Et uheld kommer sjældent alene

Sidste lørdag var det “store vaske dag” sengetøjet var taget af sengene og klar til vask, første maskine gik fint, men den anden der var noget galt, den ændrede hele tiden tiden, og lige pludselig lugtede det sådan en metallisk varm lugt, og jeg gik ned til maskinen og så røg det ud af maskinen 🙁 pis os men i det jeg kom ned bippede den, som den gør når maskinen er færdig.
Den var varm, og det røg meget, og vi skulle afsted til svigermors fødselsdag om 1½ time, sengetøjet var varmt og lugtede sygt meget af røg, og tankerne fløj afsted, tænk nu hvis det var sket hvis vi var taget afsted, for vi har jo før sat en vask over og taget afsted, men ja ja det skete jo ikke, men vi var nede hvert 5 minut for at tjekke om det blev kold og heldigvis blev den det, og vi kunne roligt tage afsted til forsinket fødselsdag hos svigermor.

Da vi kom hjem prøvede vi at sætte strøm til maskinen igen men den ville hverken det ene eller andet, den var død, farvel og tak havde den sagt, sådan noget lort, vi har ikke lige et vaskeri tilknyttet vores afdeling, og med en teenager, en 1½ årige og en mand der kan skifte tøj flere gange om dagen så kan man ikke undvære en vaskemaskine.

Så søndagen gik med at kigge efter vaskemaskine på nette, og så fandt vi en og fik et godt tilbud, hvor vi fik en tørretumbler med til 2500 hvor vi ville spare 2500, ja ja en vaskemaskine kan vi ikke undvære, en tørretumbler kunne vi nok godt undvære, for vi har aldrig haft en før.
Men nu har vi Lille-lorten og der kommer uheld så dyner og sådan skal vaskes, så vil en tørretumbler være en god ide. Da Taya var lille, der havde vi kun vaskemaskine, men der havde vi en vaskekælder, hvor vi havde muligheden for at gå ned og tørre , og det var kun i nødstilfælde, så ja vi tog den sgu med i købet, for den vil helt sikkert gøre godt i visse tilfælde, og ja selvom der ikke skulle tages flere lån, så stod vi altså ikke lige med 7500kr her og nu, så vi tog dem på afbetaling i 24 måneder, rentefrit og uden merpris.

Maskinerne skulle så leveres i dag mellem kl. 8 -17 sådan noget åndsvagt noget, havde sådanne tidspunkter, for det holder en tilbage til at få lavet noget, og man bare kan sidde og glo og føle man intet kan lave.

Så i går mens jeg er på job, skulle manden rytte vaskerummet og gøre plads til de nye maskiner, opdager han så der er vand i kælderen, vi havde noget tøj og tæpper liggende på bordet som var sjask vådt, men heldigvis tror jeg manden min opdagede det forholdsvis hurtigt og satte en balje og tømte den efterhånden, og fik kontaktet vagttelefonen, for boligselskabets telefontid var jo slut, hvis de i det hele taget har telefon tid om fredagen.
Han havde ringet til mig 10 gange, men var selv i en nødsituation på jobbet så kunne ikke snakke, da jeg endelig var færdig og så på min telefon, kunne jeg se antal af gange han havde ringet, og kunne så læse på mine beskeder der var vand i kælderen og han havde fået fat i Tante Carina og fået nummer til vagt telefonen.
Da jeg havde fri og kom hjem kl 15 var der en VVS’er der lige var kommet og han og fik styr på det efter 3 timer, så var det aftensmad tid og da lille-lorten var blevet puttet, måtte vi så i gang med at få ordnet vaskerummet , og tante Carina havde fået det sjask våde tøj ind og prøvet at vaske, men det stod ikke til at rede der var skjolder på, men skidt pyt det var jo bare tøj.

Men det hele endte godt, men nu har vi altså ikke brug for flere uheld,  nu trænger vi sgu til noget modgang 🙂
Og vigtigst nu kan vi få vasket tøj igen, vi har en masse der skal vaskes, men heldigvis fik vi lige vasket Lille-lortens tøj i onsdags, hos Tante Carina, hendes tøj kan vi ikke undvære, men så kan vi andre bedre undvære, og være sparsommelige 😉 så søndag står på store vaske dag, plus indkøb for Olde og plus jeg lige skal på job, for ja nu skal jeg arbejde om søndagen også, men det er en smal sag, og kan ligeså godt være behjælpelig hvor jeg kan, og det er jo en opgave/kunde jeg har hver dag alligevel, og jeg bor kun 5 min derfra og så er det jo dumt at sætte en anden på den som skal komme fra Korsør, det jo bare fjollet, så ja jeg sagde sgu ja til den, sådan er jeg, gir man lidt så får man også tilbage 🙂

Lige til sidst noget helt andet, i denne uge skulle Lilya i gæstedagpleje faktisk i 3 uger, og vi havde ikke fundet tid til at besøge hende, for hun havde ferie dag vi lige havde ferie i uge 26, men dog havde hun været nede og besøge Helle et par gange. Så det var sådan lidt underlig at skulle aflevere hende i mandags, hun var ikke som sådan ked, men ikke tryg da vi gik der fra, Martin er jo hjemme og sygemeldt med sin hånd, så han hentede hende 11.30 efter de havde spist frokost, og hun ville bare ud med det samme, da hun så ham, og faldt i søvn med det samme i klapvognen hjem og sov lige til kl. 15.15.
Tirsdag, da hun blev afleveret klamrede hun sig til mig, og hun skulle jo afleveres og græd lidt da Susanne tog hende, men jeg fik da et lille smil da vi  vinkede farvel i vinduet, Martin hentede hende igen tidligt hvor hun faldt i søvn på turen hjem, hvor hun sov til jeg kom hjem.
Onsdag var det samme.
Torsdag var ikke sjov for der skreg hun virkelig da jeg gik, puha det var sgu hårdt for mors hjerte, og torsdag havde vi aftalt hun skulle sove til middag der og Martin ville hente kl. 14.30, men hvis der var noget skulle Susanne selvfølgelig ringe, men der var ikke noget. Det var gået fint, men hun var jo meget optaget af sine sko, og ville mange gange i løbet af dagen have dem, især hvis hun fik øje på dem. Og ja sådan er hun også her hjemme, får hun øje på sine sko, vil hun bare have dem på og ud Hehe, og også hvis hun se eller møder andre ja så skal hun lige fortælle om hendes sko, det må virkelig være hendes kæreste eje.
Fredag gik jeg med en klump i maven hele vejen derned, for ønskede bare ikke en sådan en aflevering som torsdag, vi ankom og hun fik lov at trykke på knappen til dørtelefonen, og vi kom op af trappen, hun rev sin nusseren Nanok ud af hånden på mig, og så tænkte jeg nu sker det igen, men næh nej, hun afleverede den til Susanne, og så tog hun sutten ud af min hånd og afleverede den også til Susanne og så sagde hun hej hej og vinkede og gik så ind af døren til Susanne, og så nikkede Susanne og jeg bare til hinanden og jeg gik. Udenfor så jeg så en pige med det største smil på læberne i vinduet der vinkede med begge arme og sagde hej hej. Så kunne jeg være ganske rolig igen, og vidste så skulle de her 3 uger, nok alligevel gå i gæstedagpleje 🙂