Ferien er ovre og i lørdags gik turen mod Jylland igen, Store Guldet skulle starte på sit andet år på Livsstilsefterskolen Hjarnø.
Humøret var højt og Taya havde fået lov at styre musikken i bilen på vej der over, men først skulle vi lige have afleveret Lille-lorten, hos Farmor og Bedstefar, hvor vi lige nåede en tår kaffe og lige en hurtig tissen af på toilettet inden turen for alvor satte i gang.

De havde lovet så dårligt vejr, så vi skulle faktisk ikke direkte til Hjarnø, vi skulle starte på BGI akademiet som hoved skolen til Lisstilsefterskolen, for der var plads inden dørs til alle nye elever og forældre, det var også fint nok, for så kunne vi nysgerrige forældre jo se hvor vores skønne unge mennesker har undervisning om onsdagen 🙂
Da vi ankom og lige var steget ud af bilen, kom bedste veninden og så var der ikke et øje tørt, og jeg fik endelig chancen for at hilse på Amandas mor face to face, nu hvor vi snart har snakket så meget sammen i telefon, og pigerne har grint for det lyder jo som om vi har kendt hinanden hele livet når vi snakke sammen 🙂 Det var pisse hyggeligt og virkelig rart, endelig at kunne få sat ansigt på Hanne, som virkelig bare er en fantastiks kvinde.

Kl 14.20 blev det endelig tid til en lille pause og det kriblede vidst i mange forældre fingre for at komme ud og fatte mobilen, for der var jo en vis håndbold kamp i gang, en finale, en OL finale. Det så dælme sjovt ud. Men desværre gik det ikke vores vej, men sølv er da også flot.

Turen gik mod Hjarnø, og vi havde valgt at denne gang ville vi tage bilen helt over til Hjarnø, så ingen grund til at pakke bilen ud for at læsse bagagen over på traktorladet, men hold nu op det tog sin tid, men i år er der også en fordobling af elever, og der var kø til færgen.
Amanda ville ikke gå alene fra færgen, så hendes far ville betale for at komme med i vores bil, så hun ikke skulle alene derover, men det viste sig så at Amanda bare ikke ville gå alene fra færgen og til skolen fordi hun skulle jo have sin cykel med, så det endte med at Taya gik over med færgen sammen med Amanda og vi pakkede alle Amandas ting ind i bilen, og så kunne Amandas mor og far, køre hjemad og videre til en fødselsdag, men pigerne kom dog trods alt hurtigere afsted, da den første færge faktisk kun blev fyldt med traktoren med første læs bagage, og størstedelen af alle eleverne og deres, forældre og cykler, men vi skal lige huske det er jo kun en lille færge, der kan kun være 5 biler på.
Og vi som troede vi kunne køre fra skolen af kl 15.30 – 16.00 vi kunne roligt tror om igen for kl. 16 var vi stadig i kø til færgen, men dog var vi da sikker på at komme på den næste.

Vi fik læsset bilen af, og hjælp pigerne hen til deres værelser med bagagen, men vi måtte stadig ikke komme med ind og se, Taya fik det samme hus som sidste år, men kom op på første salen i år. Hun virkede glad og tilfreds trods hende og Amanda ikke var kommet i samme hus igen 🙂

Kl 17 sagde vi farvel og skulle til at køre ud af skolen, hvor vi lige pludselig får øje på en bekendt, sødeste Kirstine, hvor var det vildt, ja vi gloede åndsvagt og overrasket først og vi kunne ligesom godt se på hinanden, at vi ikke var helt sikker på om vi så rigtigt, men det gjorde vi, hold nu kæft hvor er verden bare lille, hende pige skulle også starte på Hjarnø det jo helt vildt. Så det fik et lift med ned til færgen og så fik vi lige snakket lidt, så vildt, ja det kan ikke siges nok, men igen verden er fandeme lige pludselig lille 😀

Kl. 19.30 landede vi hjemme hos Farmor og Bedstefar igen og skulle have Lille-lorten hjem, og det var jo gået godt, der er jo intet med hende, ikke andet at hun ikke havde villet spise så meget, men sådan en periode er hun lige kommet ind i åbenbart, for det er ikke meget hun gider spise, udeover agurk og vindruer 🙂

Nu har jeg så lige en uges ferie med Lille-lorten, så vi skal ud og gå en masse små ture og bare slappe af, og nyde denne uge sammen, og så må vi se hvad mandens læge siger i morgen med hans finger, for den er desværre overhovedet ikke blevet god, så det er lidt skidt, men vi kan jo ikke gøre så meget ved det, men hold nu kæft han trænger satme snart til at komme ud og arbejde, han dur bare ikke til at rende hjemme, og jeg dur overhovedet heller ikke til at have ham rende her hjemme 24/7 😉

Lørdag aften kl 19, var vi gået på første salen, vi går jo i seng med Lille-fisen, (med hønsene) især i denne varme, så er der altså bare køligst på første salen, at vi så når at se et par film eller hvad vi nu kan finde på inden vi selv finder vej til drømme land er jo det.

Men vi sidder lige så fredeligt og se en film manden havde smidt på, og lige pludselig ringer telefonen, og på den står der vagttelefon Hjarnø, spørgmig om mit hjerte lige pludselig sad helt op i halsen, og tankerne når virkelig at strejfe en masse, på de få sekunder der går, til jeg tager telefonen:
” Det Helene”

” Hej Mor det er Taya” høre jeg en ked stemme, igen når man og tænke SHIT og hav og ødelæggelse
” Det bare fordi jeg er ked er det og vil fortælle at jeg har fået ødelagt dit ur, da vi var på stranden, man kan ikke se hvad klokken er mere”

Mor her ånder lettet ud og spørger ” Jamen har du det godt”

Taya ” Jeg har det rigtig godt” ( helt vild glad i stemmen )

“Jamen det jo det vigtigste, uret er jo bare en ting, den kan erstattes, det kan du jo ikke”

Taya ” Nej, men det jo dit ur, og jeg har ødelagt det”

“Ja men det vigtigste er altså om du har det godt, så kan jeg nok købe et nyt ur, så det havde du ikke behøvet at ringe om skat”

Taya ” Nej ok, men jeg har det pisse fint, vi ses hej hej Elsker jer, hils alle sammen”

Så dejligt at høre hendes stemme og høre hun har det godt, for selvom man siger intet nyt er godt nyt, så er der sgu lang tid til torsdag 🙂

I samtalen fik jeg også lige fortalt hende at busbilletten er købt så hun kan komme hjem og så henter vi hende ude på Stoppet kl 17.30 hvor bussen skal ankomme + at jeg havde aftalt med præsten at vi skal op i Kirken fredag kl. 10 til “generalprøve” for den havde de andre jo i sidste uge, og af gode grunde kunne Taya jo ikke der 🙂

I dag siger kalenderen 8 juli, sidder sådan lidt stille og tænker, hvor det lige pludselig slår mig : en måned til, om en måned d. 8 august skal Taya på efterskolen.
Sidder helt med tåre i øjnene, vores “lille” pige skal starte på et forhåbentlig helt fantastisk nyt kapitel af hendes liv, som hun vil huske resten af sit liv.
Et nyt kapitel, som vil ændre hendes liv for altid.

Puha når jeg allerede sidder med tåre i øjnene nu, hvordan blir det så ikke om en måned, puha hold nu op mor, tag dig sammen.

Har også lige været inde og sætte betalingen til efterskolen op, til det næste skole år, det blir bare alt alt for virkeligt nu, før hen sagde vi jo bare “ja ja der er masser af tid til” men den går ikke at sige mere, der sker så meget lige nu og det går virkelig alt alt for stærkt nu, og 2 dage efter vi har afleveret Taya på efterskolen, så skal lille-fisen starte i dagpleje, ja igen det går alt alt for stærkt.

Og så er der konfirmationen og sådan hold nu magle altså, men at se kommende betalinger på budgettet, den er sgu grum, vi kommer da til at leve af kærlighed og kildevand det næste års tid 😉
Men har da snart fødselsdag, så måske jeg skal ønske mig mad :’D eller nok bare gavekort til bilka, så kan det da hjælpe os lidt på vej..
Trænger godt nok også til at komme på arbejde, så der forhåbentlig kan komme et par tusind mere ind på kontoen, for det er der virkelig behov for, men planen er også jeg skal starte midt september, skal lige have kørt lille-fisen ind i dagplejen, og så hvis der lige kommer lidt sygdom så tænker jeg en måned sikkert er fin nok, men det vil tiden nu vise.
Man ved jo aldrig med de kære små.

I dag var det meningen turen skulle gå til Hjarnø, faktisk var det den 16 maj, men så blev det flyttet frem til i dag, men ja sådan blir det ikke.
Men Orienreringsdag er der dog stadig, bare virtuel, så, først skal der lige ses et par videoer på youtobe, og læses en forældre guide, og så kl. 14 skal vi logge ind på zoom mødet og så må vi se hvordan det blir, men så længe vi får de info vi skal og sådan mon så ikke det går, nu hvor tiderne vil det anderledes og man ikke kan eller må være samlet mere end 50 personer.

Vi glæder os i hvert fald, og ikke mindst Taya glæder sig, til at starte og ikke mindst komme væk for Antvorskov skole, 7 årgang har virkelig taget hårdt på hende, og hun gider ikke skole mere, vi har kæmpet og kæmpet for hende, men det blir hele tiden vendt, de vil ikke se at det er skolen der er problemet, selvom flere og flere børn rykker skole og sågar de opgiver nogle børn, og siger de ikke kan give dem det de har behov for, og alligevel praler de med de er en skole med plads til alle og ikke acceptere et barn trives dårligt, men flot vi har kæmpet i flere år, uden held, problemet er aldrig deres det må være der hjemme…
Vi glæder os virkelig til dette skolår er ovre og så siger vi farvel og tak med en finger i vejret, tak for ingen ting.

Vil aldrig nogensinde anbefale Antvorskov skole til nogen…