Dommens time…

I går gik turen til kontrol på Ortopædkirurgisk ambulatorium, ankom til tiden, og blev hurtigt kaldt ind til en sygeplejeske, som klippen gipsen af (danm hvilken følelse, det der bare kom luft på, var jo dælme som at vente på gaver juleaften som barn) og blev sendt direkte til røntgen.
Kunne godt mærke at jeg stadig havde nas da jeg gik med den uden gips og ikke bare kunne vride og dreje i den, så jeg støttede den fint på den anden arm, men umiddelbart tænkte jeg bare det jo var meget normalt når den ligesom ikke har været sådan i brug i 14 dage. Ved røntgen var der vente tid, der sad jeg nok i en halvtime, hvor jeg da nåede at blive påtalt af et ældre ægtepar, fordi jeg lige hostede/rømmede mig, at  der jo står at hvis man har sygdoms lignede symptomer, skal man blive hjemme, ja ok slap af det var et lille host i min albue med mundbind på, altså det jo ikke ligefrem frisk luft man indånder i sådan et, men ja ja, hvis det gjorde deres dag bedre af lige at påtale det, så fred være med det da 🙂

Efter røntgen gik turen tilbage, for at sidde og vente på jeg skulle ind og tale med lægen, der gik yderligere en halvtime, og så begynder jeg at stresse, for havde givet Helle besked om vi hentede kl 15, plus jeg også havde lovet at give kontoret besked, og de lukker jo kl. 15

Blev kaldt ind og han trykkede og vred og ja det gjorde jo ondt, og der var også et lille brud på en eller anden lige linje, hvor der var noget fnuller han ikke kunne li var der og det passede også med der hvor jeg sagde jeg havde ondt. Men om det var et gammelt brud der ikke var helet ordentligt eller et nyt brud, kunne han sgu ikke sådan lige vurdere, så der tænkte jeg FUCK nu blir det 6 uger mere i gips, men inden jeg nåede at tænke tanken færdig sagde han, at han ikke ville give mig gips på, før efter der var lavet en MR scanning, og han var helt sikker på om det var et gammelt eller nyt brud, og det ville MR scanningen kunne give svar på, men derfor fik jeg en skinne på i stedet, som fungerede på samme måde som gipsen, den eneste forskel der var, var at jeg kunne tage den af når jeg skulle i bad, og stadig ikke måtte bruge eller overbelaste hånden.

Så det var overhovedet ikke lige det jeg havde regnet med at få at høre, var grædefærdig, og nu skulle jeg ringe til kontoret og sige det, det kan min samvittighed slet ikke , hader det, og føler jeg svigter firmaet, og ikke mindst mine kunder og borgere.
Så 7 til 10 dage til jeg blir indkaldt til en MR scanning, og efter den, går der yderlige 5 dage før jeg får besked, sådan noget Lort altså, men jeg kan jo desværre ikke gøre så meget ved det, eller joh jeg kan jo bare gå ordentlig på mine ben.

Nå men jeg fik givet kontoret besked, og så får man bare endnu mere dårlig samvittighed, da man så får af vide at der bare er så mange sygemeldinger for tiden, men hvad kan jeg gøre, min hånd skal jeg jo trods alt bruge mange år endnu, så det er jo klart det bedste at få styr på den, der efter lige skrive til Helle at jeg lige blev lidt forsinket, da det tog lidt tid på sygehuset.

Så var det at hente lille-lorten, hjem og lave mad, vi spiste en time tidligere end normalt for så kunne vi nemlig gå en lille aften tur, og jeg kunne nyde en aften med dem der betyder mest, dog manglede storesøster, men hun kommer heldigvis hjem på fredag, men hvor meget hun gider os er jo nok lidt begrænset, når hun skal have Amanda med hjem 🙂
Men dejligt at få tankerne andet sted hen, og Lilya hyggede sig og plukkede blomster, eller ja blomster og blomster, det var nok mere græs end det var blomster, men hun hyggede sig, og vi fik gået en aftentur, som vi ikke har haft gjort i evigheder.

Til morgen, gad Lilya slet ikke stå op, hun nød vidst lidt for meget at far også var hjemme, så når farmand ikke var stået op hvorfor skulle hun så, det var da hygge at lægge og flyde i sengen med farmand.
Havde aftalt hun blev afleveret hos Helle kl. 8, da jobcentret ville ringe kl. 8.15 for at høre hvordan det var gået på sygehuset i går, da de lige skulle høre om der skulle oprettes en sygesag og hvor længe ca.
Nå men det lykkedes at få Lille-lorten op, fordi Farmand også kom ud af fjerne 😉 men nu var tiden også lidt presset, så det blev ikke til havregrød i dag, men lidt brød og et par gulerødder, og så var det ellers ud af døren, og vi havde taget Xargo-vuffen med, for nu trængte han til lidt Xargo-tid, for inden min klodsethed, var jeg jo begyndte at tage ham med om morgen, så de sidste 14 dage har det været lidt sløvt med hans gåture 🙁 Men i dag sku det være, og da Lilya var afleveret ringede vi til mandens Faster og hørte om de gav en tår morgenkaffe, og det gjorde de selvfølgelig.

Da vi kom der ud, og det kun var os og vi ikke havde Lilya med, kunne man bare se skuffelsen i Fasters ansigt, det kunne vi da bare ikke være bekendt, det var Lilya hun ville se, overhovedet ikke os, det var dælme sjovt, ja så føler man sig da velkomme Hahaha
Ej selvfølgelig, man føler sig altid velkommen derude, og vi er faktisk heller ikke for gode til at komme der ud, og siger gang på gang at det må vi blive bedre til, Johansen var lige i byen en tur, og havde så brød med tilbage, så et stykke brød fik vi da også, og han var faktisk ligeså skuffet over at Lilya ikke var med, men det gik, for så aftalte vi at jeg tog hende fri fra dagplejen på fredag og ville komme ud med hende, også fordi de skal passe hende, her den 26 juni, når vi skal over til afslutning på Hjarnø og hente storesøster hjem.
For så kan hun lige komme der ud et par gange, så hun føler sig tryg ved det, ikke fordi jeg ikke tror hun gør det, men bare for en sikkerheds skyld, også igen fordi det jo ikke ligefrem dem vi render ved døren hele tiden 🙂 Og så kan Farmand og Xargo bare blive hjemme så tager pigerne afsted selv og får os en hygge formiddag 🙂

Så sagde vi farvel og ses fredag og på turen hjem gik vi om bag stien bag America kvarteret, og agersøvej så kunne Xargo-vuffen rende frit og hygge, og rigtig have Xargo-tid 🙂