Nu på antibiotika

Findes der noget værre end når ens børn er syge, uanset om de er 2 eller 15år, nej ikke for mig, jeg ville til en vær tid tage skidtet for den mindste selv for den store.

Lille-lorten har skræntet siden sidste lørdag, og mandag morgen var feberen 40.2 så der måtte jeg ringe og tage barnsyg dag, for hun skulle bare til lægen.
Hun ville intet, bare hænge, det var minimalt af væske vi kunne få i hende og mad det var bare NO GO med mindre mor sad med en mad, så ville hun gerne smage.
Hos lægen, blev der lyttet og kigget og der blev målt infektions-tal, hun var lidt rød i halsen, og hendes lunger lød fine, infektionstallene var også fine, de var ikke forhøjet, så dommen var det var RS-virus, så det var bare kærlig omsorg og pleje 🙁

Hun ville intet, når vi satte os til bords til aftensmad var det bare væk, det ville hun ikke, hun ville bare sidde og hænge i sin stol, og der var dårligt energi til noget. Ikke engang chokolade knapperne fra farbror ville hun have, og så er den altså gal.

Torsdag ringede manden mens jeg var på arbejde og sagde hun bare lå og lå, så vi skulle altså have fat i lægen igen, og hun sagde også av hele tiden især i forbindelse med vi prøvede at få noget væske i hende. Havde lige to opgaver tilbage, så prøvede at ringe til lægen, og heldigvis fik vi tid.
Jeg nåede lige hjem til at jeg også selv kunne gå med, og hun var helt ligbleg, og ville bare ingenting.
NU var infektionstallet forhøjet og hendes mandler var så hævet at han godt kunne forstå hun sagde av, når vi prøvede at tvinge væske i hende, plus der var lidt at høre på lungerne, så nu skal hun på antibiotika kur i 10 dage.

Selv om det bare ikke er sjovt, så er det rart der nu var noget og man kan få noget for det, og forhåbentlig er der bedring på vej 🙂
Men når det så er sagt, så er det virkelig også noget LORT, for når hun ikke har villet drikke de sidste par dage, har hun heller ikke fået sin movicol, så når det her er ovre ved vi godt hva der sker, det blir en kamp igen med afføringen, men heldigvis kommer der da noget afføring nu, efter som hun er på antibiotika, det er maven i hvert fald ikke glad for, men det er bare ikke det samme som mivicolen, for får hun ikke den, så stopper det bare helt igen, og det blir en kamp. Men den tid den sorg, lige nu er det vigtigste at hun får det bedre og får sin appetit igen.

I går aftes, var hun lidt sig selv igen, og da der var aftensmad, ville hun også selv op og sidde i sin stol, og hun spiste, det var så dejligt at se, at vores lille-lort er på vej tilbage 🙂