Ferien er ovre og i lørdags gik turen mod Jylland igen, Store Guldet skulle starte på sit andet år på Livsstilsefterskolen Hjarnø.
Humøret var højt og Taya havde fået lov at styre musikken i bilen på vej der over, men først skulle vi lige have afleveret Lille-lorten, hos Farmor og Bedstefar, hvor vi lige nåede en tår kaffe og lige en hurtig tissen af på toilettet inden turen for alvor satte i gang.

De havde lovet så dårligt vejr, så vi skulle faktisk ikke direkte til Hjarnø, vi skulle starte på BGI akademiet som hoved skolen til Lisstilsefterskolen, for der var plads inden dørs til alle nye elever og forældre, det var også fint nok, for så kunne vi nysgerrige forældre jo se hvor vores skønne unge mennesker har undervisning om onsdagen 🙂
Da vi ankom og lige var steget ud af bilen, kom bedste veninden og så var der ikke et øje tørt, og jeg fik endelig chancen for at hilse på Amandas mor face to face, nu hvor vi snart har snakket så meget sammen i telefon, og pigerne har grint for det lyder jo som om vi har kendt hinanden hele livet når vi snakke sammen 🙂 Det var pisse hyggeligt og virkelig rart, endelig at kunne få sat ansigt på Hanne, som virkelig bare er en fantastiks kvinde.

Kl 14.20 blev det endelig tid til en lille pause og det kriblede vidst i mange forældre fingre for at komme ud og fatte mobilen, for der var jo en vis håndbold kamp i gang, en finale, en OL finale. Det så dælme sjovt ud. Men desværre gik det ikke vores vej, men sølv er da også flot.

Turen gik mod Hjarnø, og vi havde valgt at denne gang ville vi tage bilen helt over til Hjarnø, så ingen grund til at pakke bilen ud for at læsse bagagen over på traktorladet, men hold nu op det tog sin tid, men i år er der også en fordobling af elever, og der var kø til færgen.
Amanda ville ikke gå alene fra færgen, så hendes far ville betale for at komme med i vores bil, så hun ikke skulle alene derover, men det viste sig så at Amanda bare ikke ville gå alene fra færgen og til skolen fordi hun skulle jo have sin cykel med, så det endte med at Taya gik over med færgen sammen med Amanda og vi pakkede alle Amandas ting ind i bilen, og så kunne Amandas mor og far, køre hjemad og videre til en fødselsdag, men pigerne kom dog trods alt hurtigere afsted, da den første færge faktisk kun blev fyldt med traktoren med første læs bagage, og størstedelen af alle eleverne og deres, forældre og cykler, men vi skal lige huske det er jo kun en lille færge, der kan kun være 5 biler på.
Og vi som troede vi kunne køre fra skolen af kl 15.30 – 16.00 vi kunne roligt tror om igen for kl. 16 var vi stadig i kø til færgen, men dog var vi da sikker på at komme på den næste.

Vi fik læsset bilen af, og hjælp pigerne hen til deres værelser med bagagen, men vi måtte stadig ikke komme med ind og se, Taya fik det samme hus som sidste år, men kom op på første salen i år. Hun virkede glad og tilfreds trods hende og Amanda ikke var kommet i samme hus igen 🙂

Kl 17 sagde vi farvel og skulle til at køre ud af skolen, hvor vi lige pludselig får øje på en bekendt, sødeste Kirstine, hvor var det vildt, ja vi gloede åndsvagt og overrasket først og vi kunne ligesom godt se på hinanden, at vi ikke var helt sikker på om vi så rigtigt, men det gjorde vi, hold nu kæft hvor er verden bare lille, hende pige skulle også starte på Hjarnø det jo helt vildt. Så det fik et lift med ned til færgen og så fik vi lige snakket lidt, så vildt, ja det kan ikke siges nok, men igen verden er fandeme lige pludselig lille 😀

Kl. 19.30 landede vi hjemme hos Farmor og Bedstefar igen og skulle have Lille-lorten hjem, og det var jo gået godt, der er jo intet med hende, ikke andet at hun ikke havde villet spise så meget, men sådan en periode er hun lige kommet ind i åbenbart, for det er ikke meget hun gider spise, udeover agurk og vindruer 🙂

Nu har jeg så lige en uges ferie med Lille-lorten, så vi skal ud og gå en masse små ture og bare slappe af, og nyde denne uge sammen, og så må vi se hvad mandens læge siger i morgen med hans finger, for den er desværre overhovedet ikke blevet god, så det er lidt skidt, men vi kan jo ikke gøre så meget ved det, men hold nu kæft han trænger satme snart til at komme ud og arbejde, han dur bare ikke til at rende hjemme, og jeg dur overhovedet heller ikke til at have ham rende her hjemme 24/7 😉

Som om man ikke har en masse andet i hovedet, så poppede der lige en besked ind på VIGGO i går, VIGGO er den platform som vi kommunikere med efterskolen, lærer og de andre eleverne med, efterskolens Instra.

Men der poppede lige en besked ind om et afklarings møde for ansøgningen om at blive 2 års elev på Efterskolen, for der er mange ansøgninger end der åbenbart er plads til 🙁
Vi troede sådan set med sikkerhed at Taya var optaget, for vi søgte allerede for 2 år da hun søgte ind sidste år, og da alt det her corona og nedlukningen igen kom her efter nytår skrev jeg angående alt det vi betalte til og hvordan og hvorledes for vi fik en opkrævning på depositummet, hvor vi blev lidt paffe, for når hun skulle gå der igen, hvorfor vi så skulle betale et depositum igen, hvor selve Lederen ringede og sagde, den skulle jeg bare se bort fra, for  depositummet rykkede bare videre til næste skoleår, og plus vi har udfyldt ansøgnings skemaet til statsstøtten, så jeg fatter ingen ting.

Og mit hoved kan virkelig snart ikke rumme mere, men nu må vi se i eftermiddag kl 16, når vi så logger ind på dette afklaringsmøde og se hvad det betyder, men har da også tænkt mig at spørge hvordan det er muligt, når vi har snakket med Helle angående depositummet og sådan, så burde Taya da ligesom være sikret et år mere på skolen, men ja nu må vi vente og se efter mødet…

Lørdag aften kl 19, var vi gået på første salen, vi går jo i seng med Lille-fisen, (med hønsene) især i denne varme, så er der altså bare køligst på første salen, at vi så når at se et par film eller hvad vi nu kan finde på inden vi selv finder vej til drømme land er jo det.

Men vi sidder lige så fredeligt og se en film manden havde smidt på, og lige pludselig ringer telefonen, og på den står der vagttelefon Hjarnø, spørgmig om mit hjerte lige pludselig sad helt op i halsen, og tankerne når virkelig at strejfe en masse, på de få sekunder der går, til jeg tager telefonen:
” Det Helene”

” Hej Mor det er Taya” høre jeg en ked stemme, igen når man og tænke SHIT og hav og ødelæggelse
” Det bare fordi jeg er ked er det og vil fortælle at jeg har fået ødelagt dit ur, da vi var på stranden, man kan ikke se hvad klokken er mere”

Mor her ånder lettet ud og spørger ” Jamen har du det godt”

Taya ” Jeg har det rigtig godt” ( helt vild glad i stemmen )

“Jamen det jo det vigtigste, uret er jo bare en ting, den kan erstattes, det kan du jo ikke”

Taya ” Nej, men det jo dit ur, og jeg har ødelagt det”

“Ja men det vigtigste er altså om du har det godt, så kan jeg nok købe et nyt ur, så det havde du ikke behøvet at ringe om skat”

Taya ” Nej ok, men jeg har det pisse fint, vi ses hej hej Elsker jer, hils alle sammen”

Så dejligt at høre hendes stemme og høre hun har det godt, for selvom man siger intet nyt er godt nyt, så er der sgu lang tid til torsdag 🙂

I samtalen fik jeg også lige fortalt hende at busbilletten er købt så hun kan komme hjem og så henter vi hende ude på Stoppet kl 17.30 hvor bussen skal ankomme + at jeg havde aftalt med præsten at vi skal op i Kirken fredag kl. 10 til “generalprøve” for den havde de andre jo i sidste uge, og af gode grunde kunne Taya jo ikke der 🙂

I går var dagen,  hvor Taya-pigen skulle starte et helt nyt kapitel i sit liv,  en helt ny start som hun længe har ventet og glædet sig til.

Men nu var dagen langt om længe kommet, dagene op til, der må mor her indrømme at følelserne godt nok sad uden på tøjet, kunne tude ved bare tanken om hun skulle afsted,  ikke fordi jeg ikke var/Er glad på Hendes vegne, for jeg ved eller håber det bliver hendes fedeste skole år. Det var mine egne efterslole år helt bestemt. Men når det så også er sagt så sker der bare så meget, der er konfirmation,  Taya efterskole , plus første gang man skulle aflevere vores lille baby til pasning, i mere end en time, Lilya starter i dagpleje i morgen,  mit lille hoved kunne vidst bare ikke følge med, tiden er gået så stærkt, og kunne nok bare lige bruge en timeout knap. Tro mig har virkelig været en tude marie i hvert fald de sidste 14 dage.

Lørdag morgen startede stille og roligt, Lilya fik sin morgengrød og så pakkede jeg ellers hendes madpakke, med frokost, aftensmaden, og nogle flasker. Barnevogn og højstolen havde vi kørt derud fredag.

Da alt var klart, kørte Taya og jeg ud til Heidi og Kristian med Lilya og Xargo, og så var det lige hurtigt forklare madpakken, selvom det nok ikke var nødvendigt, tænker de havde styr på det, og så var det hurtigt afsted ikke noget med nogen sukkersøde farveller og møzzen, så Lilya ikke blev pylret.

Og så var det hjem og få pakket bilen og så var det ellers afsted mod Hjarnø.

På turen derhen ja der trillede der da nogle tåre bag solbrillerne, men var faktisk overrasket over jeg ikke vrælede mere end jeg gjorde, men var helt sikker på at de nok skulle komme.

Vi ankom til Snaptun kl 11, hvor vi skulle med færgen kl 12, så vi nåede lige en is og så kl 11.30 gik vi til færgen hvor en bil fra efterskolen kom og tog imod bagagen,  og så fik vi af vide,  at vi ligeså godt kunne hoppe på næste færge.

Færgen var en lille færge, med plads til 3 biler, da vi gik ombord,  var der dog kun en bil med,  og en masse motorcykler og så lige 30 personer, også nogle stykker til efterskolen også.

Turen tog 5minutter så var vi på Hjarnø,  og selvom der holdt en traktorbus som ville køre os til efterskolen, valgte vi at gå selv om vi var ved at dø af varme.  Men sikke en hyggelig tur, der var bare så hyggeligt og mega lækkert, total Ø-liv selvfølgelig, med boder ud for hvert et hus, der solgte ting og sagde,  kartofler, vand,  ja og masser af andre grøntsager, æg og selv kasketter  😉

Nogle huse var og så ud som fra 1800 grønlangkål, hvor andre var lækket renoverede, men de fleste var/er i virkelig Morten Koch stil, var vild med det. Den sødeste lille kirke ærger mig virkelig jeg ikke fik taget et billed af den. Men min ikke jeg nok skal nå det en dag.

Da vi ankom til efterskolen,  fik vi lige information om vi ikke måtte gå med ind i husene, og sådan vigtig info,  grundet corona. Taya blev vist til sit hus  Fritlervs Hus Nord og kom ind og hilste på huslæren og fik vist sit værelse.  3 bor man sammen, og 12 i alt bor de i huset.

Efter der havde hun mødt en anden pige i huset, og vupti så var Taya væk, og mor og far var bare pinlige. Der var stadig masser af tid til infomødet gik igang. Så Martin og jeg gik rundt og kiggede på skolen og området.

Bagage bilen kom, så kunne vi da også lige fange Tayas ting og bære til huset, og så fandt vi hende og sagde den var klar til at blive båret ind på værelset, og det var fint og væk var hun igen.

Martin og jeg nåede lige at gå en tur for at kigge lidt på øen, gik ned til vandet,  og kom til en fuglekoloni,  som ikke måtte befærdes  fra 1 april til 1 august, men selvom vi godt måtte gjorde vi det ikke, vi måtte hellere komme tilbage.

Så var det tid til velkomst møde, hvor lærerne sang for os og så var der taler og præsentationer efter en time, var der husgruppemøde,  og så var det ellers tid til at sige farvel. Kufferten blev lige tømt, så vi kunne få den med tilbage, så fyldte den ikke på værelset og så kunne hun da lige finde tid til at gå med op til vejen og sige farvel,  troede jeg ville tudbrøle men nej overraskende nok gjorde jeg det ikke, vores pige var klar på at vi tog afsted, måtte nærmest tvinge farvel møz ud af hende, og vi nåede lige at tage et skridt væk og så var hun væk, vi ses min pige HUSK ALTID….

Ingen computer ingen mobil, før om 11 dage når hun kommer hjem på forlænget weekend, og sksl konfirmeres om søndagen d. 23 august (festen må som skrevet tidligere lige vente)

En fatastisk lille ø, og sikke et ø-liv alle de unge bli’r en del af nu 😊 er slet ikke misundelig nej.

Det var godt nok dejligt at vende tilbage til Snaptun, til bilen med AC, det gjorde godt, så var det var hjemad mod Sjælland og hjem og hente lille-pigen og xargo-vuffen. Lilya sov da vi kom 19.30 så vi fik lige en tår drikke og hørte om deres dag og de om vores, og så vågnede lille-pigen også med store dejlige smil, så dejligt at være hjemme ved hende igen. Men ved med sikkerhed hun var i gode hænder, og vil lige endnu engang sige tusind tusind tak,  til Heidi, Kristian, Liv, Noah og Adam for at de ville passe vores børn ♥️