Damn hvor er jeg STOLT af vores det Store guld, og har kun en ting tilbage for Antvorskov skole og det er igen at give dem fingeren…

Dette her det bekræfter os bare så meget i at vi tog den rigtige beslutning.
– Taya som ikke kunne finde ud af noget og aldrig ville blive til noget, i juni i år, som ikke måtte læse de bøger hun fandt spændene og som gav hende en læse lyst, fordi hun lå på en 3 – 4 klasses niveau, og i andre fag ville ligge på en karakter der hed 00 hvis de skulle give karakter…

Fortæl mig så, hvorfor hun i sin termins prøver har fået:
7 i sin læseprøve
4 i retskrivning
4 i skriftlig

det giver jo ingen mening, det bekræfter os kun endnu mere i, de lærer overhovedet ikke ville Taya, eller i det hele taget ville Tayas bedste..
Vi er så stolte af dig Taya-pigen, og vi har altid sagt du skal gøre dit bedste, og det ved vi du gør, og nu får du lov til at være dig, og du har nogle lærer der vil dig dit bedste, se det er en god kombi.

Ja så er der lige den der selvtillid og selvværd, den skal stadig styrkes, for vi ved godt du ikke selv er tilfreds, men tro mig, du kan være fuldt ud tilfreds, og stolt for det her det er din fortjeneste, ved at være dig selv og ved at gøre dit bedste, og det kan ingen lave om på, ja man kan altid stræbe højere selv, men ro på mulle en ting af gangen, Rom blev ikke bygget på en dag 😉

Til aften vil jeg gå i seng med endnu et stort smil på læben, fordi jeg føler mig så velsignet med en Stor pige der klare sig så godt, og som gør os stolte, en lille pige der er sund og rask, som bare er så mild og glad og sidst men ikke mindst den bedste mand ved min side. Af hjertet tak for jer alle 3 i gør mit liv fuldent.

Ingen feber her til morgen, og der er blevet dobbelt tjekket.
I aftes ved senge tid, var der heller ingen feber.
Så er til morgen har vi taget temperatur 4 gange for at dobbelt tjekke, ingen feber 🙂
Tøsen var glad og er taget i skole, så lad os håbe det blir en god dag, og ingen er efter hende, for hun var virkelig glad for at være feberfri og kunne komme i skole.

Det er sgu da også kedeligt at være her hjemme, og bare ligge under dynen, det er der sgu da ikke noget ved.
Det kende vi alle sammen vel, når man er syg med feber, og man bare ligger og ligger og ingen ting kan eller må, for man vil bare helst blive rask hurtigst muligt.

Så nu krydser vi fingre for at det holder. Overvejede godt nok at holde hende hjemme for en sikkerheds skyld en dag mere, så vi kunne være helt sikker, så hun ville være helt klar til imorgen, men hun ville også gerne selv i skole, og hun savner det jo og elsker at være i skole.
Selvom nogle er nogen idioter overfor hende, så er der jo stadig de rigtig gode veninder, som hun hygger sig med, og de har været savnet i disse dage.

Det hed sig at der var åbenthus fra Kl. 14 til 16, hvor man kunne komme og se ungernes projekter, som de har arbejdet på i denne uge.

Taya spurgte mig pænt i morges om jeg ikke ville komme og så kunne vi følges hjem, der Kl. 16 hvor de jo så først har fri i dag. Og selvom lysten ikke rigtig er til det, og hvis nu der kommer mange forældre så er der sgu noget snævert i klasserne, men selvom angsten siger nej, så bider jeg det i mig, og gør det for min pige, alt for hende.

Så jeg ankommer Kl. 14 og kommer ind i Tayas klasse, hvor hun sidder og spiller kort :-/ Jeg siger hvad har det med hendes projekt at gøre, så smiler hun bare og siger,  “jamen mor, man har altså lov til lige at tage sig en lille pause” Ja ok ok, undskyld mig da.
Men så rejste hun sig alligevel, og vi gik ind og så på de LEGO robotter nogle af drengene havde lavet, der må jeg indrømme det var da lidt fascinerende at se hvad de kunne programmere sådan en til, ret spændene, så kan jeg egentlig godt forstå, Taya blev lidt misundelig på Johnny kun havde valgt drenge, for hun ville ellers så gerne have været på det hold, men det var hun ikke kommet, så hun var sikker på Johnny ikke kan lide pigerne, og kun mente at det var drenge der havde interesse for den slags 😉
Nå men ja vi gik lidt rundt og så på lidt andet og så skulle hun lige vise mig Signes og hendes opfindelse, som var en båd, ganske fin den var, som var lavet af en æggebagge.

OG ja så var det vidst det, så bedste hun mig fandeme om at gå hjem, efter en halv time, for det var det sagde hun, og så kunne jeg bare gå hjem, og så skulle hun nok gå hjem Kl. 16, for hun ville altså gerne ud og have luft og lege.
Bom bom tag den mor, jamen så måtte man jo hellere lystre og gå hjem, så hun kunne få fred og ro til at lege. Men ja så nyder jeg bare min kaffe i stedet her hjemme i varmen i ro og mag 😉

Skal vi lige tage et lille citat at slutte af med :

Det er umuligt at være ligeglad med kærlighedens ophør. At miste kærligheden er som at have levet tusind liv, som pludselig er forbi på samme tid

Arg  er så tudefærdig lige nu.
Taya ringer grædende hjem Kl. 9.45 og er dybt ulykkelig. Hun kan ikke trøstes og vil bare have jeg henter hende.
Men man kan desværre ikke stikke benene mellem benene hver gang, selvom det er pisse svært, og jeg forstår hendes ulykke helt ind i hjertet, for jeg blir lige sådan ramt,.

En pige fra 3.A har kaldt hende diverse ting som mongol og fede ko, OG DET ER BARE IKKE I ORDEN.
Så blir mor her gal, og har bare lyst til at hente hende med det samme og tage hende hjem i mine arme og beskytte hende.
Men jeg vælger at cykle op på skolen og snakke med hendes lærer, det er en ny lærer som de kun har haft i en uge, så hun kender jo ikke til de perioder der var i 1. og 2. Klasse, så derfor vælger jeg at cykle op og snakke, så hun måske også lige kunne forstå hvorfor Taya reagere som hun gør.

Taya vil bare gerne hjem. men det går jo ikke som Stine læren siger der er stadig timer, men vi får lov lige at gå væk i 10 minutter hvor vi snakker.
Og Taya græder bare og ulykken i hendes gråd den rammer så hårdt, men jeg forstår hende, men jeg ved selvom det er hårdt, så må man også stå fast og gennemføre, for går hun så er det sgu de møgunger der mobber der vinder, så sagde til hende selvom det ikke er det sammen, og det er det jo overhovedet ikke, men med min angst hvor jeg skal ud eller ved jeg skal ud i en større mængde mennesker, så bider jeg det i mig, selvom jeg er ved at sprænge indvendig, så må jeg holde ud, og når jeg så har klaret det så er det en sejr til mig og ikke angsten.
Men min “lille” pige blev beroliget og gik tilbage til klassen, og jeg cyklede hjem igen og sidder nu her foran skærmen igen, men inden jeg begyndte dette indlæg, så måtte jeg lige skrive en besked til skolen, som blev sendt til su chefen eller hvad hun er, og så til lærene.

Havde sgu aller mest lyst til at skrive til de pågældendes forældre og fortæller hvordan og hvorledes hvordan man behandler andre mennesker, men ro på, lad os starte med lærene først, og se om de kan tage hånd om det. Meeeen sker det igen igen, ja så fatter jeg tastaturet og skriver til forældrene.

Så er den første uge ved at være overstået, hvor Taya-pigen har været i skole, efter at ha været væk fra skolen i 3 uger.

Hun savnede virkelig sine klasse kammerarter, og glædede sig rigtig meget til at komme tilbage.
Men i mandags var der også en stor nervøsitet, eftersom hun havde været så længe væk, plus at skoleåret heller ikke var startet så godt for hende, fordi den mobning af hende som der ellers var taget hånd om, og slået gevaldigt hårdt ned på, var startet så småt igen.
Efter endnu et lærer skifte i klassen, var hun blevet meget usikker, for den gamle lærer i 2. klasse var så fantastisk for klassen, og havde virkelig et tag på klassen.
Så de sidste måneder af 2. klasse var Taya livsglad igen og havde fundet glæden tilbage ved at gå i skole.

Men så kom hun til 3. klasse, med en helt ny lærer som ingen kendskab havde til klassen, og så var det ligesom det hele blussede op igen. Den nye lærer har desværre ikke samme tag på klassen, som den gamle.

Så der var en stor nervøsitet, både fra hende og så jeg som mor, for det er simpelthen ikke til at bære når ens guld ikke er glad.

Men ugen er gået så godt, og hun blev taget så godt i mod af i sær tøserne fra hendes klasse, som flokkes om hende, og krammede hende, så det gav hende et boost.
Men det har også været hårdt at starte op igen, for klassen er en urolig klasse, med en masse uro, og så også med en ny lærer ja så skal der prøves nogle grænser af.

Der er slet ikke styr på den klasse, og jeg forstår så sandelig godt at Taya er kommet hjem med ondt i hovedet hver dag i denne uge, for i mandags da jeg var oppe og aflevere hende, HOLD DA OP en larm at komme ind i lige fra morgenstund, det var jo en hel befrielse at komme ud igen, mit hoved var fuldstædig bombet bare af 5. min. i den klasse.
Taya har så fået et par høreværn at have på, for også efter operationen, så når man har lidt ondt i forvejen, i øre, næse hals gangene, ja så tror jeg da heller ikke ligefrem at larmen gør det bedre.

Men ja alt i alt er det jo gået meget godt, men derfor bekymre man sig stadig som mor, for man vil jo bare sit guld det bedste.

Igår fik vi da også en opsang på forældreintra, om dem uro, der er i klassen, og det er jo ikke acceptabelt, men som forældre kan man kun tage snakken med sit barn, og det gjorde Martin og jeg også med Taya, under aftensmaden. Og så har vi gjort vores, hvad andet kan vi gøre. Så kan vi håbe at det nok skal gå, og at dette skoleår nok skal komme på rette spor igen.
Men desværre kan man da godt have sin mistanke om at i 4. klasse vil der være endnu et klasselærer skifte, for ja det har der været hvert år, siden hun er startet i skole.
Christel som de fik som klasselærer i 1. klasse hun stoppede pga skolereformen, og det samme gjorde Mia som var en fantastisk lærer for den klasse i 2. klasse og ja så nu igen på 3. klassetrin kom der igen en ny lærer, måske er der ikke noget at sige til at klassen er en uros klasse, for de når lige at knytte sig til en lærer og bom, så kom der en ny.

Tja hvad kan jeg sige, det er sgu lidt trist, og ja også som forældre igen at skulle opbygge tillid, og som sådan en som jeg, som jo ikke er helt rask i hovedet, og som helst har det bedst med det velkendte og trygge, ja så er det sgu ikke let.

Nå nok om det, det er fredag og det er weekend lige om lidt, og tror tøsen ser frem til at få lidt ro i hovedet et par dage.
Imorgen skulle vi gerne lige have studset hækken i vores lille have, og få sat et lille hegn op i mod hækken til naboen, så vi er klar til næste weekend, hvor vi igen blir en familie med hund.
Og så en tur forbi maxi zoo hvor vi har bestilt en hvalpepakke, til vores lille Xargo-vuf, vi er så godt som klar til at han skal komme, og ja man siger da overhovedet ikke nej, til de små gratisse ting man kan få, har så ment også bestilt en hvalpepakke fra www.olivers.dk så den skulle også meget gerne komme her en af dagene.

Fik da også lige skrællet en masse æbler og sat over til kog til mos, så manden kan få sin elskede gammeldags æblekage, nu hvor han fylder år næste torsdag, hvad gør man dog ikke for manden sin <3

Hvis ikke jeg vender tilbage i løbet af weekenden, så har jeg ellers bare et tilbage at sige og det er god weekend til alle jer derude, som har valgt at følge med på min nye blog.