Når sorgen rammer pludseligt

Til morgen, da mit ur ringede fik jeg sådan et chok, da jeg fik vendt mig i sengen.
Martin var jo taget afsted så der plejer jo ikke at ligge nogen på hans side, men der lå en Taya-pige der var helt ulykkelig og som bare lå og græd 🙁
Åh det gør så ondt i moder-hjertet, og hvorfor hun ikke vækkede mig er en gåde, men hun ville ikke vække mig fordi jeg sov “sagde hun”
Hvor jeg siger uanset om jeg sover eller hvad jeg laver SKAL HUN ALTID vække mig, eller forstyrre mig, for hun MÅ ALDRIG ligge sådan og være så trist ALDRIG.

HUn var så ulykkelig fordi hun var vågnet og havde tænkt på sin fødselsdag, over hendes mange gode gave, men så faldt tanken ind, OLde var her ikke til at fejre hende, og det var hendes første fødselsdag uden hendes OLdemor, og hun var blevet så ked af det, fordi hun havde været så glad den dag, men hvordan kunne hun være glad, når Olde ikke var med, og man kunne bare se ulykken i hendes øjne. Og hun kunne slet ikke stoppe med at græde, tårnene trillede fra hendes øjne, tror de har haft brug for frit fald, eller hvad man skal kalde det. Og som mor/forældre er det ikke til at bærer at se sit barn sådan.

Men jeg forsikrede hende om at Olde, ville på ingen måder have hun skule sidde og være trist på hendes fødselsdag fordi Olde ikke var her mere til at fejre den med hende, men at Olde netop ville have at hun skule være glad og lykkelig, og nyde sin dag. Og et eller andet sted er jeg sikker på at Olde holder godt øje med hende.

Det ramte hårdt, og kender følelsen lige pludselig rammer den bare som et ordentlig gok i nøden, uden man kan gøre noget, og det er jo nok ikke sidste gang, den rammer min pige, desværre, for nøj hvor gør det ondt at se hende sådan.

Men ja, jeg vælger at hun får lov at være hjemme, så kan vi mindes Olde sammen, og gå på kirkegården.
Taya har faktisk kun været der engang efter begravelsen, da det er rigtig hårdt for hende, men hun ville gerne derud i dag, for hun havde ikke været og set den efter stenen var kommet.

Vi fik tøjet på og valgte at gå hvor vi også gik og snakkede om Olde, og de gode ting, men Taya havde svært ved at se de gode ting, for det var jo ingen god ting at Olde var død, og hun ville ønske at hun ikke havde fået kræft, og det er vi mange der ville have ønsket hun ikke fik, men desværre kan vi ikke selv være herre over den lorte sygdom.

Men vi gik og hyggede og aftalte at når vi kom hjem igen, skulle vi have frokost, og Taya sagde at når nu vi har noget vandmelon, og vindruer og vi så ikke kunne få det og så med feta ost, for det er noget vi elsker at spise om sommeren, og jeg have lige en 20krone i lommen, så vi aftalte at når vi gik hjem måtte vi lige ind i spar og købe en bøtte feta.

Da vi kom på kirkegården, stod graven så flot, tror Oldefar har været ude og sætte en spansk marguritte på hver side af “indgangen” til graven, så fint.
Taya lagde sin lille blomst hun havde med foran stenen og så havde vi to hjerte som hun så også satte en på hver side af stenen, og så brød hun sammen igen, min lille tøs, åh det er sgu hårdt.
Men jeg sagde hun jo godt hvis hun ville snakke lidt til Olde og fortælle hun savner hende, så hun satte sig ned foran stenen og snakkede eller nærmere græd i store svømme 🙁
HVor hun spørge om jeg ikke vil gå lidt væk, for hun ville gerne være alene lidt, og selvfølgelig ville jeg det, men jeg var ikke længere end 10 skridt væk.

Men tror hun lige havde brug for at sidde der stille og rolig og græde lidt for sig selv og fortælle Olde nogle ting, og så kom hun ellers løbende hen til mig og græd, og så stod vi der og græd sammen og vinkede farvel til Olde og lovede snart at komme igen.