Det er over tog måneder siden, at Famse gik bort.
Og må indrømme at jeg nogle gange tænker, blir vi splittet nu, holder kontakten stadig med familien, eller vil den ligeså langsom svinde ud.

Jeg gør mit til at vi husker oldefar, men nogle gange kommer der bare andre ting i vejen, så vi ikke lige kan overholde vores fredags-hygge aftaler, f.eks som sidste fredag.
Der var Taya jo til Skakturnering og var først hjemme 18.30, og det blev oldefar jo skuffet og ked af det over, men nogle gange blir det altså bare svært og nå det hele, og så måtte han altså vente, og vi aftalte at nu hvor Taya havde ferie ville vi kigge ud en af dagene.

Hvor han så ringede i onsdags og spurgte hvornår vi ville komme, men der regnede vi at komme torsdag, men der kunne vi ikke komme for der skulle han til bryllup, så ja så må blive imorgen lørdag 😉

Men hvordan blir vores kontakt fremover, og med mine fastre,
jeg ved da godt at jeg igennem årene ikke har været så god selv til at holde kontakten, også pga mine psykiske udfordringer, men prøver så godt jeg kan.
Men Farmor holdet os på en eller anden måde sammen, og ikke mindst mødtes vi nogle gange om året hvor vi alle sammen var samlet, men vil vi fortsætte med det nu, efter hendes dø?

Oldefar, han var jo også bange lige med det samme, da Famse gik bort, for at vi andre ikke ville have noget med ham at gøre mere, og som en selvfølge tænker og sagde jeg bare, sikke da noget pjat at sige, for han har været i familien i mange år, og han har været der i hele mit liv, men på en måde forstår jeg godt hans angst for at vi lige pludselig alle sammen glider mere væk fra hinanden.

Her for nogle uger siden, kom jeg også til at tænke på, at Famse jo sanrt ville have fødselsdag, og der plejede vi alle sammen at være sammen, og måske vi skulle det her søndag d. 3 april og måske spise noget frokost, eller bare drikke kaffe og lidt kage til, hos oldefar. For så har vi da den dag at mødes på.

Men ja måske det bare er mig der lige er havnet i lidt savn, og så kommer der en masse tanker og bekymringer .
For jeg ved jo godt inderst inde at jeg til hver og en tid bare kan ringe til  Lisbet eller Janni, de har altid været der for mig, og lagt øre til mit lort hvis der har været sådan noget jeg ville ud med.

Endnu en hyggelig aftensmad spisning, endte i gråd 🙁
Endnu engang fortæller Taya, om den møg unge der tit er efter dem i klassen.
Og jeg som mor har før fået en opsang af lærerne selv viceinspektøren, at Taya ikke må ringe hjem, men hun skal gå til de voksende, men det er bare sket alt for tit at Taya er blevet sat i vente position og skal vente til frikvarteret er over eller finde en gårdvagt, som tit heller ikke har tid.
Så får man sgu ikke specielt meget tillid til de voksende.

Men vi prøver her hjemme og sige at det er vigtigt at hun skal gå til de voksende først, hvis denne møg knægt er efter hende eller truer hende.

Men så bryder Taya helt sammen og siger med meget gråd i stemmen det kan vi sagtens sige, for det jo ikke os det går ud over, for det blir kun værre når hun går til de voksende.

Nogle gange er denne møg knægt god nok, og de kan lege men hvad fanden nytter det, når de fleste af gangene ikke er gode og man blir skubbet, sparket og truet med tæsk.

Så nu har vi sagt, hun må dæleme svare igen og sige, Smut for i dag er du sød men imorgen er du ikke, så dig kan jeg virkelig ikke bruge til noget, når du er sådan en idiot.

Men det tør hun heller ikke, for så er hun bange for han truer igen og endnu mere.

Argh har virkelig lyst til at gå op og tage fat i den møg knægt , og ja, er fandeme træt og frustreret over at min pige er så ulykkelig, og ked og især bange for sådan en snot unge.

Nu er nok nok, på fredag er der heldigvis skole – hjem samtale og der beder jeg om et møde med læren samt viceinspektøren og evt pædagogen, for nu skal der slås endnu mere hårdt ned, og sørger klasselæren ikke for der kan blive sådan et møde, må jeg selv kontakte viceinspektøren, og bede om dette. Eller også må jeg gå til kommunen og så må de sgu tage hånd om denne knægt, for undskyldningerne er mange for den knægt, eller i sær en, han har det jo lidt svært han er jo diagnoseret ADHD, og den undskyldning kan bare ikke blive ved med at bruges, så må kommunen sgu ind og hjælpe knægten med den rette støtte og hjælp.
Taya er jo ikke den eneste han er efter, så der må jo være nogle andre forældre der må råbe op…
Jeg gør de i hvert fald igen igen, på fredag til skole – hjem samtalen og hjælpe det ikke blir det kommunen der blir kontaktet. For det hjælper heller ikke min piges skole gang, hvis hun skal gå og være ked, og hun er jo glad for skolen som helhed og de veninder/venner hun har der, og vil helst ikke skifte skole, men hvor meget mere skal jeg finde mig i, skoleskift er meget meget tæt på i mine tanker, hvis ikke der tages hånd om det igen igen…

Klasse rådet havde ellers lavet et skide godt trivsels arrangement her i efter året, hvor vi forældre skulle rundt til forskellige “boder” med forskellige emner, og der var skide godt, men ved den bod med mobning, nåede vi bare ikke at snakke om mobning, om hvordan vi som forældre kan rådgive vores børn til en mobbifri klasse, så måske jeg lige skulle nævne det for dem, og de ikke kan arrangere et trivsels arrangement igen, som kan omhandle mobningen. Men det kræver jo også forældrene kommer, men så må vi andre forældre snakke det igennem, og komme med forslag til hvordan klassen kan få mere sammenhold og blive mobbefri.

Min skønneste datter, mit dyrebareste guld jeg nogen sinde har båret på.

I aftes frøs Taya sådan, og da hun tog tøjet af og skulle i bad, var hendes lår også nærmest blå, så hun tog sig et dejlig langt varmt bad, og det gjorde hun virkelig, for da hun var færdig, var der ikke mere varmt vand, så det bad jeg havde tænkt mig, måtte vente til i dag 🙂
Nå men efter hendes bad, tog vi lige hendes temperatur og den sagde 38, 4, og vi blev enige om at det nok var bedst at hun sov oven på i nat, og hun var også ret urolig igennem natten, men kl. 5 i morges var hun mere urolig og vågnede så, der var feberen oppe på 39, 2, hun fik lige en slurk te, da jeg havde en kande stående i køkkenet, og så fik hun lige en Panodil, og faldt i søvn igen.

Da vækkeuret ringede, stod vi op og hendes temperatur var 39, 5, så ja det blev en dag hjemme.

Nu her har vi lige spist lidt frokost, og hun har igen fået sin farve tilbage i ansigtet og virker også mere frisk, og temperaturen siger ingen feber nu, så dejligt, lad os håbe det holder. Men kender fra mig selv og også fra Taya at feberen tit kommer om aftenen og natten og så falder den i løbet af dagen og dukker op igen hen af aften, men vi krydser for, hun er sluppet billigt, så derfor er hun dømt under dynen i dag.
For hun skulle gerne være frisk til fredag, hvor hun skal med skolens skak hold til turnering, i Billund , som hun virkelig glæder sig til, og ikke mindst til at Wafande kommer og optræder 🙂

Så vi krydser hvad der kan krydses for at det er billigt sluppet i denne omgang.

Ja undskyld overskriften, men ja det er sådan en tanke der har kørt igennem mit hoved, siden jeg var ved lægen og få taget en celleprøve, og jeg fik af vide jeg havde de der polypper/knuder i livmoderhalsen.

Ja ja man skal ikke male fandem på væggen, men jeg står altså med en datter, og når man får sådan nogle oplysninger, ja så tænker man lige pludselig, men man burde jo sådan set tænke på det meget før, for jeg kunne ligeså godt endnu med at blive offer for en vanvids bilist og dø af det. OG hvad så med Taya?

Hun har et stabilt liv her, og Martin har været hendes “far” siden hun var 3år, hun går på en god skole og vi bor godt, og alt dette ville jeg da ikke rive hende op fra hvis jeg lige pludselig går bort.

Jeg ved godt hun har en far, og han vil altid være hendes far.
Men dør jeg, så ønsker jeg ikke hun skal rives ud af det stabile liv hun har og skal flytte til ham.
For han er ikke god til at blive fast et sted i længere tid, og han har ingen tålmodighed, det har han aldrig haft. Og ja så har han jo været på hotel gitterly Gud ved hvor mange gange. Han har da taget sig sammen, og det er pisse flot. Men stadig flytter han rundt, har ingen struktur i hverdagen og stabilitet og det er ikke et liv for Taya, og Taya har et fantastisk net værk, her blandt Martins familie og det der er tilbage af min egen.

OG Martin vil Taya det bedste, og han vil på ingen måde, holde Taya væk fra hendes Farmor som er en meget vigtig brik i Tayas liv og da heller ikke holde hende væk fra hendes far, over hovedet.

Men har jeg i det hele taget noget at skulle have sagt hvis jeg går bort.
Kan jeg skrive et brev, hvor jeg skriver hvad jeg mener er bedst for mit barn hvis jeg dør, vil dette brev tælle, eller skal man gå til en advokat og få lavet et testamente for at det kan holde i by retten.
Hvem bestemmer hvad der skal ske med min pige hvis jeg dør?

Taya havde jo som sagt ringet hjem lige efter skole og spurgt om hun ikke måtte gå med Simon hjem efter skole hvilket hun fik lov til, og så skulle hun bare være hjemme 17.30.
Da Kl. Er 17.15 ringer jeg til hende, men ja som man ved med Taya så glemmer hun at tage lyd på sin mobil. Så kan hun jo ikke høre når man ringer, så klart hun ikke tog den, men alligevel prøver jeg og tænker kan jo være hun måske sidder og spiller på den, men så prøvede jeg at ringe til Simons far der var heller ingen der tog den, Hmmm, så ind på tabulex og se om jeg kan finde et nr til hans mor. Så det prøvede jeg også at ringe til men heller intet svar.

Var jo gået op mod Simon med Xargo for at gå hende i møde, men der var overhovedet intet lys oppe hvor Simon bor.

Så fik jeg hjertet helt op i halsen, og ja man tænker jo fandeme en masse tanke, fy for satan det er jo et mareridt .
Minutterne føltes meget meget lange.

Men 17.40 ringer Crina og siger at hun har en pige der der spørger om vi er hjemme for hun var kommet hjem til en låst dør, men det var vi ikke jeg var jo gået efter hende, og Martin var lige i spar.
Puha hvilken lettelse, nøj hvor var jeg ellers bange.
Så skynder mig hjem og Taya var ked, for hun troede vi havde glemt hende, og fortalte at hendes mobil var løbet tør for strøm, og hun var gået oppe fra Frederik af Kl. 17.25.

Hmmm siger jeg Frederik, var det ikke Simon du var hos, “Jo men de skulle køre Kl. 16 så var hun gået op til Frederik og hun havde ikke strøm på sin mobil så hun kunne ikke ringe og spørge jo”
Nej men så må hun be Frederiks mor lige SMS at du er der for vi blir jo pisse bange når man kommer derop hvor man tror hun er og så er der helt mørkt og ingen der åbner døren.
Jamen Frederiks mor var ikke hjemme og hun kunne jo ikke huske mit nr i hovedet. Nej men så næste gang MÅ DU GÅ HJEM, for puha det her må bare ikke ske igen, man ja igen tænker man jo det værste tænkelige. Føj da, det var overhovedet ikke rart.

Men vi fik snakket om det, og ja nu er aftensmaden lige blevet spist, nu står den på et dejlig varmt bad, og så ellers hygge med X-Factor inden sengen kalder.

Til morgen kom Svigermor så jeg kunne låne bilen og tage en tur ned til Famse.

Efter går dagens mobning, var Taya i fantastisk humør, især da hun så der lå ny sne i dag, så hun spurgte om hun måtte tage sin kælk med, og ja hvorfor skulle hun ikke måtte det, så hun var vildt lykkelig, og tog glad kælken med på slæb mod skolen. Dejligt at sende en smilende pige afsted 🙂

For i går eftermiddags ringede hun til mig, og var trist og græd, og sagde hun havde det dårligt, på sådan en underlig og anden måde end hun plejede, og der stod jeg og kunne ingenting gøre, og havde aller helst lyst til at tage ned til hende men det kunne jeg ikke.
Famse spurgte om jeg ikke kunne ringe til Memet og spørge om han ikke ville komme derned før tid, end han plejer.

Jeg ringer til Memet, men han var på værksted med bilen, og han havde sagt til Famse at han nok ikke kom i dag (altså igår)
Hmmmm fuck hva så, jeg prøver at ringe til Faster Lisbet, men hun er jo begyndt i skole igen, så der var ingen kontakt. Så ringer jeg til Faster Janni i stedet, men hende vidste jeg jo godt at hun ikke bare sådan kan komme, men bare lige ringe og fortælle hvordan Famse sagde hun havde det. Og så også lige for at høre om hun vidste noget til de ilt-flasker der var kommet og blevet stilt foran Famses dør oppe ved lejligheden, men det vidste hun ikke noget om, men vi blev enige om jeg bare stolte dem ind i lejligheden.

Lisbet ringede tilbage, og hun var lige kommet hjem og jeg fortalte hvordan og hvorledes, og så ville hun lige vende tilbage til mig. Efter lidt tid ringede hun og sagde hun kørte derned med det sammen.

Men tænker måske også at hvis Memet har sagt han måske ikke kom, at det måske også har været noget psykisk, for hun vil jo helst gerne have vi er der, og når nu Memet havde sagt han nok ikke kom, så panikken hun.
Men hun har jo det bedste pleje personale der, som er der for at hjælpe hende, men hun føler sig til besvær og tit så trækker hun den lidt længere før hun kalder på dem, og det skal vi jo ha vænnet hende af med, selvom det nok blir svært.

Nå men jeg skulle også ringe til Svigermor, og høre om lån af bil, når jeg skal til kontrol i Holbæk på mandag.
Og det kunne jeg sagtens, og hun spurgte så til min Farmor hvor jeg så fortalte hvordan og hvorledes, og så sagde hun ved du hvad jeg kommer imorgen tidlig, så kan du også få bilen der og køre ned og se til din farmor. 🙂 Hun er sgu fantastisk den kvinder.

Så her til morgen da hun var sat af på jobbet, kørte jeg lige hjem efter Xargo-vuf, så han også kunne komme med derned, for hun er jo glad for ham.
Da vi kom der ned var hun lige på toilettet, så da hun kom ud fra toilettet. Hilste vi, og hold da kæft hvor ser hun ud, så hende sidst fredag, og der var hun frisk og klar, men som hun så ud i dag, det er sgu gået stærkt, hun var helt mat og hendes øjne ja hvordan skal jeg forklare det, blanke, men også matte som om hendes øjenfarve var helt ja i hvert fald ikke klar.

Memet sagde farvel og kørte og så sad vi og snakkede lidt, men ikke meget, for det var ligesom de samme ting hun spurgte om igen og igen, og ligesom om hun ikke kunne forholde sig til tiden, kun lige nu. Samtidig sad hun og faldt i søvn hele tiden.

HUn kom i bad, og så kørte jeg hende lige ud for at ryge, men hendes øjne kunne ligesom ikke holde sig åbne, så jeg kørte hende ind og fik hende op i sengen igen.
Hvor hun siger Lisbet kommer også i dag, men nej det er ikke Lisbet det er Janni der kommer, sagde jeg, men nej nej Janni skulle først komme i næste weekend. Argh så lang tid går der jo ikke imellem før Janni kommer, jo for det var Lisbet,
Og hun spurgte om jeg blev til Memet kom igen, men det kunne jeg jo ikke.
Det var de samme ting hun sagde igen og igen, mens hun faldt i søvn hele tiden.

Kaffe ville hun også have, og hun tog koppen, men faldt i søvn og var ved at hælde kaffe ud over sig. Hvor jeg flere gange måtte tage koppen fra hende.
Men på et tidspunkt faldt hun da “ordentligt” i søvn og sov faktisk fra Kl. 11 til 12.30 i mens havde sygeplejersken været inde for at høre angående frokost, men der sov Famse så godt, så vi ville ikke vække hende, så når hun vågnede skulle vi bare kalde, så hun kunne få sin frokost.

Så det gjorde vi så, og hun fik gule ærter og kogt flæsk, en af hendes favorits menuer 🙂 Så det glædede hun sig til, men mens sygeplejersken hentede maden, faldt hun igen i søvn hele tiden, og også mens hun spiste, hvor jeg også måtte tage suppe koppen ud af hænderne på hende for ellers ville hun hælde den varme mad ud over sig. Og også et tegn på at hun er blevet svagere var hun ikke rigtigt kunne styre gaflen når hun skulle have fat i kødet, og skære kødet ud kunne hun heller ikke, så der måtte jeg lige hjælpe hende, og kunne se på hende det gik hende på, og hun sagde også det var ligesom at have et lille barn igen, men det skal hun overhovedet ikke tænke på, selvfølgelig ville jeg hjælpe hende, men hold kæft hvor er det hårdt at se hende sådan, det er skræmmende at det går så stærkt og også at se hende så hjælpeløs 🙁

Kl. 13.30 sagde jeg tak for i dag, og sagde Janni var på vej, så da jeg kørte ville sygeplejersken køre hende ud i sengen så hun kunne få noget luft og en smøg når jeg var kørt.

Håber hun er lidt mere vågen nu hvor Janni kom, men det jo ikke sikkert, men man har jo lov at håbe.

Men nu er jeg så hjemme igen, og jeg skal egentlig ned efter noget mælk og brød, for brød det jo det maden består af her om onsdagen, da Taya jo skal til bordtennis og svømning, så de tasker skal også pakkes og gøres klar 🙂

Men skal vi ikke lige slutte af med nogle sne billeder af mine skønne hund, for der var jo faldet lidt sne igen til morgen da vi stod op i morges, Ib-missen er ikke så begejstret for det men han skal jo ud 😉