Det er ikke til at bærer

nu runder jeg snart 41 timer uden søvn, har prøvet med ligeså snart jeg ligger mig og lukker øjnene så strømmer Tårene ud fra mine øjne.

Og det værste ved det her er at min Taya-pige hele tiden kommer og spørg til mig, er du ok mor, nej mor er ikke ok, og de er hun bestemt heller ikke.
Du skal bare sige til mor hvis du har brug for noget, årh hvor jeg dog elsker den tøs, men hun er også knust, hun skriver til ham, men vil ikke sige det til mig, for hun vil ikke gøre mig mere ked.

Men hun er kun 10år de er ikke hendes opgave at passe på mig som er hendes mor, det er mig der skal være den stærke og trøste hende og passe på hende,

Jeg håber så endeligt at vi kan kæmpe for det her, jeg vil ikke smide alt det her væk, jeg vil kæmpe, kærligheden kan sejre over mange ting og her håber jeg virkelig også den vil sejre.
Det er nok bare et pusterum vi behøver, men alligevel er jeg bange for det ikke er det, jeg vil ikke miste mere, hold kæft jeg er knust, og her ved siden af mig, på hans side ligger vores “lille” pige, fordi hun mener det nok er bedst at hun skal ligger ved min side så hun kan passe på sin mor, og inden hun gik op, sagde hun “mor hvis du blir ked så må du gerne vække mig, for så skal jeg nok trøste dig”

For fanden Taya-pigen, hvis jeg slet ikke havde haft dig, så var jeg smuttet , du har fået mig til at smile i dag, ikke meget men lidt. Men nu kunne jeg godt bruge et smil igen, for nu sidder jeg her i sengen og Tårene flyder igen afsted, for fanden kan der snart være flere tilbage, mit ansigt er helt opsvulmet.

Men nu vil jeg prøve endnu engan og se om jeg ikke kan sove lidt, jeg beder ikke om meget bare en time ville være dejligt, men sker det ikke har jeg da et helt klædeskab der skal sorteres eller det værelse vi engang kaldte kontor, trænger også til en kærlig hånd, så hvis ikke søvnen indtræffer så ved jeg da hvad jeg kan gå igang med, sidste nat fik jeg da ordnet stuen og sat alle Famses nisser op, selvom der er ikke megen julestemning, men så blev det da lidt jul.

Og lige med hensyn til jul, det spurgte Taya også om, om vi havde købt julegave til hende, men det måtte jeg erkende at det havde vi ikke, hvor hun så siger ” Det gør ikke noget mor hvis du ikke giver mig noget, for hvis du ikke har så mange penge, jeg får jo så tit noget” Der begyndte jeg at tude endnu mere, men samtidig også smile lidt, for normalt siger hun, at hun aldrig får eller må få noget. Kan man andet end at elske hende? Nej vel?

JEG ELSKER DIG, FØR, NU og for ALTID!