Livstilsefterskolen Hjarnø

I går var dagen,  hvor Taya-pigen skulle starte et helt nyt kapitel i sit liv,  en helt ny start som hun længe har ventet og glædet sig til.

Men nu var dagen langt om længe kommet, dagene op til, der må mor her indrømme at følelserne godt nok sad uden på tøjet, kunne tude ved bare tanken om hun skulle afsted,  ikke fordi jeg ikke var/Er glad på Hendes vegne, for jeg ved eller håber det bliver hendes fedeste skole år. Det var mine egne efterslole år helt bestemt. Men når det så også er sagt så sker der bare så meget, der er konfirmation,  Taya efterskole , plus første gang man skulle aflevere vores lille baby til pasning, i mere end en time, Lilya starter i dagpleje i morgen,  mit lille hoved kunne vidst bare ikke følge med, tiden er gået så stærkt, og kunne nok bare lige bruge en timeout knap. Tro mig har virkelig været en tude marie i hvert fald de sidste 14 dage.

Lørdag morgen startede stille og roligt, Lilya fik sin morgengrød og så pakkede jeg ellers hendes madpakke, med frokost, aftensmaden, og nogle flasker. Barnevogn og højstolen havde vi kørt derud fredag.

Da alt var klart, kørte Taya og jeg ud til Heidi og Kristian med Lilya og Xargo, og så var det lige hurtigt forklare madpakken, selvom det nok ikke var nødvendigt, tænker de havde styr på det, og så var det hurtigt afsted ikke noget med nogen sukkersøde farveller og møzzen, så Lilya ikke blev pylret.

Og så var det hjem og få pakket bilen og så var det ellers afsted mod Hjarnø.

På turen derhen ja der trillede der da nogle tåre bag solbrillerne, men var faktisk overrasket over jeg ikke vrælede mere end jeg gjorde, men var helt sikker på at de nok skulle komme.

Vi ankom til Snaptun kl 11, hvor vi skulle med færgen kl 12, så vi nåede lige en is og så kl 11.30 gik vi til færgen hvor en bil fra efterskolen kom og tog imod bagagen,  og så fik vi af vide,  at vi ligeså godt kunne hoppe på næste færge.

Færgen var en lille færge, med plads til 3 biler, da vi gik ombord,  var der dog kun en bil med,  og en masse motorcykler og så lige 30 personer, også nogle stykker til efterskolen også.

Turen tog 5minutter så var vi på Hjarnø,  og selvom der holdt en traktorbus som ville køre os til efterskolen, valgte vi at gå selv om vi var ved at dø af varme.  Men sikke en hyggelig tur, der var bare så hyggeligt og mega lækkert, total Ø-liv selvfølgelig, med boder ud for hvert et hus, der solgte ting og sagde,  kartofler, vand,  ja og masser af andre grøntsager, æg og selv kasketter  😉

Nogle huse var og så ud som fra 1800 grønlangkål, hvor andre var lækket renoverede, men de fleste var/er i virkelig Morten Koch stil, var vild med det. Den sødeste lille kirke ærger mig virkelig jeg ikke fik taget et billed af den. Men min ikke jeg nok skal nå det en dag.

Da vi ankom til efterskolen,  fik vi lige information om vi ikke måtte gå med ind i husene, og sådan vigtig info,  grundet corona. Taya blev vist til sit hus  Fritlervs Hus Nord og kom ind og hilste på huslæren og fik vist sit værelse.  3 bor man sammen, og 12 i alt bor de i huset.

Efter der havde hun mødt en anden pige i huset, og vupti så var Taya væk, og mor og far var bare pinlige. Der var stadig masser af tid til infomødet gik igang. Så Martin og jeg gik rundt og kiggede på skolen og området.

Bagage bilen kom, så kunne vi da også lige fange Tayas ting og bære til huset, og så fandt vi hende og sagde den var klar til at blive båret ind på værelset, og det var fint og væk var hun igen.

Martin og jeg nåede lige at gå en tur for at kigge lidt på øen, gik ned til vandet,  og kom til en fuglekoloni,  som ikke måtte befærdes  fra 1 april til 1 august, men selvom vi godt måtte gjorde vi det ikke, vi måtte hellere komme tilbage.

Så var det tid til velkomst møde, hvor lærerne sang for os og så var der taler og præsentationer efter en time, var der husgruppemøde,  og så var det ellers tid til at sige farvel. Kufferten blev lige tømt, så vi kunne få den med tilbage, så fyldte den ikke på værelset og så kunne hun da lige finde tid til at gå med op til vejen og sige farvel,  troede jeg ville tudbrøle men nej overraskende nok gjorde jeg det ikke, vores pige var klar på at vi tog afsted, måtte nærmest tvinge farvel møz ud af hende, og vi nåede lige at tage et skridt væk og så var hun væk, vi ses min pige HUSK ALTID….

Ingen computer ingen mobil, før om 11 dage når hun kommer hjem på forlænget weekend, og sksl konfirmeres om søndagen d. 23 august (festen må som skrevet tidligere lige vente)

En fatastisk lille ø, og sikke et ø-liv alle de unge bli’r en del af nu 😊 er slet ikke misundelig nej.

Det var godt nok dejligt at vende tilbage til Snaptun, til bilen med AC, det gjorde godt, så var det var hjemad mod Sjælland og hjem og hente lille-pigen og xargo-vuffen. Lilya sov da vi kom 19.30 så vi fik lige en tår drikke og hørte om deres dag og de om vores, og så vågnede lille-pigen også med store dejlige smil, så dejligt at være hjemme ved hende igen. Men ved med sikkerhed hun var i gode hænder, og vil lige endnu engang sige tusind tusind tak,  til Heidi, Kristian, Liv, Noah og Adam for at de ville passe vores børn ♥️