Når man føler sig Uduelig...

10 uger tilbage –

Ugen der gik, hvor blev den af?
I denne uge skrev graviditets-kalenderen uge 30, der er F…… kun 10 uger tilbage, damn hvor blev tiden af? Vi har hele tiden følt der er masser af tid, men nu begynder det sgu at komme meget tæt på, og er vi klar? Vi mangler stadig så mange ting, det er helt vildt, forstår det ikke, tiden har føltes så langsom lige indtil nu.

Denne uge er bare fløjet afsted, og hvad har vi egentlig lavet?
Jeg har som sagt ikke lavet det vilde, efter som det er begrænset med hvad jeg må og kan lave.

I lørdags var manden min på Tattoo brixen i 6 timer, hvor jeg startede med at være der, hvor efter jeg cyklede en tur ud til Farfar Memse og fik en tår kaffe og hørte om hans tur til Tyrkiet, og så ellers hjem til tøsen og hendes veninde hun havde haft sovende og som så endte med at overnatte en nat mere, på den betingelse at de så stod for aftensmaden, så mens de handlede og fik lavet mad, var jeg tilbage hos manden, hvor de så stoppede efter 6 timer, så den blev ikke helt færdig, så engang i næste måned skal de lige finde en tid til de sidste 2 timer og han kan få lavet den færdig.
Eller færdig og færdig, den er jo bare en del af en større tattoo han vil have, for når Baby L er født skal vi eller han skal have taget et billed af hende og Taya og så skal det billed/portræt også være en del af hans tattoo, det skal nok blive godt når den engang blir helt færdig.

Tirsdag stod den på et læge besøg, hvor jeg lige skulle op og have lavet en attest til udbetaling Danmark, som  er dem som skal udbetale min barsel, det var klaret på 2 minutter 🙂

Og ja ellers er dagene gået med at hækle lidt, lidt rengøring sådan han af vejen lidt efter lidt, onsdag fik jeg en sms, om jeg havde en tid med sundsplejen, og så gik jeg nærmest i panik, for hvad pokker var det for en aftale, så ind i e-boks for at se om der var noget jeg skulle have overset, men intet, så ringe til kommunen og finde ud af om de kunne hjælpe, og jeg blev viderestillet flere gange, hvor jeg til sidst fik fat en der kunne give mig et nummer, hvor jeg så kunne ringe torsdag morgen.

Torsdag morgen fik jeg så ringet, og ganske rigtigt der var så en tid kl. 14 om et hjemme besøg (graviditets besøg), og så som jeg er fik jeg vildt stress og angst, for havde det der med fremmed folk skal komme til mit hjem, og det der med ikke at ane hvem det er, og bare ikke at have hørt personens stemme, for har sådan en stemme angst, kan jeg ikke “lide” stemmen” så dur det bare ikke for mig, og jeg kan ikke med den person. åndsvagt ja meget, men jeg kan ikke gøre for det, sådan har jeg haft det i mange år, så hvis jeg skal finde en ny læge eller sådan, ringer jeg uden for telefon tiden for at høre stemmen på en telefonsvare, for at vælge, det er så dumt, men ja sådan er det bare.
Også selv min egen læge der er ikke rigtig nogle faste eller jo men det er et stort lægehus, med flere forskellige læger, men der er så et par stykker som jeg kan vælge imellem, hvor stemmen “behager – beroliger) mig, og har de ikke tid og der kan tilbydes en anden læge takker jeg nej, og så må jeg bare vente til dem jeg kender har tid.

Nå men denne sundhedsplejerske kom så, og det gik forholdsvist roligt, og hendes stemme var fin og jeg var ganske tilfreds, så det var en lettelse, og  kunne hurtigt slappe af, og så tænker jeg bare al den stress og angst uden grund.

Nu vi kommet til fredag og endnu en weekend er over os, og ingen planer heldigvis, jo måske der lige skal vaskes tøj og sådan, mens ellers tror jeg bare vi alle har brug for en weekend hvor vi bare kan slappe af og bare nyde hinanden.
Men først har vi lige en skole hjem samtale her til eftermiddag, så må vi se hvordan den går, vi har vores anelser, men ja sådan er det og det tager vi ikke så tungt.

Fik også til formiddag lavet en lille juledekoration til ude foran, så nu er julehyggen så småt ved at indfinde sig her på Casa Del Kongelys, så må vi se hvornår manden min vil bærer kassen med julepynt frem til mig, så resten af hytten også kan blive lidt julet, kassen er kæmpe, men hvert år blir jeg nærmest lidt skuffet over hvor lidt julepynt vi har, men der kommer da altid et par nye nisser til hvert år, men stadig når alt er kommet på plads, ser det ikke ud af så meget, men hva man har vel et helt voksen liv til at få samlet julepynt sammen, så når man engang er blevet gammel og grå, så har man så meget at man så ikke ved hvor man skal gøre af det 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man føler sig Uduelig...