Godt Nytår…

Som skrevet og sagt, blev vores nytår helt anderledes end forventet.
Vi havde alt til den en dejlig aften med lækker mad, og tøsen havde fået hendes fyrværkeri-pakke, men efter som der kom en lille trold til verden nytårs aftens dag, ja så blev der ikke meget nytårs menu hos os.

Taya kom ind til naboen så hun kunne få bare lidt den nytårs stemning som der plejer at være, og fik ikke lige den nytårs menu hun selv havde valgt, men alligevel lækker dejlig mad hos Carina og drengen, hvor Jesper også var.
Vi var jo som sagt på sygehuset, men kunne godt mærke at jeg jeg hellere ville være hjemme og i nærheden af Taya, nok er hun teenager, men samvittigheden var ikke til at lade hende være hjemme “alene” hvis nu der skulle ske noget…

Så da Baby L havde tisset som hun skulle og jeg selv, samt slået en prut, så snakkede vi lige med sygeplejersken om hvordan det ville se ud hvis vi tog hjem.

De anbefalede det jo overhovedet ikke, efter som de jo havde været inde i min mave, men som sagt de kunne jo ikke holde på mig.
Havde været oppe og gå og alt det der man skulle, og de kunne jo godt se jeg så ganske frisk ud, men de så helst at jeg var der i hvert fald til næste morgen. Men mit moderhjerte ville bare hjem, og ja man har det altid bedst hjemme, sådan har jeg det i hvert fald.

Lægen kom så ind og snakkede med os og prøvede at få os til at forstå, konsekvensen ved de sendte os hjem, og alvoren i at hvis jeg blev dårlig, for vi havde jo trods alt trapper vi skal op af, for at komme på toilet, og hvis jeg lige pludselig dejsede om, så stod Martin jo med mig og skulle have mig op + at han også havde en lille baby at tage sig af, og vi forstod ham godt, og mega ros til ham for at gøre sit arbejde, men igen ville bare hjem, og vi boede jo ikke længere væk end det ville tage 5 minutter at køre derud igen hvis der skulle opstå blødning eller andet.

Men i vores hoveder var det om vores lille pige kunne klare det, så vi spurgte lægen om han var bekymret for hende, men nej over hovedet ikke, for hun var som hun skulle være fin , sund og rask, det var mere mig der bekymrede ham, fint så vælger vi at tage hjem, for hun er trods alt den vigtigste samt Taya.
Så lægen ville skrive i vores journal, at vi var taget hjem, men ikke på hans anbefaling.

Så vi tog hjem og var hjemme kl. 19 og der sad vi med vores kun 12 timer gamle pige og spiste en pizza som vi havde tilbage fra dagen før, og så var forældre livet til en lille ny ellers igang.

Da kl slog tolv stod jeg inde og så ud på gadens fyrværkeri, og som alle andre år står jeg og tænker sikke med penge der bare gå op i røg, men i år havde vi eller rettere manden ikke brugt penge på det, kun lige en enkelt klokken tolv raket, ellers var det bare Taya der havde fået en pakke og skyde af.
Manden gik ud og fyrede lidt af med naboen og Taya og så kvart over ja så var både manden og Taya inde og så sagde vi ellers godnat, så det var det nytår 🙂

Men frem over ja så ved vi jo godt hvordan vores den 31 december vil blive, så må der holdes fødselsdag om formiddagen, og så må folk jo komme eller lade være 😉 Og så nytårs middag om aftenen, er sikker på det nok skal gå, selvom mange allerede har sagt, at det blir så synd for hende, for så ender det jo med ingen kommer, for så har de travlt med deres nytårs aften forberedelser, eller også vil hun aldrig kunne holde fødselsdag på selve dagen, men tænker mon ikke familien nok lige kan klare at komme til fødselsdag inden, nu er vi jo altså ikke en ung flok mere i vores familie 😉 Som kun forbinder nytåret med sprut, fest og farver som man jo nok gjorde da man var 18 – 20 år.

I dag er vores lille Baby L kun 5 døgn gammel, det er ikke til at forstå, det føles som længere, men det er det jo ikke, hun er sgu en nem lille skid, men man skal lige lære hendes signaler og nu er det jo også lige 13½ år siden jeg sidst prøvede at have sådan en lille en, så det er jo som at starte helt forfra, som at være helt ny i rollen som mor, men hold nu kæft hvor er jeg/vi lykkelige, denne lille skid har været ønsket så længe og pludselig så lykkedes det og nu er hun her det er stadig ikke til at forstå.

I går var sundhedsplejersken her på barsel besøg, og var lidt nervøs, for hun var blevet lidt gul i hovedet og lidt gullig i øjnene, og så var jeg også noget spændt på hendes vægt, for hun var jo en lille skid.
Men alt så fint ud og hun havde kun tabt sig 60 gram, og det gule var meget normalt, nu hvor hun var født “for tidligt” og det var over hovedet ikke alarmerende.
Så vi kunne roligt være tilfredse og stolte, og det er vi bestemt også 😀