I mandags var vi som sagt til lægen med Lille-lorten, så de kunne se på hendes underlig spredning af knopper, der blev spekuleret i mange diagnoser: skoldkopper, fnat, nældefeber, febereksem, børneeksem, børnesår, mund- hånd- fodsyge og svømmeknopper, kært barn har mange navne..
Så derfor valgte lægen at lave en podning af dem, og så skulle de jo lige dyrkes og analyseres, og i dag kom der svar. Der var ingen infektion eller bakterrier og de var ikke smittebærende.
Det jo dejligt, men det er stadig så frustrerende, for hvad pokker er det så? Og det virker lidt som om at det er ved at gå væk igen, dem på lårene og overarmen er blevet mildere men så nede på håndleddene og anklerne kunne det godt ligner at der er ved at komme nye, og også på kinderne, det er sgu for underligt.

Vi havde fået en henvisning til huslægen med henblik på min psoriasis, så der ringede jeg op i dag, for ville lige vente på svaret på podningen, for havde det været skoldkopper eller anden infektion, så ville en hudlæge jo ikke være nødvendig, men nu hvor podningen ikke gav noget, så var det bare med at få ringet, der fik vi tid til d. 2 december, og hvis knopperne var væk af sig selv der, så skulle vi ringe og aflyse tiden, for er de væk er der jo ingen grund til at komme.  Så er der styr på det eller ikke, lægen kan jo ikke rigtig gøre noget, når podningen ikke vidste noget, men gav os råd om at vi kunne købe en mild hormoncreme man kan købe i håndkøb og smøre hende med.

Men ja ellers er det dælme ikke fedt at have en “syg” irriteret “baby” når man så selv lige pludselig skal rende på toilettet kontant og ikke kan holde noget i sig, samtidig med at have et skrigende barn 🙁 det ikke hyggeligt, så det blev en dag hjemme for mig i dag og også i morgen.

Skal vi lige have en positiv ting, så skal mande min til jobsamtale i morgen, det blir spændene, så vi krydser lige fingre for ham, det har ikke rigtig noget med hans chauffør uddannelse at gøre, men det er et job han har søgt, som sygehuset søgte ansætte til så nu må vi se, det blir i hvert fald spændene, og en jobsamtale er positivt, for så får man da lidt positiv respons på alle de forbistrede ansøgninger, han SKAL skrive hver uge, og når man intet høre i flere måneder så bliver man da deprimeret, så det her havde han virkelig brug for 🙂 Hep hep mande min…

Sikke en søndag, den startede med ringen til lægevagten, da Lilya havde fået lidt knopper på højre arm om lidt på højre ben, men lægevagten ville ikke se hende, da det kun var så lidt og hun ikke virkede sig generet af dem, men han ville dog lige henvise til en corona-test.

Corona testen blev klaret og hun var bare så sej, og fik en trøste mus, dagen var stille og rolig, og tjekkede knopperne ved ble skift, der var ikke kommet flere.
Til aften efter spisetid og hun skulle i bad, tog jeg tøjet af og der var kommet mange flere, nu på begge arme og ben, men intet på ryg eller mave, så mens hun kom i bad sad jeg i kø til lægevagten.
Da vi kom igennem sendte han et link til en video-samtale så han kunne se udslættet/knopperne, men da hun stadig ikke viste tegn til at de var til gene for hende, skulle vi vente og kontakte egen læge i morgen (altså i dag)

Efter kontakten til lægevagten, sendte vi billeder rundt til lidt stykker for at se om det evt. havde et bud på hva det var. Men jeg ringede så til lillsøster i Sverige hun er jo sygeplejerske, men med belysningen var det jo også svært at se, vi snakkede lidt, og lige pludselig kunne jeg høre svoger kalde på Thea, min niece, og lyden af der blev banket på døren hårdt, og min lillesøster siger hun ringer tilbage senere, og inden der ingen forbindelse var hørte jeg bare skrigen af Theas navn blev råbt.

Jeg begyndte at ryste med det samme og kunne bare mærke noget var galt, og råbte på Martin , for kunne bare mærke noget ikke var som det sku være :'(

Jeg hørte intet fra Simone, og der gik evigheder, eller nok bare 1 time, men det føltes så lang tid, og jeg skrev om det var ok. Hun skriv ring til mor. Og jeg ringede med det samme, men opkaldet blev afvist, og jeg tud brølede havde jeg en bil var jeg kørt afsted med det samme. Hvorfor fanden bor vi også så fandens langt væk fra hinanden.
Det føltes igen som evigheder, men tror ikke der gik mere end 5 minutter så ringede mor mig op, og kunne bare se hendes øjne havde grædt, og begyndte igen at tude, og kroppen rystede.

Thea var faldet om i badet, og Toomas min svoger havde hørt nogle bump, og bankede på døren og hun havde ikke svaret, og bankede igen intet svar, så de måtte banke døren ind, og så fundet hende livløs og blå i badekaret :'( Sådan et syn skal forældre ikke havde af sit barn, deres guld, deres et og alt, Toomas var hurtig med hjerte massage og fik gang i hendes hjerte igen, og redningsfolk var hurtigt på stedet. Hvilket mareridt, var og er stadig så knust på deres vegne, vil ikke kunne bære at se mine egne børn sådan, ingen skal se deres børn sådan.
Mor og far var også taget derned, og mor fortalte at Thea var vågen og græd da de kørte med ambulancen til sygehuset, og Toomas var så fattet og rolig, Han er en HELT. Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville reagere i sådan sted, tror ikke jeg ville kunne have sådan en ro som han.

Men lyden af dem kalde hendes navn er i mit hoved stadig og tårene har trillet ned af kinderne flere gange i dag, er så taknemlig for at hun er i live, hun er en fighter, en kæmpe, en helt, og så ung og fuld af meninger og troen på en bedre verden, om ikke andet hun kæmper for en bedre verden, hun er den sejeste lille tøs, som en moster kun kan være stolt af, så Tak elskling for du kom tilbage til livet – MOSTER ELSKER DIG

Simone ringede til mig også, og så var jeg endnu mere lettet og hun fortalte mig hændelsen, men at Thea var vågen og havde spist og kunne svare på nogle spørgsmål, og hun var i live <3

Livet kan lige pludseligt hurtigt tage en helt anden drejning end hva vi ved, så husk pas på hinanden og værdsæt hinanden ingen ved hva morgen dagen bringer.

Tilbage til Lilya, ja den er nok lidt hård efter denne fortælling, men vi kom til lægen i dag, og lægen undrede sig også umiddelbart over var det var og der var kommet flere, men stadig ikke yderligere generet af dem, kun feber og pylret og meget mor syg, så jeg måtte tage en dag hjemme. knopperne blev podet og sendt til dyrkning/analyse og så har vi svar i morgen efter middag eller onsdag middag. Men efter som jeg har psoriasis ville de også henvise til en hudlæge, da psoriasis jo går i arv 🙁 håber godt nok ikke det er en form for det hun har, og slet ikke allerede hun er ikke engang fucking 2 år endnu.

Men nu er der ikke andet end at vente og se hva podningen siger, og om det blir endnu værre, men det underligste er jo det kun var på arme og ben, intet på ryg eller mave. Men så alligevel her inden sengetid, lignede det der var en eller to dutter på vej på hendes kind, vi må se tiden an, og blev det være og fik hun højere feber skulle vi jo selvfølgelig kontakte lægen igen.

Findes der noget værre end når ens børn er syge, uanset om de er 2 eller 15år, nej ikke for mig, jeg ville til en vær tid tage skidtet for den mindste selv for den store.

Lille-lorten har skræntet siden sidste lørdag, og mandag morgen var feberen 40.2 så der måtte jeg ringe og tage barnsyg dag, for hun skulle bare til lægen.
Hun ville intet, bare hænge, det var minimalt af væske vi kunne få i hende og mad det var bare NO GO med mindre mor sad med en mad, så ville hun gerne smage.
Hos lægen, blev der lyttet og kigget og der blev målt infektions-tal, hun var lidt rød i halsen, og hendes lunger lød fine, infektionstallene var også fine, de var ikke forhøjet, så dommen var det var RS-virus, så det var bare kærlig omsorg og pleje 🙁

Hun ville intet, når vi satte os til bords til aftensmad var det bare væk, det ville hun ikke, hun ville bare sidde og hænge i sin stol, og der var dårligt energi til noget. Ikke engang chokolade knapperne fra farbror ville hun have, og så er den altså gal.

Torsdag ringede manden mens jeg var på arbejde og sagde hun bare lå og lå, så vi skulle altså have fat i lægen igen, og hun sagde også av hele tiden især i forbindelse med vi prøvede at få noget væske i hende. Havde lige to opgaver tilbage, så prøvede at ringe til lægen, og heldigvis fik vi tid.
Jeg nåede lige hjem til at jeg også selv kunne gå med, og hun var helt ligbleg, og ville bare ingenting.
NU var infektionstallet forhøjet og hendes mandler var så hævet at han godt kunne forstå hun sagde av, når vi prøvede at tvinge væske i hende, plus der var lidt at høre på lungerne, så nu skal hun på antibiotika kur i 10 dage.

Selv om det bare ikke er sjovt, så er det rart der nu var noget og man kan få noget for det, og forhåbentlig er der bedring på vej 🙂
Men når det så er sagt, så er det virkelig også noget LORT, for når hun ikke har villet drikke de sidste par dage, har hun heller ikke fået sin movicol, så når det her er ovre ved vi godt hva der sker, det blir en kamp igen med afføringen, men heldigvis kommer der da noget afføring nu, efter som hun er på antibiotika, det er maven i hvert fald ikke glad for, men det er bare ikke det samme som mivicolen, for får hun ikke den, så stopper det bare helt igen, og det blir en kamp. Men den tid den sorg, lige nu er det vigtigste at hun får det bedre og får sin appetit igen.

I går aftes, var hun lidt sig selv igen, og da der var aftensmad, ville hun også selv op og sidde i sin stol, og hun spiste, det var så dejligt at se, at vores lille-lort er på vej tilbage 🙂

Det er weekend, og i lang tid kan jeg sige jeg har rigtig weekend.
For har jo skulle arbejde om søndagen, kun lige en ½time, men derfor har det jo ikke været rigtig weekend, men nu er restriktionerne blevet lempet og der skal ikke længere sprittes af i centrene 🙂 og det er vel kun godt, at det går den rigtige vej, og at jeg nu også kan stå op søndag og bare være hjemme og ikke lige skal tilrettelægge hvornår jeg lige kan smutte afsted og spritte af. Men når det så er sagt, så er det alligevel 2½time om ugen jeg mister, men ja ok, tænker de nok skal finde noget andet til mig 😉

Der har været lidt, måske meget dødt på bloggen i noget tid, men har simpelthen bare ikke haft overskudet til at skrive, så har jeg bare priorteret anderledes, ikke fordi der sikkert ikke har været noget at skrive om, men sådan er der jo så meget.

For Lille-lorten går det stærkt, der sker hele tiden nye ting, og jeg selv syntes hun udvikler sig hele tiden, der kommer hver dag et nyt ord, og ja hun er bare vores lille krudtugle.
Men jeg vi er åbenbart de eneste der syntes det, for i onsdags, fortalte vores dagpleje at der havde været pædagog på besøg, for nu var det igen tid til at lave en vurdering.
Og hun mente Lilya manglede en del med motorikken og hendes sprog i hendes alder :O
Jeg blir så gal og ikke mindst irriteret, og for at det så er sagt, har jeg holdt dette for mig selv, har ikke fortalt min dejlige Mand det, for han ville flejne fuldstændig.

Jeg blir så træt og irreteret over at børn allerede skal måles og vejes, og uha da da, som jeg skrev lidt længere oppe, så syntes jeg det går stærkt med hende.

Men nu skulle der trænes lidt ekstra med hende, og det ville de jo bare fortælle og håbe jeg var enig i.. Hvor jeg spurgte hvor er problemet, for der hjemme kravler hun op og ned af alt selv op af trappen til første salen, og løber op og ned af bakkerne på vores grønne arealer.

Hun er meget stivbenet når hun går, og f.eks når hun hopper, løfter hun ikke benene fra jorden, ej come on mand, tænker det kommer, og når jeg ser hende gå er hun da overhovedet ikke stivbenet, eller måske ser jeg det bare ikke, jeg ved det ikke, men ja ja gør hvad i vil, jeg er bare uenig.

Med hensyn til hendes sprog, så siger hun ikke elefant, men fant, når hun siger mor skal på arbejde, siger hun mor arbejd, og i hendes alder burde hun kunne tilføje ” skal på” sådan nogle små ting..
Men hvis det er så små ting, hvorfor skal det så noteres og der skal trænes?

Er det bare mig der er en idiot eller jeg ved det ikke jeg forstår det bare ikke!

En skøn forlænget weekend at se tilbage på..
Fredag havde jeg taget Lille-Lorten fri, og så gik turen ud til Faster og Steen, nu hvor det var blevet så skuffet over at vi ikke havde hende med på vores morgen lufte tur med Xargo-vuffen i onsdags…
Lilya blir så glad hver gang hun ser vores gule bybusser køre rundt i byen og der vinkes med begge hænder og stort smil hver gang de køre forbi, så jeg tog da mit snit til, at prøve at tage bussen, en forholdsvis kort bustur, men når nu hun viser så stor begejstring for busserne når vi er ud og gå, så tænkte jeg så må hun da prøve at komme ud og køre med en 🙂
Da bussen kom vinkede hun også med begge arme og kæmpe smil, men hun ændrede hurtigt ansigtsudtryk da jeg så kørte klapvognen med hende i ind i bussen, det var hun så ikke så begejstret for, ikke at hun græd eller noget, men hendes ansigtsudtryk sagde alt Hehehe
Men da vi kom ud af bussen skulle hun alligevel holde et godt øje med den bus, så måske den var lidt spændene alligevel, eller også skulle hun bare være sikker på at den ikke kom efter hende.

Ude hos Faster var der store smil med det samme, og ja hun er sgu en nem unge ude, alle siger altid der er ikke meget pjat med hende, nej nej da et pragt eksemplar ude, men så skulle i se hende her hjemme, en stædig lille satan, der kan hun dælme have sine ture, og naboerne må godt nok tænke sit engang imellem , men ja sådan skal børn jo være og hvis ikke det var sådan ville jeg da først være bekymret.
Men vi havde en dejlig formiddag og Lille-Lorten var i sit es, sjaskede med vand, legede med jord, og det bedste var jo at faster kastede med jord efter hende, det var bare fedt 🙂

Vi gik hjem ad kl. 11 og der gik ikke længe for hun dejsede om i klapvognen, og opdagede slet ikke at vi var kommet hjem og var blevet båret ind, en god lur på 2 timer, og selv da farmor var her med bilen opdagede hun heller ikke. Da vi skulle låne den og traileren så vi kunne komme på genbrugen med en masse af alt vores lort, der bare står og flyder.
Farmor havde også lige et par gallakjoler med, da Taya skal have gallafest på skolen den sidste weekend inden afslutningen, og da butikkerne havde lukket lørdag, og jeg syntes det ville være dumt at bruge så mange penge på en kjole hun kun vil have på engang, så kunne hun ligeså godt se om dem Farmor havde kunne være noget.
Det var hun ellers ikke så begejstret for, men hun kunne jo prøve og se om det var noget, eller måtte hun jo bestille en for hendes egne penge, dem skal jeg jo ikke bestemme over, men jeg må jo godt rådgive hende og sige jeg syntes det er dumt.

Kl 18 vi pigerne fra efterskolebussen, da hun skulle have Amanda med hjem på weekend, og så kørte vi i paw-sko for hun skulle se om hun kunne få et par pæne sko, til galla, og hun havde jo fået et gavekort der til af faster Janni og Onkel Søren i fødselsdagsgave. Men nu har Taya en stor fod ligesom sin mor, jeg kan dog godt passe nogle str 41 engang i mellem men ellers bruger jeg 42, og Taya bruger så 42 – 43, og der var ikke særlig mange pæne sko i den str, og sko-skabet som er en butik til pige/kvinder med store fødder havde jo ikke åbent og nu havde hun jo gavekort til paw.
Det endte med et par af Pumas nye sneakers, hvor hun selv måtte spæde lidt til, men hun var glad og bortset fra nederen over hun ikke fandt eller kunne få et par pæne sko til galla.

De havde ikke været hjemme i mange minutter før hun bedte om at se Farmors kjoler, og den to delte gik an, og hun var så fin, ja der begyndte mor her at tude igen igen, ligesom da vi var ude og finde hendes konfirmationskjole sidste år… glæder mig til at se billeder af hende fra gallaen når hun rigtig har fået sat håret og fået make-uppen på, og sko problemet blev løst, da jeg havde et par hvide fletsandaler med lidt høj hæl i str 42 som hun godt kunne passe, så alt i alt endte hun med at være glad, trods at hendes galla outfit blir låne ting 😀

Lørdag startede vi med at få fyldt traileren med et læs og fik kørt det afsted, og så var meningen vi skulle køre en tur til Fakse kalkbrud, men pigerne ville heller på stranden, så der blev de kørt ud, og så fik manden ordnet græsset og lidt andet godt i haven, samtidig med han syntes han godt kunne tømme en flaske hvidvin, i 25 graders varme, og intet havde spist hele dagen :’D Så han gik sgu kold, halvt på gulv og halvt på sofa, og vi skulle ellers en tur på stranden på aften tur med Xargo, så han kunne blive kølet ned, men sådan blev det ikke.
Jeg hentede pigerne og vi fik noget mad, og så ringede jeg til Faster Lisbet og Onkel Christian, og hørte om Lille-lorten og jeg måtte kigge ned.

Så der kørte vi ned og fik nogle hyggelige timer til at gå dernede, og igen var tøsen jo i sit es, og gik bare og tullede rundt, og holdte godt øje med deres fugl, som hun ellers gerne måtte få med hjem, men det ville far ikke have, hvis det stod til mig, havde jeg taget den med hjem med det samme, men nu er vi jo ligesom to om at bestemme, så ingen fugl i denne omgang 🙂
Kl. 21 var vi hjemme igen og så var det godnat.

Søndag skulle Lille-Lortens værelse ordnes og et gammel skab skulle ud, og det skilte manden ad og så fik vi fyldt en trailer mere, mens Tante Carina havde tøsen, og så kørte vi ud efter Farmor så hun kunne få bil og trailer tilbage, og så var Lilya eller gryde klar og skulle sove middagslur, men dælme nej, hun skulle da overhovedet ikke sove, selvom trætheden udstrålede så tydeligt ud af hende, der var trille tur, og lullen i mors arme, lagt ned med en lokke flaske, men niks intet hjalp, hun skulle dælme ikke sove, og ja så er der bare intet at gøre. Hun gad kun sine sæbebobler, sjasken i vand og ja så måtte hun jo det, men når sådan en bette en ikke får sin søvn så bliver det jo overtrætte og så er intet bare godt nok, og der skal ikke meget til før hun blir ked og gal.
Vi spiste mad kl 16, da pigerne jo skulle tilbage til efterskolen og med bussen kl 18, så mad skulle de have, til deres lange tur tilbage, så kl 17.15 vinkede vi farvel til storesøster og Amanda, håber de havde en dejlig weekend, trods der ikke skete så meget, men da de ikke var på stranden var de egentlig bare på værelset, ikke meget man så til dem, men håber i hvert fald de har hygget sig og Amanda ikke blev helt skræmt 😉

Lille-lorten kom i bad, og intet var godt nok, hun var bare træt og ked, efter badet lunede vi en flaske og kl var 18 og så sov hun. Så kunne jeg komme i bad og ellers gøre mig klar til det overskriften hedder, nemlig MR scanningen af min hånd, ja ja på en søndag og til og med kl 19.45, så afsted med mig, og få klaret det..
Så er det bare at vente 4 til 5 dage på svar, så håber og krydser vi for der ikke er noget…