Overskriften siger det hele, ej godt ord igen, overdrivelse fremmer forståelsen.

Men ingen graviditeter er ens og det må jeg virkelig sande nu, hold nu kæft, hvor jeg tænker tilbage til den dejligste og hyggelige graviditet jeg havde da jeg ventede Taya-pigen, der var det virkelig lykken at være gravid 🙂 Ingen symptomer, ud over lige halsbrand, men ellers var der intet ud over jeg næsten tog 20 kg på.

Lykken er at være gravid, og vente et ønske og ikke mindst en mirakel Baby, men denne graviditet er bare ikke hyggelig, hold nu kæft hvor jeg hader at være gravid lige nu… Og ja ja jeg er jo ikke “ung” mere er der sikkert flere af jer der sidder og tænker nu, og ikke mindst krummer tæer over min udtalelse om jeg hader at være gravid nu, men kan i ikke klare det i læser, så smut ud fra min blog.

Alt er ikke rosen rødt, og det hele kan bare føles uoverskueligt. Siger dagligt til manden min at denne graviditet blir min død, for magter virkelig ikke alle disse smerter, og alle tænkelige graviditets symptomer mere, nu tælles dagene virkelig ned, for hold nu kæft hvor jeg glæder mig til det hele er overstået.
Ikke at pisse i bukserne hver gang jeg hoster, nyser, griner. Ikke brække mig efter hvert måltid, ikke at have smerte i alle kroppens led, ja jeg glæder mig bare til lille Baby L melder sin ankomst og dette helvede kan blive erstattet med glæde og lykke, for ingen tvivl om vi glæder os så meget til denne familie forøgelse, så tvivl ikke på det, bare fordi graviditeten ikke er min bedste ven, og sådan en graviditet her ville jeg end ikke ønske for min værste fjende, men til syvende og sidst, ja så er det jo, det hele værd, for igen, der venter os en mirakel Baby..

Ugen der gik, hvor blev den af?
I denne uge skrev graviditets-kalenderen uge 30, der er F…… kun 10 uger tilbage, damn hvor blev tiden af? Vi har hele tiden følt der er masser af tid, men nu begynder det sgu at komme meget tæt på, og er vi klar? Vi mangler stadig så mange ting, det er helt vildt, forstår det ikke, tiden har føltes så langsom lige indtil nu.

Denne uge er bare fløjet afsted, og hvad har vi egentlig lavet?
Jeg har som sagt ikke lavet det vilde, efter som det er begrænset med hvad jeg må og kan lave.

I lørdags var manden min på Tattoo brixen i 6 timer, hvor jeg startede med at være der, hvor efter jeg cyklede en tur ud til Farfar Memse og fik en tår kaffe og hørte om hans tur til Tyrkiet, og så ellers hjem til tøsen og hendes veninde hun havde haft sovende og som så endte med at overnatte en nat mere, på den betingelse at de så stod for aftensmaden, så mens de handlede og fik lavet mad, var jeg tilbage hos manden, hvor de så stoppede efter 6 timer, så den blev ikke helt færdig, så engang i næste måned skal de lige finde en tid til de sidste 2 timer og han kan få lavet den færdig.
Eller færdig og færdig, den er jo bare en del af en større tattoo han vil have, for når Baby L er født skal vi eller han skal have taget et billed af hende og Taya og så skal det billed/portræt også være en del af hans tattoo, det skal nok blive godt når den engang blir helt færdig.

Tirsdag stod den på et læge besøg, hvor jeg lige skulle op og have lavet en attest til udbetaling Danmark, som  er dem som skal udbetale min barsel, det var klaret på 2 minutter 🙂

Og ja ellers er dagene gået med at hækle lidt, lidt rengøring sådan han af vejen lidt efter lidt, onsdag fik jeg en sms, om jeg havde en tid med sundsplejen, og så gik jeg nærmest i panik, for hvad pokker var det for en aftale, så ind i e-boks for at se om der var noget jeg skulle have overset, men intet, så ringe til kommunen og finde ud af om de kunne hjælpe, og jeg blev viderestillet flere gange, hvor jeg til sidst fik fat en der kunne give mig et nummer, hvor jeg så kunne ringe torsdag morgen.

Torsdag morgen fik jeg så ringet, og ganske rigtigt der var så en tid kl. 14 om et hjemme besøg (graviditets besøg), og så som jeg er fik jeg vildt stress og angst, for havde det der med fremmed folk skal komme til mit hjem, og det der med ikke at ane hvem det er, og bare ikke at have hørt personens stemme, for har sådan en stemme angst, kan jeg ikke “lide” stemmen” så dur det bare ikke for mig, og jeg kan ikke med den person. åndsvagt ja meget, men jeg kan ikke gøre for det, sådan har jeg haft det i mange år, så hvis jeg skal finde en ny læge eller sådan, ringer jeg uden for telefon tiden for at høre stemmen på en telefonsvare, for at vælge, det er så dumt, men ja sådan er det bare.
Også selv min egen læge der er ikke rigtig nogle faste eller jo men det er et stort lægehus, med flere forskellige læger, men der er så et par stykker som jeg kan vælge imellem, hvor stemmen “behager – beroliger) mig, og har de ikke tid og der kan tilbydes en anden læge takker jeg nej, og så må jeg bare vente til dem jeg kender har tid.

Nå men denne sundhedsplejerske kom så, og det gik forholdsvist roligt, og hendes stemme var fin og jeg var ganske tilfreds, så det var en lettelse, og  kunne hurtigt slappe af, og så tænker jeg bare al den stress og angst uden grund.

Nu vi kommet til fredag og endnu en weekend er over os, og ingen planer heldigvis, jo måske der lige skal vaskes tøj og sådan, mens ellers tror jeg bare vi alle har brug for en weekend hvor vi bare kan slappe af og bare nyde hinanden.
Men først har vi lige en skole hjem samtale her til eftermiddag, så må vi se hvordan den går, vi har vores anelser, men ja sådan er det og det tager vi ikke så tungt.

Fik også til formiddag lavet en lille juledekoration til ude foran, så nu er julehyggen så småt ved at indfinde sig her på Casa Del Kongelys, så må vi se hvornår manden min vil bærer kassen med julepynt frem til mig, så resten af hytten også kan blive lidt julet, kassen er kæmpe, men hvert år blir jeg nærmest lidt skuffet over hvor lidt julepynt vi har, men der kommer da altid et par nye nisser til hvert år, men stadig når alt er kommet på plads, ser det ikke ud af så meget, men hva man har vel et helt voksen liv til at få samlet julepynt sammen, så når man engang er blevet gammel og grå, så har man så meget at man så ikke ved hvor man skal gøre af det 😉

I går eftermiddags var vi hos jordemoderen, alt så ud som det skulle udover at der var plukveer, da hun lige skulle undersøge maven og den var den størrelse som den skulle være på nuværende tidspunkt, og hun skulle mærke hvordan Baby L lå der inde, så det var ikke så nemt når min mave var som beton 😉
Men det lykkedes, også selvom hun kartede rundt der inde mens jordemoderen prøvede at mærke efter hende, som jordemoderen sagde, så var Baby L ikke så samarbejdsvillig 🙂 Men bestemt gode tegn at hun var så livlig 🙂

Hun skød hende til ca. at veje 1400 gram nu og være ca. 35 – 36 cm, utroligt de kan skyde på det, bare ud fra at mærke/trykke godt ned på maven,
Ellers fik vi snakket fødslen igennem endnu engang, for jeg vil bare være sikker på de har styr på det, hvis de vil have jeg skal føde naturligt, og de lover at have alt klart og når jeg kommer ind får jeg lagt drop med det samme, så hvis noget går galt som ved Tayas fødsel, så er det klart. Bare det at de er OBS på det, hvor nervøs jeg er for at det samme skal ske igen, og der står alt i min journal, så de ved og er forberedt, det er en dejlig tryghed.

I går var jeg også så heldig eller det var mere Baby L der var heldig, for pludselig bankede det på døren og der stod posten med en pakke, fra Sverige.
Min skønneste Kusine havde sendt en lille pakke, med de sødeste “sparkedragter” til Baby L, hun er en heldig kartoffel og hun er ikke engang født endnu, jeg blir så rørt og fældede da en lille tåre da jeg så det fine tøj, ja jeg er blevet en lille tudemarie i denne graviditet, og kan tude over det mindste…

Men af hjertet tak for den fine pakke til Baby L, og ved næsten med sikkerhed at det ikke er det eneste hun får.
Er så glad og lykkelig over at Baby L allerede er så beriget med så meget kærlighed og så mange mennesker omkring hende som vil hende det bedste.

Her til morgen stod den på en tur hos lægen, for sidst blev jeg kun sygemeldt en uge, da det var en læge studerende jeg var inde hos, og han kunne ikke sygemelde mig i længere tid end en uge…
Men i dag kom jeg ind til min faste læge, og der var ikke så meget at komme efter, hun sagde med det samme, ” Det her hedder vidst en sygemelding frem til fødslen”
For med de smerter, kramper og alt for let til plukveer, så skulle jeg tage den med ro nu, ellers kunne jeg gå i fødsel alt alt for tidligt, og det skulle vi helst ikke risikere, selv om at Baby L, nu har store chancer for overlevelse, hvis jeg skulle føde nu, men derfor er det nu bedst at hun er der inde i hvert fald 2 måneder endnu, og bedst til termins dato.

Blev også henvist til en  fysioterapeut, som evt har mulighed for varmt vands bassin, da det kan lindre smerterne lidt, og evt løsne op i de muskler der evt giver mig de kramper jeg har konstant i benene. Så nu må jeg se om jeg kan finde sådan en, eller må jeg bare et par ture i svømmehallen om ugen, hvis de vil lukke mig ind med alt de psoriasis jeg har på benene for tiden, for det får jo bare lov til at blomstre her i graviditeten, da jeg jo normalt plejer at få lysbehandling, men det må man ikke få når man er gravid, og så er der jo ikke noget at sige til at det bare blomstre derud ad.

Er sådan ved at acceptere sygemeldingen, og selvfølgelig skal jeg acceptere den, for det er jo for Baby L’s bedste 🙂

Så nu er det igang med hækle-tøjet, tænker jeg vil hækle en masse legemad, har da allerede hæklet en lagkage, eller lagkage stykker 😉 så hvis nogle har opskrifter, til sådan noget legemad tager jeg gerne imod med kys hånd, og ikke mindst bomulds garn, hvis nogle ligger inde med det, eller falder for gode tilbud på det og gerne vil donere til mig så igen vil jeg tage imod med kys hånd 😀

Nu er kaffen brygget og morgenmaden spist, så nu vil jeg lige slappe lidt af, måske sætte en maskine vasketøj over, og så lige finde hæklepinden frem og få hæklet nogle bolde som Louise har bestilt til sine skønne fritter, for de elsker simpelthen det der hæklede legetøj jeg hækler til dem 🙂
Og så går turen til jordemoderkonsultation her i eftermiddag.

For pokker da, denne sygemelding ender da med at tage livet af mig, keder mig allerede…

Uret ringer kl. 6.30 så kan jeg stå op med tøsen og sende hende i skole, og vi kan morgen-hygge. Men når hun så er sendt afsted i skole, tænker jeg hvad fanden skal jeg nu lave?

Lige nu har jeg da et par hæklekit, som en veninde har købt, som jeg skal hækle til hendes fritter, så en masse kaffe på kanden og frem med hæklepinden, men de er hurtigt lavet, nu er der lavet to ud af de 4 hæklekit hun er kommet med, så hva så derefter?

Ja ja der er nok at tage sig til, vasketøj, rengøring osv. men kan ikke løfte så meget, så en fyldt vasketøjskurv der skal bæres ned fra første salen og ned i kælderen, må jeg tage i 3 – 4 omgange, det er til at tude over, for hvor svært kan det være. Men kunne jo også bare spørge min dejlige mand eller guldet og de ikke lige vil bære det ned for mig, og selvfølgelig vil de det, hvis jeg spørger. Men jeg vil jo bare gerne helst selv, for det er sgu svært at skulle acceptere, at jeg lige pludselig ikke kan holde til at gøre disse små hverdags ting, som før uden at få mega smerter eller plukveer.
Selv en lille gå tur tager pusten fra mig, og giver mig plukveer, og her er vi vant til at gå ture med Xargo-vuffen som helst skulle ud hver dag og gå nogle Km. men det kan jeg ikke 🙁

Bare igår da vi skulle følge tøserne ned til klassens Halloween fest, som lægger nede for enden af vejen, der måtte jeg stoppe op flere gange pga smerter og jeg ingen luft havde 🙁 Det er fandeme nederen. Jeg må acceptere det er sådan det er, men det er svært…

Så det næste stykke tid må stå på en masse blogindlæg 😉 hvis jeg da har noget at skrive om, udover min selvmedlidenhed over jeg skal sidde her hjemme og glo, for når jeg bare sidder her kan der vel ikke ske så meget.
Der må bare brygges en masse kaffe og så må den stå på serier/film i tv og så lidt hæklen, kan vel altid hækle lidt mere mad legetøj, som Baby L kan få gavn af, og så kan man vel godt kalde det for lidt fornuftigt i stedet for jeg bare føler at jeg skal sidde og glo.