Til jer der læste sidste indlæg, om Tayas hjemkomst fra skitur i Sverige og hendes bekymring for at have Corona, ja den var så god nok, trods kvik test og adskillige hjemmetest havde vist negativ, så viste pcr-testen altså POSITIV 🙁  Så i kælderen med det samme med hende, og så måtte vi bare være omhyggelige, det der så bare er noget skidt er vi har kun et toilet og det er på første salen.
Vi vidste det jo egentlig godt at det ville ske og største delen af eleverne var testet positiv efter hjemkomst, nu  var hendes bekymringer jo bare, at hun ville have smittet mig og lillesøster, men rolig nu, det ved vi ikke. Men ja det jo nok ikke skide smart at jeg får Corona nu med min lungekapicitet og astma. Men nu tager vi den på os, og der blir båret handsker og mundbind, og så skal hun bare ikke røre noget, så må vi åbne døre og sådan for hendes toilet besøg, og ja at skide for åbendør er nok ikke det hyggeligste men det jo ikke lige hver gang jeg lige havde tid til at gå op og lukke døren for hende også, for når der render en lille-lort rundt også, så det ikke lige sikkert hendes humør er til at jeg er for længe væk. og så er det ellers bare rengøring og rengøring og sprit og sprit.

Fredag aften fik hun det rigtig skidt, og ej ens moderhjerte, kan bare ikke bærer det, hun er jo trods alt min lille pige selvom hun snart fylder 16år. Og at se hende havde det så skidt og at hun bare skulle være alene nede på værelset, havde bare allermest lyst til at lægge mig ved siden af hende og kramme og holde om hende, for at vide at jeg var her for hende, men JEG GJORDE DET IKKE, men lysten var der.
Lørdag var heller ikke god for Taya-pigen, lorte Corona altså, men vi fortsætter og skriver så sedler til hende, når jeg er nede med mad, så hun ikke føler sig helt alene, og bare det der at hun kan høre os oppe i stuen fordi lillesøster tumler rundt, det bare ikke sjovt, men ja vi må gøre vores bedste, og håbe på hun snart er i bedring.

Lørdag havde vi andre bestilt tid til test inden vi i det hele taget vidste hvad Taya kom hjem med, men det var negativ, men da vi nu var nærkontakt, skulle vi have en test til 4 dagen og det var i går, og Lilya hostede lidt om natten og er begyndt at snotte, jeg selv syntes jeg havde tryggen for brystet og er også begyndt at hoste igen, og mega hovedpine, men er det symptomer på Corona, eller er det bare min astma, det ved jeg jo ikke.
Testen var heldigvis negativ, men vi går stadig med symptomer, og igen kan jeg ikke sige om det er Corona eller om det bare er min astma, så tiden til 6 dagens test til nærkontakt er bestilt til  i morgen tidlig, så vi krydser fingre…

I dag har Taya det meget bedre hun hoster dog stadig og er snottet, og skulle give skolen besked om hendes symptomer i dag, for ellers forventer de at se hende i morgen, så der tror jeg ikke hun er klar, hvis vi er heldige er hun klar torsdag 🙂

Min kære chef ringede også i dag , for lige at høre til mig, og sagde at de savnede mig og der i hvert fald også var kunder der savnede mig 🙂 Men det skal hun jo sige 😉 Men hun sagde også at hun satsede på ikke at se mig i denne uge, og så måtte vi lige snakkes ved fredag for at høre hvordan jeg havde det, men håber og satser dælme på at jeg er klar til mandag, for nej hvor jeg ikke gider det her mere, vil ud og gøre gavn, ikke at jeg ikke gør gavn her hjemme, men det er også begrænset hvor meget jeg kan, mister stadig hurtigt pusten, og har ondt i brystet men nu skal astma medicinen jo også ind og virke ordentlig som den skal, men der kunne jo godt gå tid sagde lægen, men håber og krydser på at jeg kan sætte mig ud i firmabilen på mandag.

Oven på en jul med sygedom, og et par dage til at komme mig, følte jeg mig ganske klar til at tage på job mandag, der var heller ikke rigtig noget, udover lidt snot, så jeg valgte at have mundbind på hos mine borgere/kunder, det var også fint, jeg følte mig på toppen.
Tirsdag møder jeg på arbejde igen og det gik også fint, lige indtil de sidste 20 minutter hos min første borger, hvor jeg begynder at hoste og kan bare ikke stoppe igen og havde mundbind på, så tænker det er det der gør det og trængte bare til at komme ud og få det af og få ordentlig luft.
Det hjælper ikke, og blir simpelthen nød til at ringe til firmaet og snakke eller prøve på at snakke med Anette, som også kunne høre den går ikke, så hun var så sød og rykke rundt på mine borgere/kunder, så jeg kunne komme hjem under dynen.

Det er alt sammen fint hoster stadig meget men får sovet lidt, og føler jeg får det bedre, meeen nej hen af aften ved 22 tiden, tager min hosten til og kan slet slet ikke få vejret, Martin blir frustreret og bekymret og beslutter sig for at ringe til lægevagten.
Kan slet ikke få luft, hiver efter vejret, hoster og føler jeg kløjes i mit eget mundvand, og snakke kan jeg slet ikke, da Martin får kontakt til lægevagten vil lægevagten gerne selv snakke med mig, men jeg kan ikke, hvor han hurtigt beslutter at sige det er en 112, der gik vel 5 min så var ambulancen her, og de siger vi lige går ud og får taget nogen målinger på mig og ser derfra om jeg skal med, så Martin går og venter indenfor, han har jo også Lilya og Taya at have styr på, og imens får de pakket en taske til mig, hvor de så få kigget ud, så var ambulancen kørt, fik ingen ting med og Martin fik intet af vide om de kørte med mig.

I mens jeg var i ambulancen havde jeg fået de der måle  børger på, og en maske med ilt, selvom det ikke var nødvendigt for fik ilt nok min iltmæltning var på 98%, så det var fint, men i mens jeg lå der og gispede og hostede fik jeg da opfanget at de anså mig som en covid patient, og det var en akutkørelse, dog uden sirene.

Da jeg ankom til akutmodtagelsen, gik det alligevel stærkt, og det var en sød sygeplejeske der tog i mod mig, og gjorde alle de ting hun nu skulle, fik lagt drop i begge hænder, og fik igen maske med noget adrealin og saltvand, og følte lige pludselig der begyndte at komme ro på, men lige pludselig gik det bare stærkt igen, og kunne ikke få luft igen, så sygeplejersken ringede en eller anden alarm, og så kom der bare folk ind, kan huske en læge på begge sider af mig samt en anden i fod enden, og så fik jeg ellers skudt en masse i mine drops, og der kom røntgen ind.
Og husker de blev ved med at sige ryk for prøverne, for de ville jo have hurtig svar på om jeg havde covid, så fik jeg noget mere moffin, og så faldt jeg mere og mere til ro, og svaret kom havde ikke covid, og der kom en roligere stemning på min stue, og ja så husker jeg egentlig ikke så meget, udover jeg kunne høre monitoren bibbe stille og roligt, og der så blir sagt træk vejret Helene, og sådan blev der sagt til mig ret tit faktisk, og når jeg sidder her i dag, og skriver, tænker jeg hvor er det egentlig dumt, for jeg kunne jo godt selv høre på den der bibben at først startede den bare med et enkelt bib, og så blev den lidt mere bibben og så bimledede den bare, hvorfor fanden tog jeg så ikke bare den vejrtrækning selv, i stedet for de hele tiden skulle bede mig om det, eller lige skulle nusse eller klemme min arm for at bede mig trække vejret… Det jo bare dumt, fjollet altså.

Men ok, jeg slappede af på moffinen, og var meget afkræftet tænker jeg.

Da jeg ikke havde noget på lungerne, valgte de at sende mig til køge, for der var afdelingen for øvreluftvejs ting tingen. så det var jo alt sammen meget fint, jeg opdagede faktisk ikke min transpor til Køge. Men jeg havnede i Køge og så skulle jeg undersøges der og ja det hele endte ud i jeg havde akut bronkitis, og det var noget der skulle holdes øje med sagde sygeplejersken der til mig, og så fik jeg udskrevet en inhalator som nu er blevet min bedste ven.

Men ja så stod jeg i Køge eller lå i Køge, med meget slidt slap af tøj på, bare tæer i badetøfler, ingen telefon, ingen pung, ingen jakke – blev udskrevet – FUCK hvordan kommer jeg hjem?
Fik en telefon så kunne jeg ringe til Martin, som også bare havde ventet på at høre hvad der skete, for han havde ikke hørt andet siden de ringede og sagde jeg blev kørt til Køge, så alt i mens havde han da fået ringet til mit arbejde og sådan.
Martin fik fat i sin mor som så kom og hentede mig i Køge, heldigvis havde de ikke så travlt i Køge så de smed mig ikke bare ud, de lod mig lægge så var faldet i søvn, og vågnede af svigermors stemme, det var et glædeligt syn, og tror også jeg sov det meste af turen hjem.

Sikken en tur, skræmmende, men dejligt at være hjemme hos mine de bedste igen, flad for energi, groggy, men mine de bedste passede godt på mig, og var og er hele tiden over mig, og det mindste host, ja så er de der.

TAK for jer, og ikke mindst Tak til Svigermor og Erik, og også svoger som sørgede for mine arbejdsnøgler kom til kontoret og jeg fik hentet min nye bedste ven (inhalatoren)

og nu her nogle dage efter, er der stadig hårdt brug for den, koldt luft, isvand, og min inhalator den hjælper meget, der skal ikke meget til før jeg mister luften, eller energien 🙁 det er nederen, men må jo bare makke ret og passe på mig selv, men må lige se om lægen har åben i dag ellers må jeg ringe til lægevagten for har nok brug for en ny inhalator, for et sug er ikke nok, blir nød til 2 ad gangen og det er ca hvert kvarter, hvis jeg er vågen og “aktiv” går rundt, kan jo ikke lægge ned hele tiden.

Nu vil jeg slutte af for nu, og slappe af og fejre en vis lille-lort som fylder 2år i dag på 2021 sidste dag, er meget træt for hun mente hun skulle op kl 5, og så var hun i hopla, så har da fået lavet tunmoussen til i aften, men kl. 7.30 faldt hun i søvn igen, så mon ikke jeg skulle se og vække resten af familien og så kan vi måske få vækket lille-lorten med en fødselsdags sang og få lunet lidt rundstykker, og bare nyde hinanden på årets sidste dag.

GODT NYTÅR

I går skete det, at jeg var godt i gang med rengøringen hos dagens nummer 2 borger, hvor min mobil ringer.
Det var fra dagpleje kontoret, som straks bedte os hente Lilya for Helles hjem skulle lukkes ned, da hendes gæstebarn hun havde i sidste uge, var testet positiv, og gæstebarnet var i gæste dagpleje, da hans egen dagpleje var lukket ned, da hun var testet positiv…

Så var det på den igen, mit hoved begyndte bare allerede og tænke det værste, og der stod jeg hos en af mine egne borgere som er pænt meget udsat, som har et immunforsvars procent på 27, så F*** hvis Lilya er smittet og jeg kommer der, men hun tog det meget roligt, bare jeg lovede at sende hende en sms om testresultatet.

Nå men mig ud af døren og så få ringet til min mand, som jo måtte ned og hente Lilya, som jo så får juleferie fra nu.
Så skulle der ringes til kontoret, for at høre hvordan og hvorledes, og jeg skulle ringe til mine kunder og fortælle om min situation og så måtte det vurdere om jeg skulle komme eller ej, og så med afstand selvfølgelig, hvor de må gå i andet rum end det jeg er i.

Plus der skulle kontaktes læge for henvisning til test, og det tog godt en time at komme igennem, og så var det kun Lilya de kunne henvise, jeg selv skulle bare book en tid selv, ja hurra 1½ time i kø på coronaproever.dk, så kunne jeg jo bruge den ventetid på at ringe til resten af dagens borgere samt dem i dag.

Da det langt om længe lykkedes at komme igennem til tidsbestillingen af tests, så var der heldigvis allerede en til Lilya i går kl. 14 men for mit vedkommende var næste ledige tid den 26 december kl 13.30 😮 det jo fuldstændig vanvittigt, men når det ikke kan være anderledes, da jeg alligevel var inde kunne jeg også booke tid til Taya, og der var allerede ikke tid sammen dag, men først den 27 december, så den måtte jeg jo tage, men sjovt bare efter 2 minutter så var der ikke flere tider, men der er jo også run på jo alle vil testes op til jul.

Så kl. 14 fik lille-lorten taget sin test, denne gang var det ikke bare så lige til som de andre gange, hun var bestemt ikke tilfreds, så måtte tage hende op af barnevognen og holde hende denne gang, men så blev det overstået, så er det bare at vente på svar, og hvis der ikke er PÅVIST noget hos hende har vi andre vel heller ikke, men alligevel det kan man vel egentlig ikke sige, for måske hun ikke modtagelig for smitte, men derfor kan hun jo sagtens ha båret smittet med hjem til os andre…
Syntes ikke som sådan vi har nogle symptomer, men alligevel, når sådan noget her sker, så kan man lige pludselig godt føle ubehag, og kradsen i halsen, og mande min, syntes lige pludselig Lilya så meget slatten og bleg ud, men tænker ligeså vel det kan være psyken der spiller ind og drille, for man kan jo ikke lade være med at tænke hva nu hvis.
Men vi har heldigvis holdt os for os selv, Carina og drengene var dog inde og få en tår drikke i fredags, og Svovs har været her i weekenden, så hvis Lilyas test viser positiv, så får de vel en henvisning til en test, vil jeg da tror, men aner det jo egentlig ikke, det må kun tiden vise, og har lige været inde og tjekke sundhed.dk men der er ½ times kø, så vi venter stille og pænt 🙂
Det var intet svar endnu

I mellem tiden hvor jeg har skrevet dette indlæg, har jeg også været på job, for en af de borgere der ikke kunne undvære jeg kom, eller hendes vasketøj kunne ikke, men jeg kom ikke ind hun stilte hendes vasketøj uden for døren, så har været frem og tilbage 2 gange nu og om 15 minutter skal jeg så afsted igen, for så er tøjet færdigt. og så har jeg lige en borger mere kl 13.30 som gerne ville have ordnet sine gulve, så aftalte vi bare vi lege bare gemmeleg i mens 🙂
Ja man har jo kun den sjov man selv laver, og sjov har vi vidst alle sammen brug for i denne tid, syntes godt nok snart det her Corona snart hænger godt og grundigt langt ud af halsen.

Var forresten også så heldig i går at jeg fik et par æsker chokolade, af borgerne nu i anledningen af det er jul, så sødt, det havde de overhovedet ikke behøvet, men det syntes de bestemt jeg skulle have, for mit gode arbejde 😀

Da Taya blev hjem sendt fra skole, var det først pga symtomer på corona, hvad de sagde:
Men allerede inden vi når at hente hende og får beskeden om det var en misforståelse, da der var to lærere ind over og en anden Elev, som var blevet forvekslet med hinanden, havde jeg allerede kontaktet læge og fået en henvisning til en test.

Og nu har flere skrevet angående Tayas test, og hvad svaret var, og om hun var postiv, siden jeg ikke havde lagt noget op på bloggen om det…
Men altså rolig nu, kan altså ikke sidde foran pc’en og laver blogindlæg, hele tiden.
Bare fordi jeg er hjemme på barsel, betyder det ikke jeg sidder her foran konstant, for det er langt fra det jeg gør, jeg er mor for mine piger, kone for min mand.
Og i sidste uge havde vi jo også Taya hjemme, plus at der er en konfirmations fest lige om hjørnet, så har ikke tid til at sidde her foran tasterne, og hvorfor så travlt, så hyppige er mine indlæg altså heller ikke, som de kendte bloggere, jeg er bare mig og jeg gør det altså bar, når jeg selv føler for det og syntes der er noget at skrive om.

Og ikke fordi Taya ikke er værd at skrive om, der kan skrives mange ting om hende 😉
Men hun har som sagt været lidt skidt og været hjemme fra efterskolen, og det var slet ikke nødvendigt hun fik taget en test, men da jeg nu havde bestilt tiden, kunne hun ligeså godt få den taget.

Og som vi ligesom havde forventet var testen NEGATIV = der ikke var PÅVIST corona

Tak for alle jer der har skrevet og ønsket hende god bedring og jeres bekymringer, også selvom vi overhovedet ikke kender hinanden, men dejligt at se andre end bare min familie syntes denne lille hygge blog er spændene at læse, når der ellers er tid til at skrive

Feberen steg igen i går, trods at Lilya ellers havde fået panodil en time forinden, så steg den og kom op over de 40 igen 🙁 og lille-fisen blev mere slatten.
Så vi måtte en tur ud forbi Børne modtagelsen endnu engang, heldigvis ingen stik denne gang, for de ville bare tjekke prøverne fra dagen forinden igennem igen, og så fik hun lidt ipren-junior som hurtigt virkede og fik hende til at falde til ro, der var ingen bekymring fra sygeplejerskens side, men alligevel kom vi i isolation, for lægen ville teste for covid 19.

En skide god læge, han var hurtig og fik bare det hele overstået, ikke noget med stille og rolig at gå i gang, niks det var bare en to tre og så pinden ned i halsen og vupti så var det overstået.
Selvfølgelig syntes Lilya ikke om det og var meget ulykke i noget tid efter, og fik sågar blodnæse, men det var hurtigt overstået.

Og så fik vi udskrivelses sedlen, og kunne tage hjem og vi ville få svar efter 24 timer, mente lægen.
Så nu er det bare at vente på det svar.

Det var en sen tur, så vi var hjemme kl 00, og så gik der nok en time, før lille-fisen faldt i søvn, og så vågnede hun her til morgen kl. 8 og var feber-fri men stadig lidt slatten, men hun virker bedre tilpas…