Hvordan holder vi sammen…

Det er over tog måneder siden, at Famse gik bort.
Og må indrømme at jeg nogle gange tænker, blir vi splittet nu, holder kontakten stadig med familien, eller vil den ligeså langsom svinde ud.

Jeg gør mit til at vi husker oldefar, men nogle gange kommer der bare andre ting i vejen, så vi ikke lige kan overholde vores fredags-hygge aftaler, f.eks som sidste fredag.
Der var Taya jo til Skakturnering og var først hjemme 18.30, og det blev oldefar jo skuffet og ked af det over, men nogle gange blir det altså bare svært og nå det hele, og så måtte han altså vente, og vi aftalte at nu hvor Taya havde ferie ville vi kigge ud en af dagene.

Hvor han så ringede i onsdags og spurgte hvornår vi ville komme, men der regnede vi at komme torsdag, men der kunne vi ikke komme for der skulle han til bryllup, så ja så må blive imorgen lørdag 😉

Men hvordan blir vores kontakt fremover, og med mine fastre,
jeg ved da godt at jeg igennem årene ikke har været så god selv til at holde kontakten, også pga mine psykiske udfordringer, men prøver så godt jeg kan.
Men Farmor holdet os på en eller anden måde sammen, og ikke mindst mødtes vi nogle gange om året hvor vi alle sammen var samlet, men vil vi fortsætte med det nu, efter hendes dø?

Oldefar, han var jo også bange lige med det samme, da Famse gik bort, for at vi andre ikke ville have noget med ham at gøre mere, og som en selvfølge tænker og sagde jeg bare, sikke da noget pjat at sige, for han har været i familien i mange år, og han har været der i hele mit liv, men på en måde forstår jeg godt hans angst for at vi lige pludselig alle sammen glider mere væk fra hinanden.

Her for nogle uger siden, kom jeg også til at tænke på, at Famse jo sanrt ville have fødselsdag, og der plejede vi alle sammen at være sammen, og måske vi skulle det her søndag d. 3 april og måske spise noget frokost, eller bare drikke kaffe og lidt kage til, hos oldefar. For så har vi da den dag at mødes på.

Men ja måske det bare er mig der lige er havnet i lidt savn, og så kommer der en masse tanker og bekymringer .
For jeg ved jo godt inderst inde at jeg til hver og en tid bare kan ringe til  Lisbet eller Janni, de har altid været der for mig, og lagt øre til mit lort hvis der har været sådan noget jeg ville ud med.