Taya har ikke været i skole i denne uge, mandag hostede hun lungerne op (overdrivelse fremmer forståelse) så vi måtte lige en tur til lægen, der var ingen feber, men de ville alligevel lige se og pode hende i halsen.
Der var ingen baktusser, så hun var den heldige vinder af virus, ja ja æblet falder ikke langt fra stammen, trods hun fik fjernet sine mandler for 2 år siden, så døjer hun med hals problemer som sin mor, og jeg har også altid konstant virus i den skide hals 🙁
Det er sgu nederen , men man har lært at leve med det, og når der så en enkelt gang hvert tredje år er baktusser, så er det lige før man jubler, fordi så kan man få noget imod det, og så kan man hurtigt komme i bedring, men en dum virus skal jo gå over af sig selv, og kan tage flere uger.
Nå men tirsdag lagde hun sig med feber, og onsdag var der også lidt feber. Men i dag var hun feber-fri, dog hoster hun stadig, men strepsil og Halls i tasken og en Termo-kop te med i hånden og så var hun klar til at tage i skole.
Og i dag er jo speciel da de skal have noget LEGO turnering, så det ville hun jo helst ikke gå glip af, så vi var eller hun var nok mere lykkelig til morgen da feberen var væk, og der faktisk heller ikke var feber igår, da det var sengetid 🙂
Nå men nu til overskriften…
I dag er lidt speciel, og må da indrømme at siden sidste gruppe-dag har jeg da været anspændt i kroppen, og nok også lidt nervøs, for da vi sagde tak for i dag sidste gang, fik vi af vide, at der næste gang ville komme to nye ind i gruppen, og der er det som om hjertet går i stå… Og ja sikke noget pjat tænker i, men ikke for sådan en som mig, men jo jeg kan også sagtens tænke “hold nu kæft og stop, det er jo noget pjat”
Men med jeg som har sådan en bristet psyke som jeg nu har så er det ganske normalt, selvom jeg ved det er angsten der taler.
Men i løbet af ugen her ja så har jeg prøvet at vende den om.
Og tænkt på de to nye som nu skal komme og gå ind i en gruppe som har været igang, og vi der er i gruppen, har fået den form for tryghed over for hinanden.
Jeg kan da huske da gruppen startede op, kunne jeg ikke komme da jeg selv lå med feber, så da jeg mødte op gangen efter var jeg da vildt angst og tænke shit, for gruppen havde jo mødt hinanden før, så der kom jeg og tankerne fløj afsted.
Så nu vender jeg den om og tænker, de nye må da havde det svært, ved at komme ind i vores gruppe, så det hjælper mig lidt, men man kan da stadig tænke lidt, fungere de og passer de lige præcis ind i vores gruppe, men hvorfor skulle de ikke gøre det, og tænk på hvordan deres hoveder måske går amok lige nu, for der er ikke mange timer til nu. Puha hvor jeg kender følelsen. Men det skal nok gå, og ja måske jeg ikke lige er en åben dør med det samme, for ja jeg skal jo altid se folk an først, men positive tanker, og så skal de da bydes velkommen, som jeg blev 🙂
[easy-image-collage id=3036]