Indlagt igen

Godt Nytår…

Mandagen startede med at telefonen ringede Lilyas dagplejemor var syg, og om vi ønskede gæstedagpleje, og burde jo nok have sagt ja, for min energi og luft var bare i bund, men kunne risikere at få en i den anden ende af byen, så jeg tænkte bare nej jeg er jo alligevel hjemme så beholder jeg hende også hjemme. For min luft var heller ikke til at gå for langt, men storesøster var jo hjemme og skulle først have virtuel undervisning kl 13, så hun kunne jo hjælpe til, hvilket hun også er en knag til, når hun da gider.
(når jeg så tænker over det, så i de snart 1½år Lilya har været hos Helle, har Helle ikke været syg, det er meget godt, og vi håber ikke det er alvorligt, vi sender varme tanker til vores Helle, og håber hun snart er frisk igen, for hun er meget savnet her hjemme, Lilya siger flere gange om dagen at hun skal hun ned til Helle 🙂

Kl 8 måtte jeg lige ringe til lægen, for ville have en ny inhalator, og de ville så godt se mig fordi jeg lød som jeg gjorde og hostede og mistede luften. Så fik tid kl. 11
Og med de læger jeg har mødt deroppe, var jeg noget skeptisk, de har ikke været 5 potter pis værd, men da jeg blev kaldt ind kom jeg ind til en dame læge, som var så sød og i mødekommende, og spurgte ind til mig, og fortalte jeg jo faktisk har hostet i en måned hvis ikke tog, og havde nok kontaktet lægen i hvert fald engang om ugen, uden de har villet se mig, og bedt mig om at gå til et spejl og set om jeg selv kunne se nogle hvide pletter på mine mandler, og da jeg ikke kunne det, jamen så var det bare virus, for det var jo i omløb… Hvor hun gloede noget også sagde ja det er rigtigt, men hun forstod ikke de bare havde konkluderet det, ved jeg selv skulle kigge mig i halsen.

Men det viste sig så at inhalatoren, måtte jeg egentlig kun suge i 2 til 4 gange om dagen, og jeg jo så havde overbrugt den, men det hjalp jo lidt, fra når jeg fik et anfald et kvarter til en time, men det gjorde ikke noget jeg havde taget den så voldsomt meget, men det lød jo så på hende at jeg ikke kunne få suget den ordentlig ned i lungerne, så hun ville lige måle mit infektionstal, på sådan en hurtig blodprøve i fingeren, og så skulle jeg lige vente lidt igen.
Da hun så kaldte mig ind var mit infektions tal ikke forhøjet, men hun ville alligevel indlægge mig, for dog var det ikke så slemt som da jeg blev indlagt sidst, men hvis jeg ikke fik medicinen ordentlig ned i lungerne, ville det nemt inde så slemt igen.
Så hun bestilte en ambulance til mig, dog ikke med udrykning, så var det bare at sidde og vente på den.

Martin, var taget før hjem fra arbejde, for at tage med mig, og imens holdt Taya øje med Lilya, men så måtte Martin tage hjem, da Taya jo skulle have undervisning kl 13.

Ude på sygehuset var der run på, og ingen ledige stuer, så blev lagt på gangen, ikke så fedt at lægge der og hoste i vilden sky, men de løb frem og tilbage de ansatte, men som sygeplejersken sagde der tog imod, det er mandag, så er der altid kaos.

Jeg blev podet til at starte med, for covid, og så kom der en og tog en masse blodprøver, og så ventede jeg jo egentlig på de kom med en maske, men efter 2 timer havde jeg stadig ikke fået nogen maske, og min hoste blev egentlig være igen, så godt jeg stadig havde lidt sug tilbage i min inhalator. Så var der vagtskifte, og så kom der sådan en sød en og spurgte om jeg var ok, men egentlig ikke, og ville også rigtig gerne på toilettet og have noget at drikke var så tør i mund og hals af al den hosten og min luft blev egentlig heller ikke bedre af at have mundbind på..
Hvor hun sagde jeg godt måtte tage mundbindet af nu hvor jeg lå på min plads, men var ikke helt tryk ved det, men træk det lige lidt ned over næsen, engang i mellem.

Fik noget at drikke og det gjorde godt, efter endnu et par timer kom der en læge, og undersøgte mig, og beklagede over jeg ikke havde fået en stue, men jeg tænkte der var nok andre der havde det være end mig, som havde mere behov for en stue, men det syntes hun ikke…
Der lå en foran mig lidt længere fremme på gangen, som bare lå og brækkede sig i en pose, hende ville jeg mene ville have mere brug for sin egen stue, så synd for hende.
Men der gik nok yderligere en time, så kom lægen igen og havde tjekket mine prøver, og der noget forhøjet infektionstal, på mine hvide blodlegemer , det forstod jeg ikke helt for havde jo fået målt infektions tallet ved lægen, men den måler ikke dem som de måle ved en rigtig blodprøve, nå ok, og hun kunne se efter min sidste indlæggelse, der var det tal lavt, men kunne jo så også se, at de havde givet mig antibiotika, og alt muligt anden, inden blodprøverne blev taget, så nok derfor at de ikke havde set det der, og med god grund.
Men der var bakterier på mine hvide blodlegmeder, og nok en infektion på lungerne.
Så nu skulle hun lige snakke med en lidt mere erfaren læge, om jeg kunne få et skud antibiotika nu og så udskrives, og få antibiotikakur med hjem.

OG sådan blev det, så nu håber vi ikke på flere indlæggelser, og håber antibiotikaen hjælper, og så har jeg min inhalator, jeg kan tage ved behov, for at lindre lidt, for hoste anfaldene vil jeg nok have et par dage endnu, indtil antibiotikaen rigtigt er kommet ind og virke.

Så hjemme i hvert fald resten af ugen, og så må vi se forhåbentlig klar til mandag igen.