Taya-pigen 10 år

Når det hele har lagt sig…

Jeg er sgu ikke god til det der, når der skal holdes fødselsdag og sådan, jeg stresser uden lige om det bare er fødselsdag til kaffe og kage, eller som i mandags hvor det var det helt store med Brunch. Så er stressniveauet højt uanset hvad, men hvorfor jeg stresser ja det må guderne vide, men det hele bunder nok i mine psykiske lidelser, og ja sådan er det bare og det må jeg leve med, og så er det det der med det skal gøres i den rækkefølge, vi har aftalt og skrevet op for ellers ryger jeg fuldstændig ud af den, men der var jo styr på det, og der manglede vidste heller ikke noget 😉

Nå men nu er det hverdag igen og stressen har lagt sig, eller nu sidder jeg her i min lille stue og kan høre tømrerne knokle ude i mit køkken, for der skulle jo skiftes nye låger.
Og se sådan noget kan virkelig også stresse mig, selvom jeg egentlig ikke har noget at skulle nå i dag, ud over Taya skal til bordtennis og svømning men det er jo først sidst på eftermiddagen .

Men alligevel det der med jeg ikke selv har kontrol over det og jeg ikke ved hvornår de er færdige, det får mig til at blive helt rastløs, men jeg kan jo ikke stå og overvåge dem ude i køkkenet og klikke på uret og sige tempo på, for jeg gider og magter faktisk ikke at i er her så længe 🙂 Haha

Jeg skal også holde øje med viceværten og kloakvandet, for de kommer også og spuler hele lortet igennem, og skal lige have fat i dem og sige de godt må smutte ind til Carina og Jesper, for Carina har glemt at få ringet til viceværten, fordi der har været så meget, med Jesper blev indlagt og sådan, så det er ikke lige at ringe til viceværten, som har stået øverst på listen.

Har faktisk ikke fået skrevet så meget fra weekenden, for der havde jeg jo nok at tænke på.
Men Taya har været noget så flyvsk, det er ikke meget vi har set til hende, for efter hende og Sara havde holdt fødselsdag for pigerne i klassen i fredags, skrev jeg jo også at så var hun hurtig til at komme ud af døren, da gæsterne var smuttet, og  til sidst endte det faktisk med at hun skulle sove hos Caroline, for så skulle de i laden om lørdagen.

Lørdag formiddag kom hun lige hjem med sine ting og så smuttede de hjem til Caroline igen, og blev kørt til Laden af Carolines far Kl. 13 da Laden åbnede, og der var vidst også andre fra klassen der skulle derud.

Martin og jeg cyklede ud til Oldefar i haven, jeg skulle nemlig ud og have nogle rabarber til rabarberkage til Tayas fødselsdagsbrunch, så det var hyggeligt og Oldefar nød at vise Martin rundt i haven, og han havde også rigtigt knoklet i 4 til 5 dage med at fjerne ukrudt, så haven stod rigtig flot i lørdags.

Taya var så hjemme igen lørdag ved 17 tiden, og ja hun smed bare sine ting og så smuttede hun over for at lege over på legepladsen, hvor Nadias mor så lige pludselig skriver om Taya må spise og sove hos Nadia, argh tænkte vi lige, OK spise der kan hun få lov til, men sove må hun gøre her hjemme 😉
Nu syntes vi lige hun havde været flyvsk længe nok, så bare hun kom hjem kl 21.

Det gjorde hun også, og da hun kom hjem, lagde hun sig ned i seng med det samme, med sin tablet, og 5min efter var jeg nede ved hende og der snorksov hun, så mon ikke hun var træt, og bare trængte til at være sig selv lidt 🙂
Nogle gange skal de kære børn have hjælp til at fortælle at de faktisk bare lige trænge til at være dem selv lidt 😉

Søndag, ja der var Taya jo ude igen hele dagen, men men før hun måtte gå ud, var der lige nogle lektier der skulle laves først, da der ligesom ikke ville være tid til at få dem lavet mandag, men det blev også klaret og så var hun også smuttet 🙂
Martin havde booket Tv’et til F1 hvor Svovs og JJ ville komme, og jeg havde lige 2 pakker gær der ikke skulle gå til spilde, så jeg bagte da nogle boller til dem.
Og derefter skulle der forberedes lidt til fødselsdagsbrunchen, så jeg gik igang med at lave pandekager, 3 timer hvor jeg ikke sad ned, det tager sgu længere tid, end man lige sådan regner med, eller man glemmer nok mere hvor lang tid det egentlig tager, for pandekager er ikke lige det man laver så tit 😉

Og Mandag behøver jeg ikke fortælle om, for det er der jo skrevet om.

Tirsdag kom Taya hjem direkte efter skole, for Farmor Mona ville jo komme og hente hende så de kunne komme ud og købe jakke, jeg tog med, for Taya skulle jo også shoppe lidt for hendes gavekort og fødselsdags penge, så der blev købt ny badedragt, Hummel shorts sæt til at træne bordtennis i og selvfølgelig også til idræt, og så også et par lange Hummel trænings bukser, til de lidt køligere dage 😉
Taya blev lidt gnaven, da hende og Mona kiggede efter jakker, men det var nok mere fordi jeg var med, så da vi havde fundet det til hendes sports ting, smuttede jeg hjem.

Jeg havde nok været hjemme i en halv time, så kom de og hun havde fået hele 2 jakker, en magen til hendes gamle som hun fik af Olde for 2 år siden, en skide god jakke, som kan bruges både forår, sommer og efterår, den er tynd men vindtæt, og så fik hun sig også en fin skindjakke, så hun var noget stolt, den lille lort. Så nu havde hun en skole jakke og så en lege jakke.

Tirsdag aften sluttede af med et godt gammeldags slag Ludo inden sengen kaldte for os alle sammen, for vi alle var godt flade efter alt de fødselsdags race, så tidligt op i seng, gjorde sgu underværker.

Tilbage til nu, ja jeg sidder og venter og krydser for at de tømrere snart er færdige, nu har de snart været her i 2 timer, men i det mindste er de 2, tænk hvis der kun havde været 1 så var han da aldrig blevet færdig. Xargo trænger vidst også snart til ro, for han kan jo høre de render rundt ude i køkkenet, og blir ved med at sidde over ved døren og brumme, det må da også være irriterende at kunne høre og lugte der er nogle i ens hjem uden at man kan se dem 😉

Men nu tror jeg faktisk at jeg vil slutte af for nu, og så håber vi på, der snart er styr på køkkenet 🙂 Kan i fortsat have en fantastisk dag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Taya-pigen 10 år