Jeg har Psoriasis

Psoriasis er en kronisk hudsygdom,  fra da jeg var teenager havde jeg det faktisk kun i hoved-bunden, men da jeg blev gravid med min datter Taya som nu snart fylder 11, begyndte jeg at få lidt skjolder, på hænder og lidt på benene. Det var til at over leve, og kunne holdes nede med en fed creme eller solarie.

I 2010 brød det mere ud og jeg begyndte at få lysbehandlinger hos hudlægen, som fik det til at forsvinde, sammen med sommerens almindelig sol, men om efteråret begyndte det så småt at komme tilbage igen, men så var det bare op og igang med lysbehandlingen igen 🙂

2011 tog vi til Bulgarien, og hudlægen sagde det ville være godt at komme ned i varmen og få solen, men mens vi var der, brød mit psoriasis virkelig ud og da jeg kom hjem, gik jeg straks til hudlægen, som sagde jeg vidst var et sært tilfælde, for det skete ikke så tit at sol og varme ville få det til at bryde sådan ud.

Jeg har faktisk altid sagt at den dag det ville bryde sådan ud at det var så synligt ville jeg begå selvmord, for har aldrig været tilfreds med min krop, eller i det hele taget med mig selv, og hvordan skulle jeg elske mig selv hvis jeg så sådan ud, og hvordan ville andre kunne elske mig med sådan skjolder over hele kroppen?

Men jeg har kært at leve med det igennem årene, og så med hjælp af lysbehandlingen, og så ellers bare ben i sommer månederne, for at holde de nede….

Men nu her er det brudt ud som aldrig før, nu er det på ryg, mave, bryster over det hele, og når jeg står der foran spejlet splitter ragende nøgen når jeg skal i bad, og ser min krop sådan, kunne jeg tude, jeg væmmes ved min egen krop.

Jeg kan ikke få tanken ud af mit hoved, hvordan Martin kan holde ud at se på mig, og jeg tænker tit, blir det værre så smutter han, for han ser jo alle de 100 skjolder der er spredt ud over hele min krop, hver aften jeg står og tager tøjet af inden vi ligger os i seng, eller når vi har sex selvfølgelig.

Spørger ham faktisk tit hvordan han kan holde ud og se på mig?
Hvor han bare glor åndssvagt på mig og siger Hallo er du dum, jeg ser det ikke jeg ser kun dig, jeg er vild med dig og jeg er vild med din krop.

Og med mine psykiske lidelser i forvejen, siger mit hoved til mig han lyver, men jeg kan jo godt se i hans øjne at det gør han ikke, han elsker mig, og han er med til og har fået mig til at acceptere det og der er ikke så meget at gøre ved det, jo stadig smøre med en masse fed creme, og så selvfølgelig lysbehandlingen, men nu er vi så langt inde i året og har da også ringet til hudlægen i februar for at få tid, men der er så lang ventetid, at jeg først kunne komme til til maj, men allerede der stoppede jeg dem, for så kunne det være lige meget, for så vil han alligevel ikke give mig lys, da lysbehandlingen stopper når sommeren viser sig, for så skal man bruge solens egen lys.

Mange fordømmer hurtigt en når de ser en med en masse skjolder/udslet , og det er svært at skjule i sær om sommeren hvor man helst vil gå med bare ben, for psoriasissen har bestemt heller ikke godt af at være indelukket i lange bukser, så når jeg går hjemme og ved jeg ikke skal noget, så går jeg faktisk for det meste med bare ben, også om vinteren, så det kan få luft.

Men når det så er sommer og jeg render rundt med bare ben, kan folk godt hold afstand når de ser mine ben, og nogle spørger direkte om det smitter? OG nej det smitter ikke, så bare rolig du behøver ikke stå flere meter fra mig, du kan sagten give mig hånd eller kram 😉

Hvorfor dette indlæg?
Jo for nu er jeg træt af at skjule mig mere, de nærmeste kan jeg vise det, men folk der lige møder mig og ser det, dømme hurtigt en, og det er forkert, så derfor skriver jeg dette indlæg, for at sætte fokus på Psoriasis, om det så hjælper det jo så det, men for mig, og det at jeg få skrevet det ned og når jeg klikker på udgiv, så har det hjulpet mig en smule, en smule mere til at hjælpe mig selv mere til at acceptere at jeg har den kroniske sygdom, som aldrig kan kureres, men som kan holdes nede, men lige nu må jeg acceptere at den er brudt ud, som aldrig før, og acceptere at det ikke er verdens undergang…

Nu vil jeg dele nogle billeder, hvor jeg viser min psoriasis, og må indrømme, det er meget svært for mig, og især meget grænse-overskridende for mig,  men jeg gør det for netop i et led for at igen at sætte fokus på sygdommen, og et led i at hjælpe mig selv til at acceptere mig selv – Jeg er OK selvom jeg har psoriasis!