Et umage par

Store tude dag – Afslutning på Efterskolen

I går var dagen, hvor Store Guldet skulle hentes hjem til sommerferie fra Livsstilefterskolen Hjarnø, 11 månder er nu gået, og man må sige sikke et skole år, med minder for livet, og så lige 3 måneder med hjemme undervisning, som blev en kamp til sidst, for så var det ikke sjovt mere, men de overlevede det og kom så godt igennem året.

Jeg kan med 100 procent sikkerhed sige, det var det helt rigtige valg for Taya, sikke en forandring, fra start var hun meget negativ, og hun var ikke god til noget, og hun var ikke pæn, og ingen kunne lide hende, og meget andet.
Vi har altid støttet hende, og sagt hun er sin egen og der er ingen der skal fortælle hende at hun ikke kan noget, og så længe hun gør sit bedste, og at hun behandler andre som hun selv vil behandles, så kan hun intet gøre forkert i vores øjne.

Men at se hende nu efter dette efterskole ophold, er hun en helt anden, fuld af selvtillid, så meget tilfreds med sig selv, ja hun nærmest hviler i sig selv.. og hvis jeg skal sige det hun er blevet så SELVFED, at nogle gange er det næsten for meget hahaha, men det er kun så dejligt at se, efter alle de knæk hun har fået i folkeskolen.

Det var en ganske fin afslutning, hverken for lang eller kort, den var lige tilpas, og der blev taget tid til at de unge mennesker kunne tage afsked, med en masse, kys, kram, hulken og også grin var der plads til.
Taya havde ellers sagt i lang tid hun kommer i hvert fald ikke til at tude, for hun skulle jo gå der igen næste år, og det skulle Amanda og Nikolai jo også, så der var da ikke noget at tude over.
Men bare vent sagde jeg til hende, bare vent det var jeg ikke et sekund i tvivl om at hun ville.

Selvom hun måske ikke har et så knyttet bånd med dem alle, og den der skal stoppe, så har hun trods alt levet med dem hver dag i 11 måneder, og selvom de måske ikke har gjort det bevidst, så har hver og en altså sat nogle spor i hende.
Så hvem tudbrølede også det gjore Taya-pigen og selvfølgelig er det ikke rart at se sit barn græde, men her var det alligevel dejligt at se, for det beviser bare igen at det var det helt rigtige valg vi tog, og selvom årets start var lidt hårdt, ja så har dette betydet så meget for hende, og det er minder for livet det her.

Men da de skulle stille sig op i en rundkreds eleverne til tonerne af “om lidt” anede Taya åbenbart ikke hva det betød, for hun kendte ikke sangen Haha, så sødt, hendes egne ord jeg fattede ikke en skid, før efter sangen mor, når nu man tænkte teksten igennem Hahaha, du dejlige skøre unge, ja du er din egen, men du gør det så godt, og for det er vi bare så stolte af dig, og elsker dig mere end hvad nogen ord kan beskrive.

Efter tiden hvor der var krammet farvel, skulle alle hendes ting samles, og vi kunne godt regne ud at på den første bagage vogn var der ikke plads til hendes ting, så Farmand tog en beslutning om vi sagtens kunne bærer alle hendes ting selv ned til færgen, hold nu kæft mand, næste år der skal hun gøre som jeg siger, at de sidste to weekender inden afslutningen, der må hun altså tage 2 tasker/kuffertter med hjem, for at få nogle af tingene med hjem inden, for hold nu kæft altså, trods hendes vasketøjskurv, og dyner, puder, tæpper, og lidt andre ting som hun godt kunne opbevare der til skolestart igen, så var bilen proppet.

Men vi gik der ud ad, men lige pludselig kom en lærer kørende som kørte, de dårligt gående til færgen, og hun var så sød, at tage os med til færgen så vi nåede faktisk færgen lidt over 12, så det var bare luksus.

Da vi var kommet over med færgen, pakkede vi bilen og så satte vi os ellers lige på Snaptun havn og spiste vores lille madpakke som vi havde fået med fra skolen til hjemturen,den gjorde godt, især efter vi slet ikke havde spist morgenmad inden vi kørte fra sjælland, men morgenmad er heller ikke det vi spiser dagligt 😉

Så gik turen mod sjælland, hjem til Lille-lorten, som blev passet hos Faster og Steen, hvor hun bare har hygget, og leget med vand og sand, og rigtig blevet hygget og forkælet, så dejligt at se dem sammen.
Først kørte vi lige hjem og læssede bilen af og tog xargo-vuffen med, og så var det ellers ud og få lidt mad, som faster havde sørget for, og så var det hjem og se Fodbold, og sikke da en fantastisk kamp, VI ER VIDERE….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et umage par