Konfirmationen nærmer sig...

Psoriasis vs Lysbehandling

 

For halvanden måned siden, startede jeg langt om længe op på Lysbehandlingen igen, mod mit psoriasis, efter som jeg jo havde en lille Baby L i maven måtte jeg jo ikke få min lysbehandling, så den havde jo bare fået lov til at gå amok, dog kunne jeg jo smørre det med en god fedt creme, men det hjælper desværre ikke i længden.
Men nu er jeg kommet i gang med Lysbehandlingen igen, og det går fremad, jeg får det 2 gange om ugen.
Til at starte med starter du med at få 10 sekunder, det lyder latterligt, men det er altså stråler, som nok giver 100 x mere end hvis du går ind i et almindeligt solarium.
Faktisk når du er i lysbehandling må du ikke gå i solarium eller ej heller være i solen, for efter sådan en lysbehandling er du meget modtagelig for solen, og er du i solen efter kan det ende med man blir forbrændt, og det har man ikke lyst til, men så er det meget godt vejret ikke er helt med os i disse dage, eller er det ellers bare at have cap’en på og straks hjem og være indendørs.
Nå men til at starte med startede jeg på 10 sekunder, og ja det er så latterligt for det tager jo mindst 5 min at tage al sit tøj af, for at gå ind i kassen, og du har lige lukket lågen og den starter inden den lukker igen, og så ud og have tøj på igen som igen tager mindst 5 min at få på 😉

Men nu er jeg oppe på 80 sekunder og man kan tydeligt se forskel, selvom der stadig er meget, og jeg føler måske inderst inde at det går alt for langsomt i forhold til alle de andre gange, men OK der fik det jo ikke lov til at give gas så meget som nu, efter min graviditet, men det vigtigste er jo at jeg kan se det blir bedre og pænere.
Men selv om det blir bedre, ja så er jeg sgu ikke glad for at se min krop med de plamager, og det blir jeg aldrig. Kan huske den gang jeg var yngre, selvom jeg da stadig er ung 😉 Sagde jeg dengang hvor jeg kun lige havde psoriasis i hovedbunden det kunne jeg leve med, men sagde hvis jeg nogen sinde får det, så det blir synligt for andre på kroppen, så begår jeg selvmord :-O
Men det gjorde jeg heldigvis ikke, men var så led og ked af det, og følte bare nu var mit liv bare forbi, men sikke da noget pjat, for det var det jo ikke, men mange folk når de ser det, f.eks om sommeren når jeg har shorts eller kjole på, de glor jo fandeme som om man har SARS og nogle kan sågar gå en stor bue uden om en som om det smitter hvis de kommer for tæt på.

Jeg hader at have psoriasis, men har accepteret det, og det er nu en del af min hverdag, og det er en hudsygdom som ikke kan forsvinde, du kan holde den nede, netop ved lysbehandling og metrotraksat  og diverse salver og cremer, men lysbehandlingen er det der virker bedst på mig, og håber at det virker og jeg kan have kjole på til Tayas konfirmation.

 

Sådan ser mit ben ud nu, efter 1½ måned i lysbehandling, meget pænere, ikke alle de skjolder, og skæller over alt og lægger over alt i hytten. Og det er vi meget glade for 🙂 Men derfor klør og  kradser det stadig, og man skulle jo helst undgå at klø og kradse i det, men det er bare svært især i denne tid hvor man har lange tæt siddende bukser på, og det er inde lukket, for det har selvfølgelig også bedst af at få luft, så for det meste når jeg er hjemme, har jeg “ingen” bukser på, for det har det virkelig bedst af at få luft.

Nå men jeg ville såment bare lige skrive et lille indlæg om fremgangen , med mit psoriasis, da jeg er blevet spurgt om hvordan det gik med min psoriasis, af en følger, som faktisk også er gravid og hendes psoriasis også er gået helt amok, men hun har aldrig fået lysbehandling før, da hun bare har kunnet holde hendes nede med salve. Så hun ville gerne lige høre og se om virkningen.
Jeg har selv altid haft det bedst med lysbehandlingen, fordi det har bare været den bedstebehandling af mit, og så skader det jo ikke at man samtidig lige også får lidt kulør på kroppen 😉 Men men men det jo ikke den sundste behandling, og der er jo de samme ting man skal tænke på,  som hvis man tager solarium eller gå ubeskyttet ud i solen om sommeren, så man skal lige tænke sig om, for værste tænkelig kan man jo risikere at få hudkræft, men jeg er jo i behandling hos en hudlæge, og der blir lavet kontrol engang  hver måned måske hver anden, så jeg selv tænker der er styr på det, og blir min hudlæge urolig, så vil han jo straks stoppe behandlingen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konfirmationen nærmer sig...