Sov godt Ib-mis – 2006 – 2021

I dag måtte vi tage afsked, med vores elskede Ib-mis

Ib har været væk nogle dage, og i går da jeg var på jo ringede Taya og fortalte at nu var ib kommet hjem, han var meget afkræftet, og virkelig tynd, og Martin og Taya havde båret ham op i vores seng hvor han bare havde lagt sig til at sove… Da jeg så kom hjem fra arbejde kom jeg op til ham og han var virkelig træt , han hoppede ned af sengen og gik langsomt ud på kattebakken og drak en hel skål vand, hvor han så lagde sig til at sove igen. Umiddelbart kunne jeg ikke mærke noget på ham om noget var brækket, og han reagerede ikke på jeg trykkede og undersøgte ham, så til at starte med tænkte jeg vi ser det lige an, for måske han har været lukket inde et eller andet sted uden mad og drikke i 2½ døgn, så måske han bare trænger til at sove, og få lidt vådt og tørt.

Men her til morgen da vækkeuret ringede kunne jeg godt se, han blir aldrig god igen, hans lårmuskler var helt væk, hans rygsøjle kunne tydeligt ses og ja han var bare ikke sig selv når man så ham i øjnene. Jeg tog på job og jeg fik ringet til dyrlægen, og fik tid til aflivningen.

Er så taknemlig for han kom hjem og han ikke bare lå et eller andet sted, og endnu mere taknemlig for Taya faktisk også er hjemme.
Taya kom hjem fra Bornholmer tur med efterskolen i fredags, og jeg ved virkelig ikke hvad hun lignede, jo måske SHREK, hun var så hævede i hovedet og hendes øjne kunne man dårligt se, hendes støv-allergi havde rigtig fået frit spil på Bornholm, trods hun havde allergi pillerne med, men åbenbart der hvor de boede, var dynen og puden så støvet at hun måtte ud og ryste dem flere gange, og hun ville aller helst have haft sin sovepose med, men det måtte hun ikke for lærerne, da der jo var dyner og puder og man bare skulle have sengelinned med. Damen som der havde stedet havde sagt der skulle fejes hver dag, men det værelse Taya boede på, havde gulvtæppe, og der var ingen støvsuger, så værsgo at feje, det støvede endnu mere, så ja der er ikke noget at sige til hendes allergi virkelig tog domæne. Så mandag var hun stadig helt hævede og røde øjne, så ville ikke sende hende afsted, tirsdag var det bedre men vi tog lige en  dag mere, og så i dag nej for hun skulle have lov at tage ordentlig afsked med Ib også, og det er jeg virkelig glad for, hun fik lov til, så i morgen hedder det afsted mod skolen igen.

Da jeg kom hjem fra job, var det at gøre klar, finde transportkassen klar og så lige sidde med ham i mine arme og møsse, og nusse og fortælle ham hvor god en misser han havde været, han har gjort det godt, det man siger med katte har 9 liv det har han i hvert fald bevist passer, i hver fald for ham, hvad han ikke har overlevet, men også kostet dyrt af dyrelægeregninger, igennem hans 15 år næsten 16år, han ville have fyldt 16 her dem 28/10

Vil faktisk indrømme da jeg kørte fra min sidste kunde, havde jeg overhovedet ikke travlt med at pakke bilen og komme afsted, jeg havde ikke lyst til at køre hjem, for vidste jo hvad jeg skulle når jeg kom hjem, tårene trillede bare ned at mine kinder på vejen hjem 🙁

Taya og jeg gik op til dyrlægen, Martin sagde farvel til ham herhjemme, for han skulle være hjemme med Lilya, som har RS-virus, feberen der falder og stiger, hun gider ikke drikke og ikke spise, vi lukker hende med lidt chokolade her og der og spiser vi andre lidt kommer hun og vil smage, men sætter du hende til bords og stille mad foran hende, så niks væk siger hun, det gider hun ikke, og så dupper vi ellers hendes sut konstant i juice. og lægen siger så længe hun får lidt væske og har våde bleer, så skal vi ikke bekymre os… Men nej nej det er sgu svært, men hun har da nogle aktive tider hvor hun vil lege lidt, men ellers sidder hun bare og sidder, lige i skrivende stund sover hun faktisk, hun har bare vendt op og ned på hendes faste daglige rytme, det er så hårdt når ens børn er syge.

Nå men tilbage til Ib, Taya og jeg var hos dyrlægen kl 14.30, og 5 min efter kom vi ind, og Susanne kunne også se det var tid med det sammen, først siger hun også der også var noget helt galt ved hans nyre for der var hårdt og en knude, og jeg fik det helt dårligt for det var jo ikke noget jeg havde opdaget, hvor hun sagde at det skulle jeg ikke, for med den historie jeg lige havde fortalt, med han så helt normal ud for 3 dage siden og havde sul på kroppen, så ville vi ikke have en chance for at opdage det + at han var helt hård og varm på brystet som kunne tyde på at han var ramt af en bil, og fået indre blødninger, det mærkede jeg slet ikke i aftes, men i morges gjorde jeg, hvor han også reagerede da jeg rørte ham, men som Susanne sagde ikke sikket det var så slemt da han kom hjem, og hvis det bløder lidt og siver ud i kroppen så kan der godt gå flere dage før man opdager det, men vi skulle være glade for at han var kommet hjem, for så kunne han få fred i tide, og ikke lægge og lide et eller andet sted i flere dage.
Han var omgivet af kærlighed til det sidst, først fik han den bedøvende, hvor han viste sine kløer, og mor blev bidt og kradset den var ikke rar 🙁 han blev nusset og kysset og tårene fik lov at løbe i fri fald, da han var så tynd kunne Susanne ikke finde venen i hans pote/ben, så hun ville blive nød til at give ham den sidste direkte i hjertet, som hun også var lidt nervøs for om hun kunne finde, med hans blødninger. 10 minutter så sov han så tungt at han kunne få det sidste stik til at stoppe hjertet på, og hun fandt hjertet og når det er direkte i hjertet så sker det med det sammen, hjertet gik i stå, Farvel og sov godt Ib-mis, vi ses på den anden side.

Det var så hårdt, han var jo vores store dreng, vores elskede ibber-mand, nøj hvor blir der et kæmpe tomrum uden ham, uden hans særheder, hans gåen og snakken omkring ens ben, eller når han kommer og lige giver en møsser (båtten snude). Bare det han kommer snigende og tror man ikke lægger mærke til det, og står der og puffer sig ind under ens dyne og vil lægge helt tæt om natten, ja jeg kan blive ved, han vil blive savnet. Det fandtes ikke en anden kat som dig, heldigvis for det, for ingen dyr er ens, vi har nydt og elsket dig ubeskriveligt i alle de år og tak for dem.

SOV GODT DRENG