænkte der var nok andre der havde det være end mig, som havde mere behov for en stue, men det syntes hun ikke…
Der lå en foran mig lidt længere fremme på gangen, som bare lå og brækkede sig i en pose, hende ville jeg mene ville have mere brug for sin egen stue, så synd for hende.
Men der gik nok yderligere en time, så kom lægen igen og havde tjekket mine prøver, og der noget forhøjet infektionstal, på mine hvide blodlegemer , det forstod jeg ikke helt for havde jo fået målt infektions tallet ved lægen, men den måler ikke dem som de måle ved en rigtig blodprøve, nå ok, og hun kunne se efter min sidste indlæggelse, der var det tal lavt, men kunne jo så også se, at de havde givet mig antibiotika, og alt muligt anden, inden blodprøverne blev taget, så nok derfor at de ikke havde set det der, og med god grund.
Men der var bakterier på mine hvide blodlegmeder, og nok en infektion på lungerne.
Så nu skulle hun lige snakke med en lidt mere erfaren læge, om jeg kunne få et skud antibiotika nu og så udskrives, og få antibiotikakur med hjem.

OG sådan blev det, så nu håber vi ikke på flere indlæggelser, og håber antibiotikaen hjælper, og så har jeg min inhalator, jeg kan tage ved behov, for at lindre lidt, for hoste anfaldene vil jeg nok have et par dage endnu, indtil antibiotikaen rigtigt er kommet ind og virke.

Så hjemme i hvert fald resten af ugen, og så må vi se forhåbentlig klar til mandag igen.

Oven på en jul med sygedom, og et par dage til at komme mig, følte jeg mig ganske klar til at tage på job mandag, der var heller ikke rigtig noget, udover lidt snot, så jeg valgte at have mundbind på hos mine borgere/kunder, det var også fint, jeg følte mig på toppen.
Tirsdag møder jeg på arbejde igen og det gik også fint, lige indtil de sidste 20 minutter hos min første borger, hvor jeg begynder at hoste og kan bare ikke stoppe igen og havde mundbind på, så tænker det er det der gør det og trængte bare til at komme ud og få det af og få ordentlig luft.
Det hjælper ikke, og blir simpelthen nød til at ringe til firmaet og snakke eller prøve på at snakke med Anette, som også kunne høre den går ikke, så hun var så sød og rykke rundt på mine borgere/kunder, så jeg kunne komme hjem under dynen.

Det er alt sammen fint hoster stadig meget men får sovet lidt, og føler jeg får det bedre, meeen nej hen af aften ved 22 tiden, tager min hosten til og kan slet slet ikke få vejret, Martin blir frustreret og bekymret og beslutter sig for at ringe til lægevagten.
Kan slet ikke få luft, hiver efter vejret, hoster og føler jeg kløjes i mit eget mundvand, og snakke kan jeg slet ikke, da Martin får kontakt til lægevagten vil lægevagten gerne selv snakke med mig, men jeg kan ikke, hvor han hurtigt beslutter at sige det er en 112, der gik vel 5 min så var ambulancen her, og de siger vi lige går ud og får taget nogen målinger på mig og ser derfra om jeg skal med, så Martin går og venter indenfor, han har jo også Lilya og Taya at have styr på, og imens får de pakket en taske til mig, hvor de så få kigget ud, så var ambulancen kørt, fik ingen ting med og Martin fik intet af vide om de kørte med mig.

I mens jeg var i ambulancen havde jeg fået de der måle  børger på, og en maske med ilt, selvom det ikke var nødvendigt for fik ilt nok min iltmæltning var på 98%, så det var fint, men i mens jeg lå der og gispede og hostede fik jeg da opfanget at de anså mig som en covid patient, og det var en akutkørelse, dog uden sirene.

Da jeg ankom til akutmodtagelsen, gik det alligevel stærkt, og det var en sød sygeplejeske der tog i mod mig, og gjorde alle de ting hun nu skulle, fik lagt drop i begge hænder, og fik igen maske med noget adrealin og saltvand, og følte lige pludselig der begyndte at komme ro på, men lige pludselig gik det bare stærkt igen, og kunne ikke få luft igen, så sygeplejersken ringede en eller anden alarm, og så kom der bare folk ind, kan huske en læge på begge sider af mig samt en anden i fod enden, og så fik jeg ellers skudt en masse i mine drops, og der kom røntgen ind.
Og husker de blev ved med at sige ryk for prøverne, for de ville jo have hurtig svar på om jeg havde covid, så fik jeg noget mere moffin, og så faldt jeg mere og mere til ro, og svaret kom havde ikke covid, og der kom en roligere stemning på min stue, og ja så husker jeg egentlig ikke så meget, udover jeg kunne høre monitoren bibbe stille og roligt, og der så blir sagt træk vejret Helene, og sådan blev der sagt til mig ret tit faktisk, og når jeg sidder her i dag, og skriver, tænker jeg hvor er det egentlig dumt, for jeg kunne jo godt selv høre på den der bibben at først startede den bare med et enkelt bib, og så blev den lidt mere bibben og så bimledede den bare, hvorfor fanden tog jeg så ikke bare den vejrtrækning selv, i stedet for de hele tiden skulle bede mig om det, eller lige skulle nusse eller klemme min arm for at bede mig trække vejret… Det jo bare dumt, fjollet altså.

Men ok, jeg slappede af på moffinen, og var meget afkræftet tænker jeg.

Da jeg ikke havde noget på lungerne, valgte de at sende mig til køge, for der var afdelingen for øvreluftvejs ting tingen. så det var jo alt sammen meget fint, jeg opdagede faktisk ikke min transpor til Køge. Men jeg havnede i Køge og så skulle jeg undersøges der og ja det hele endte ud i jeg havde akut bronkitis, og det var noget der skulle holdes øje med sagde sygeplejersken der til mig, og så fik jeg udskrevet en inhalator som nu er blevet min bedste ven.

Men ja så stod jeg i Køge eller lå i Køge, med meget slidt slap af tøj på, bare tæer i badetøfler, ingen telefon, ingen pung, ingen jakke – blev udskrevet – FUCK hvordan kommer jeg hjem?
Fik en telefon så kunne jeg ringe til Martin, som også bare havde ventet på at høre hvad der skete, for han havde ikke hørt andet siden de ringede og sagde jeg blev kørt til Køge, så alt i mens havde han da fået ringet til mit arbejde og sådan.
Martin fik fat i sin mor som så kom og hentede mig i Køge, heldigvis havde de ikke så travlt i Køge så de smed mig ikke bare ud, de lod mig lægge så var faldet i søvn, og vågnede af svigermors stemme, det var et glædeligt syn, og tror også jeg sov det meste af turen hjem.

Sikken en tur, skræmmende, men dejligt at være hjemme hos mine de bedste igen, flad for energi, groggy, men mine de bedste passede godt på mig, og var og er hele tiden over mig, og det mindste host, ja så er de der.

TAK for jer, og ikke mindst Tak til Svigermor og Erik, og også svoger som sørgede for mine arbejdsnøgler kom til kontoret og jeg fik hentet min nye bedste ven (inhalatoren)

og nu her nogle dage efter, er der stadig hårdt brug for den, koldt luft, isvand, og min inhalator den hjælper meget, der skal ikke meget til før jeg mister luften, eller energien 🙁 det er nederen, men må jo bare makke ret og passe på mig selv, men må lige se om lægen har åben i dag ellers må jeg ringe til lægevagten for har nok brug for en ny inhalator, for et sug er ikke nok, blir nød til 2 ad gangen og det er ca hvert kvarter, hvis jeg er vågen og “aktiv” går rundt, kan jo ikke lægge ned hele tiden.

Nu vil jeg slutte af for nu, og slappe af og fejre en vis lille-lort som fylder 2år i dag på 2021 sidste dag, er meget træt for hun mente hun skulle op kl 5, og så var hun i hopla, så har da fået lavet tunmoussen til i aften, men kl. 7.30 faldt hun i søvn igen, så mon ikke jeg skulle se og vække resten af familien og så kan vi måske få vækket lille-lorten med en fødselsdags sang og få lunet lidt rundstykker, og bare nyde hinanden på årets sidste dag.

GODT NYTÅR

Bedre sent end aldrig, så derfor ønsker jeg jer en glædelig jul og godt nytår, håber i alle har haft en fantastisk jul, selv om mange nok ikke havde den jul som det havde håbet på eller mest af alt er vant til, men i disse tider er der intet der er som det plejer, for nogle af os, og vi må bare tilpasse os og få det bedste ud af det 🙂

Vi havde en stille og rolig jul her hjemme, hvor vi fejrede den med min Svoger, Svigerinde og vores to skønne niecer. Normalt havde det været svigermors år til at fejre jul med os men grundet de forhøjede smittetal og sådan så de nødsaget til at aflyse, og det er fuldt ud forståeligt.
Men vi fik dejlig julemad vi blev i hvert fald mætte, og der blev høstet nogle gode gaver, jeg må indrømme mine bedste gave var dem fra Lilya 🙂 selvfølgelig, og det bedste var og er at hendes dagplejemor Helle havde vedlagt billeder af da hun lavede gaverne….

Dagene mellem jul og nytår var jeg på arbejde, mens mine de bedste var hjemme og hygge 🙂 og Mande var til jobsamtale, han er så pisse heldig, i de 10 år vi har været sammen, har han aldrig søgt et job, han er blevet kontaktet, og 3 job tilbud fik han og sagde ja til endnu et vinduespudser job, hvor han ikke skal stå på stige, for de har vandsystem, så det er dejligt nu hvor han har bøvl med sin skide fod. det nye job starter han på her på mandag, og han var ude og hente bil og skrive under på ansættelses kontrakten i dag.

Nytårs aftens dag, er ikke bare nytårs aftens dag for os, i hver fald ikke mere, der fyldte lille-lorten 1 år, og i denne tid, havde vi valgt ikke at holde noget, så må hun blive fejret en anden gang, eller  så venter vi til hendes 2 års fødselsdag, hun kan jo ikke huske hendes 1 års fødselsdag alligevel, det jo kun os forældre. Det er nok mere forældre der gør det til noget stort, fordi det er barnets første fødselsdag, men er sikkert på barnet faktisk er møg ligeglad, for det aner ikke hvad det er alligevel.

Men når det så er sagt, så manglede Lilya bestemt ikke noget, hun havde en masse gave, og skal jeg være ærlig, så havde vi ikke nogen gave til hende, men hun manglede heller ikke noget, og igen hun vil ikke kunne huske det.
Men selvom vi ikke holdte fødselsdag eller havde inviteret nogen, så kom Martins Faster og onkel forbi, og havde en lagkage med, for hun skulle have sin egen lagkage og klaske i, men om hun gad Niksen, det der var mest interessant var lyset, og da det blev fjernet ville hun bestemt ikke havde fedtet hendes hænder.

Farmor og Bedstefar kom selvfølgelig også forbi, og sag og havde en gave med. Og sidst på eftermiddagen kom Farbror, Tante og kusinerne også et smut forbi 🙂
Så hun manglede bestemt ikke noget, trods vi ikke holdte fødselsdag endte hun alligevel op med en masse gave, der var fra Dagplejen, Marttins kusine og familie, fra familien i Sverige, Oldemor, naboen, Faster og Steen, og Farmor og Bedstefar 🙂

Ellers havde vi en stille og rolig Nytårs aften, men god mad, spil og hygge. Lilya gik kold kl 22, og vi andre fik skålet nytåret ind og nød alle andres penge flyve fluks op i luften, for i år havde vi eller manden ikke brugt en eneste krone på fyrværkeri. Og da vi havde været ude og set på fyrværkerriet, var det ind og så gik vi i seng, og så stod vi op til en ny og normal dag dagen efter kl 7

Ja og så er dagene jo gået deres gang, og arbejdet kalder, og har været så træt og ellers bare nydt min lille familie, så har ikke rigtig haft tid eller magtet at skrive, så i dag blev det og så må i acceptere at det blev en blandet landhandel 😉

Sneen er faldet i det danske land og her hos os faldt der 12cm, og vi var et smut ude i den i går Lilyas første sne, ikke for at hun var særligt imponeret, men alligevel var det meget sjovt at blive trukket rundt på kælken.

Som skrevet og sagt, blev vores nytår helt anderledes end forventet.
Vi havde alt til den en dejlig aften med lækker mad, og tøsen havde fået hendes fyrværkeri-pakke, men efter som der kom en lille trold til verden nytårs aftens dag, ja så blev der ikke meget nytårs menu hos os.

Taya kom ind til naboen så hun kunne få bare lidt den nytårs stemning som der plejer at være, og fik ikke lige den nytårs menu hun selv havde valgt, men alligevel lækker dejlig mad hos Carina og drengen, hvor Jesper også var.
Vi var jo som sagt på sygehuset, men kunne godt mærke at jeg jeg hellere ville være hjemme og i nærheden af Taya, nok er hun teenager, men samvittigheden var ikke til at lade hende være hjemme “alene” hvis nu der skulle ske noget…

Så da Baby L havde tisset som hun skulle og jeg selv, samt slået en prut, så snakkede vi lige med sygeplejersken om hvordan det ville se ud hvis vi tog hjem.

De anbefalede det jo overhovedet ikke, efter som de jo havde været inde i min mave, men som sagt de kunne jo ikke holde på mig.
Havde været oppe og gå og alt det der man skulle, og de kunne jo godt se jeg så ganske frisk ud, men de så helst at jeg var der i hvert fald til næste morgen. Men mit moderhjerte ville bare hjem, og ja man har det altid bedst hjemme, sådan har jeg det i hvert fald.

Lægen kom så ind og snakkede med os og prøvede at få os til at forstå, konsekvensen ved de sendte os hjem, og alvoren i at hvis jeg blev dårlig, for vi havde jo trods alt trapper vi skal op af, for at komme på toilet, og hvis jeg lige pludselig dejsede om, så stod Martin jo med mig og skulle have mig op + at han også havde en lille baby at tage sig af, og vi forstod ham godt, og mega ros til ham for at gøre sit arbejde, men igen ville bare hjem, og vi boede jo ikke længere væk end det ville tage 5 minutter at køre derud igen hvis der skulle opstå blødning eller andet.

Men i vores hoveder var det om vores lille pige kunne klare det, så vi spurgte lægen om han var bekymret for hende, men nej over hovedet ikke, for hun var som hun skulle være fin , sund og rask, det var mere mig der bekymrede ham, fint så vælger vi at tage hjem, for hun er trods alt den vigtigste samt Taya.
Så lægen ville skrive i vores journal, at vi var taget hjem, men ikke på hans anbefaling.

Så vi tog hjem og var hjemme kl. 19 og der sad vi med vores kun 12 timer gamle pige og spiste en pizza som vi havde tilbage fra dagen før, og så var forældre livet til en lille ny ellers igang.

Da kl slog tolv stod jeg inde og så ud på gadens fyrværkeri, og som alle andre år står jeg og tænker sikke med penge der bare gå op i røg, men i år havde vi eller rettere manden ikke brugt penge på det, kun lige en enkelt klokken tolv raket, ellers var det bare Taya der havde fået en pakke og skyde af.
Manden gik ud og fyrede lidt af med naboen og Taya og så kvart over ja så var både manden og Taya inde og så sagde vi ellers godnat, så det var det nytår 🙂

Men frem over ja så ved vi jo godt hvordan vores den 31 december vil blive, så må der holdes fødselsdag om formiddagen, og så må folk jo komme eller lade være 😉 Og så nytårs middag om aftenen, er sikker på det nok skal gå, selvom mange allerede har sagt, at det blir så synd for hende, for så ender det jo med ingen kommer, for så har de travlt med deres nytårs aften forberedelser, eller også vil hun aldrig kunne holde fødselsdag på selve dagen, men tænker mon ikke familien nok lige kan klare at komme til fødselsdag inden, nu er vi jo altså ikke en ung flok mere i vores familie 😉 Som kun forbinder nytåret med sprut, fest og farver som man jo nok gjorde da man var 18 – 20 år.

I dag er vores lille Baby L kun 5 døgn gammel, det er ikke til at forstå, det føles som længere, men det er det jo ikke, hun er sgu en nem lille skid, men man skal lige lære hendes signaler og nu er det jo også lige 13½ år siden jeg sidst prøvede at have sådan en lille en, så det er jo som at starte helt forfra, som at være helt ny i rollen som mor, men hold nu kæft hvor er jeg/vi lykkelige, denne lille skid har været ønsket så længe og pludselig så lykkedes det og nu er hun her det er stadig ikke til at forstå.

I går var sundhedsplejersken her på barsel besøg, og var lidt nervøs, for hun var blevet lidt gul i hovedet og lidt gullig i øjnene, og så var jeg også noget spændt på hendes vægt, for hun var jo en lille skid.
Men alt så fint ud og hun havde kun tabt sig 60 gram, og det gule var meget normalt, nu hvor hun var født “for tidligt” og det var over hovedet ikke alarmerende.
Så vi kunne roligt være tilfredse og stolte, og det er vi bestemt også 😀

Vi siger farvel til 2017, som har været et år med mange op og ned ture, og desværre måtte vi tage afsked, med et kært og elskeligt familiemedlem, som blev taget fra os alt alt for tidligt og på den mest uretfærdige måde. MaiBritt du vil altid være i vores hjerter.

Året var også hvor vi var en tur forbi familien i Sverige, hvor vi fejrede mindste kusinen som blev færdig uddannet lærer, og ja selv om Stephanie er en voksen kvinde nu, ja så vil hun for mig altid være mindste kusinen, og Gud hvor er jeg stolt af hende, og vi er glade for hun ville have os med til at fejre hende.

Vi fik også Mandens Bedstemor, flyttet fra Munkebo til Slagelse, eller vi gjorde ikke, for desværre den dag hun skulle flytte, skulle Taya-pigen fejre sin fødselsdag for sin klasse. Men hun kom herover, og er nu tættere på os. Og jeg ved det betyder så meget for Martin og han var også hurtig til at sige at så skulle han fejre julen med hende, og så måtte Taya og jeg selv bestemme om vi ville, men han ville, for han har ikke fejret jul med sin bedstemor i 25år, så forståeligt han ville det og selvfølgelig, ville Taya og jeg fejre julen sammen med dem. Og vi havde den hyggeligste aften , eller dag, fyldt med, grin, glæde og ikke mindst kærlighed, stille og rolig bare os og så Martins Faster og Onkel. Jeg er lykkelig og taknemlig for at vi måtte fejre julen hos Bedste, og ikke mindst er jeg taknemlig for, at vores dejlige Taya-pigen har fået sig endnu en olde (Taya spurgte hende selv, om hun måtte kalde hende olde, nu hvor hun faktisk ikke havde nogen oldemor mere, og Bedstemor, sagde at selvfølgelig måtte hun det) Det varmer så meget mit hjerte, at vi og ikke mindst Taya er blevet taget så varmt imod og føler os så meget som en del af familien.

År 2017, var også året hvor vores “lille” pige kom og spurgte ind til julemærkehjemmet, da hun har gået til svømning med en fra hendes skole som har været på et ophold der, og som er blevet en meget gladere pige og fået en meget større tro på sig selv, tænk sig at vores pige, selv kan tage initiativ til dette, for ja Tayas selvværd og tro på sig selv er desværre så lavt som det kan være, selvom vi altid har troet på hende og støtte hende i alt hvad hun stort set vil og gør (selvfølgelig med måde) Vi tog snakken med hende, om at julemærkehjemmet var jo en hjælp og støtte til mange ting, og man jo skal bo der og sådan, men det ville hun gerne. Ja så var der jo ikke så meget andet at gøre, ind at kontakte lægen, vores egen læge, som er denne som skal indstille hende til det, og det blev gjort, samt hendes klasselærer skulle udfylde en side af ansøgningen, plus os selv her hjemme. Det er gjort og ansøgningen er sendt afsted til julemærkefonden, og ja så er det bare at vente og se, for som vi også har forklaret Taya, at bare fordi vi har sendt en ansøgning afsted er det slet ikke sikkert, at julemærkefondens læger mener hun kan blive optaget. Men nu venter vi og ser, og ja vi håber og krydser fingre, for at de vil optage hende, især fordi jeg  eller vi tror helt klart det vil gavne hende at komme væk fra klassen en tid, da det jo heller ikke er nogen hemmelighed, at hun faktisk i flere enkelte perioder, overhovedet ikke har haft det godt i klassen. Der er 8 til 10 ugers behandling af ansøgningen så der er ca 6 til 8 uger at vente endnu til vi får svar. Nu er det vidst på sin plads at slutte årets første indlæg af med at takke af for år 2017 og vi byder 2018 velkommen, og håber på at dette år, vil bringe os mere medgang end modgang, og så ellers bare vente spændt og se hvad året vil bringe.

GODT NYTÅR