Et uheld kommer sjældent alene

Tilbage til Hjarnø

Ferien er ovre og i lørdags gik turen mod Jylland igen, Store Guldet skulle starte på sit andet år på Livsstilsefterskolen Hjarnø.
Humøret var højt og Taya havde fået lov at styre musikken i bilen på vej der over, men først skulle vi lige have afleveret Lille-lorten, hos Farmor og Bedstefar, hvor vi lige nåede en tår kaffe og lige en hurtig tissen af på toilettet inden turen for alvor satte i gang.

De havde lovet så dårligt vejr, så vi skulle faktisk ikke direkte til Hjarnø, vi skulle starte på BGI akademiet som hoved skolen til Lisstilsefterskolen, for der var plads inden dørs til alle nye elever og forældre, det var også fint nok, for så kunne vi nysgerrige forældre jo se hvor vores skønne unge mennesker har undervisning om onsdagen 🙂
Da vi ankom og lige var steget ud af bilen, kom bedste veninden og så var der ikke et øje tørt, og jeg fik endelig chancen for at hilse på Amandas mor face to face, nu hvor vi snart har snakket så meget sammen i telefon, og pigerne har grint for det lyder jo som om vi har kendt hinanden hele livet når vi snakke sammen 🙂 Det var pisse hyggeligt og virkelig rart, endelig at kunne få sat ansigt på Hanne, som virkelig bare er en fantastiks kvinde.

Kl 14.20 blev det endelig tid til en lille pause og det kriblede vidst i mange forældre fingre for at komme ud og fatte mobilen, for der var jo en vis håndbold kamp i gang, en finale, en OL finale. Det så dælme sjovt ud. Men desværre gik det ikke vores vej, men sølv er da også flot.

Turen gik mod Hjarnø, og vi havde valgt at denne gang ville vi tage bilen helt over til Hjarnø, så ingen grund til at pakke bilen ud for at læsse bagagen over på traktorladet, men hold nu op det tog sin tid, men i år er der også en fordobling af elever, og der var kø til færgen.
Amanda ville ikke gå alene fra færgen, så hendes far ville betale for at komme med i vores bil, så hun ikke skulle alene derover, men det viste sig så at Amanda bare ikke ville gå alene fra færgen og til skolen fordi hun skulle jo have sin cykel med, så det endte med at Taya gik over med færgen sammen med Amanda og vi pakkede alle Amandas ting ind i bilen, og så kunne Amandas mor og far, køre hjemad og videre til en fødselsdag, men pigerne kom dog trods alt hurtigere afsted, da den første færge faktisk kun blev fyldt med traktoren med første læs bagage, og størstedelen af alle eleverne og deres, forældre og cykler, men vi skal lige huske det er jo kun en lille færge, der kan kun være 5 biler på.
Og vi som troede vi kunne køre fra skolen af kl 15.30 – 16.00 vi kunne roligt tror om igen for kl. 16 var vi stadig i kø til færgen, men dog var vi da sikker på at komme på den næste.

Vi fik læsset bilen af, og hjælp pigerne hen til deres værelser med bagagen, men vi måtte stadig ikke komme med ind og se, Taya fik det samme hus som sidste år, men kom op på første salen i år. Hun virkede glad og tilfreds trods hende og Amanda ikke var kommet i samme hus igen 🙂

Kl 17 sagde vi farvel og skulle til at køre ud af skolen, hvor vi lige pludselig får øje på en bekendt, sødeste Kirstine, hvor var det vildt, ja vi gloede åndsvagt og overrasket først og vi kunne ligesom godt se på hinanden, at vi ikke var helt sikker på om vi så rigtigt, men det gjorde vi, hold nu kæft hvor er verden bare lille, hende pige skulle også starte på Hjarnø det jo helt vildt. Så det fik et lift med ned til færgen og så fik vi lige snakket lidt, så vildt, ja det kan ikke siges nok, men igen verden er fandeme lige pludselig lille 😀

Kl. 19.30 landede vi hjemme hos Farmor og Bedstefar igen og skulle have Lille-lorten hjem, og det var jo gået godt, der er jo intet med hende, ikke andet at hun ikke havde villet spise så meget, men sådan en periode er hun lige kommet ind i åbenbart, for det er ikke meget hun gider spise, udeover agurk og vindruer 🙂

Nu har jeg så lige en uges ferie med Lille-lorten, så vi skal ud og gå en masse små ture og bare slappe af, og nyde denne uge sammen, og så må vi se hvad mandens læge siger i morgen med hans finger, for den er desværre overhovedet ikke blevet god, så det er lidt skidt, men vi kan jo ikke gøre så meget ved det, men hold nu kæft han trænger satme snart til at komme ud og arbejde, han dur bare ikke til at rende hjemme, og jeg dur overhovedet heller ikke til at have ham rende her hjemme 24/7 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et uheld kommer sjældent alene