Dagen er dog ikke færdig endnu, men føler mig nu alligevel godt brugt, på den gode måde.

Dagen startede med at være chauffør til en tur i Bilka, for Carina, og så fik jeg også lige selv købt ind til når madpakke racet starter igen her på tirsdag, så lidt frisk pålæg, og agurker, gullerødder og frugt, så er der styr på det.

Kl. 10.30 var vi en tur hos Oldefar til en tår kaffe, og han havde bagt boller, så den spiste vi et par stykker af, og så sludrede og Memse nød Martin var med, hold da kæft hvor han snakkede 😉 Han havde ellers taget noget kød op, så vi kunne spise frokost sammen med ham og lave en hakke bøf eller noget, meeen det var ikke lige med i vores plan for i dag, så en anden gang. Efter et par timer der, gik turen videre til Kirkegården.
Taya blev lige pludselig så ked igår, over savnet til Olde, og hun havde haft det så svært med at slette hendes olde telefon nummer på hende mobil, men der er jo ingen der har tvunget hende til at slette det, men det havde hun så valgt selv at gøre, men den havde nok lige været lidt for hård for hende allerede.
Så hun var dybt ulykkelig igår aftes :'(
Så vi aftalte at vi i dag lige kørte et smut forbi kirkegården, hvor Taya spurgte om hun så ikke måtte købe nogle røde tulipaner og sætte ved Olde, og jo det kunne vi sagtens finde ud af.

Så efter besøget hos Oldefar kørte vi forbi kirkegården med Tayas tulipaner og et nyt lys, vi tændte dog ikke lyset, men det gør oldefar nok senere hvis han kommer en tur forbi derud.

Efter kirkegården var det sådan set bare hjem efter Xargo og så en tur ud i hundeskoven, ja folk tænker nok, at nu må vi da snart være træt af at komme derud, men næh faktisk ikke, og denne gang var der igen hunde og igen nogen vi ikke havde mødt før. Det var to Franske Bulldogs, og da de løb efter Xargo, rejste han sgu børsterne og sagde vov, med dyb stemme. Hmmm dyb stemme hedder det det, når det er en hund? Hmmm højst tænkeligt ikke, men hvad pokker hedder det ellers? Nå men skidt med det, i ved helt sikkert hvad jeg mener. Men der sagde han virkelig fra, dem gad han sgu ikke havde rendende i røven, og jeg syntes sgu kun det er godt nok, han siger fra, for det er jo ikke alt man skal finde sig i, heller ikke hvis man er hund.

Taya ville ikke med så hun var blevet hjemme, for hun ville hellere være ude og lege i dette fantastiske vejr, påsken har givet os, og så længe det var fint med Carina, at hun lige ville holde et øje på hende så var det jo fint nok.

Nå men efter en halv time, måske tre kvarter i hundeskoven, syntes Manden og jeg ikke at vi havde fået nok luft, og når vi nu havde bilen, så kørte vi da lige en tur til Næsby Strand, og der luftede det skønt, dejligt at mærke vinden i kinderne, og Xargo nød det bestemt, og sikke med bølger Xargo-vuffen prøvede at fange og ikke helt forstod at han ikke fik noget i munden bagefter han kunne tygge i 😉

Fantastisk tur, så jer der ikke har været ude og nyde det skønne vejr, af sti afsted, dagen er ikke slut endnu, det er lækkert.

Men nu må jeg indrømme, efter at være kommet hjem og få sat røven i sofaen, kan jeg godt mærke, nu gider jeg faktisk ikke mere i dag, man blir brugt på en hel anden måde når man sådan har været ude i den friske og ikke mindst den skønne luft.
Så vi har nok alle fortjent at smide stængerne op nu, og så bare krydder røv, resten af dagen.

Så er søndagen ved at være ved vejs ende og sidder nu og tænker lidt tilbage på hvad weekenden egentlig gik med.

Fredag ja der mødtes jeg med Ayse oppe i Famse lejlighed, hvor vi skulle gøre den fra flytnings rent. Og man stod der og tænkte arg det kan da ikke tage så lang tid. Vi startede kl. 13 og 18.30 var vi færdige, og sikke en omgang, Hatun kom og hjalp med køkkenet, og hvis ikke hun lige havde givet en hånd med, ja så havde vi nok været der et par timer mere.

Men jeg siger jer, jeg var så mør banket da jeg skulle hjem, at jeg kunne tude, jeg kunne ikke en gang holde på mit cykelstyr, fordi mine fingreled gjorde så ondt. Så gik det meste af vejen hjem, for ja kunne virkelig tude så ondt gjorde mine led.
Men lejligheden blev gjort rent, og så er den klar til at onkel kan male den, og så er den klar til fraflytnings syn engang.

Da jeg kom hjem, var Taya og Martin godt sultne, selvom jeg havde sagt de måtte spise brød, for jeg havde ikke tænkt på aftensmad, da jeg som sagt ikke vidste hvornår jeg ville være hjemme.
Men da Taya havde spurgt Martin hvad de skulle have og spise og han havde sagt brød, så ville hun hellere undvære mad, end at spise brød.
Jeg var også selv godt sulten da jeg kom hjem, og som sagt jeg kunne tude over smerter, orkede ingen ting, satte mig bare i sofaen, burde gå i et varmt bad med jeg orkede intet, var dårlig, havde ondt og mega sulten, så det endte med vi bestilte en durum, selvom pengene ikke rigtig var der til det, men skulle bare have noget at spise, og kunne ikke selv holde på en kniv til at smøre mad, og Martin ville ikke smøre mad til mad, eller nok mere mig der ikke ville spise hans mad hvis han smurte, for han putter så meget smør på, selvom jeg siger jeg ikke behøver smør på 😉

Efter maden var kommet, ja så var det sgu senge tid, og sov skønt lige til lørdag morgen.

Lørdag blev til en dag hvor vi bare flød på sofaen, eller vi var lige ude og gå med Xargo, og spille bold med ham på plænen bag svømmehallen, og sikke da han nød det. Frem og tilbage frem og tilbage, undre mig sgu over hvor han fik al den energi fra, for han blev bare ikke træt, puha sikke en energi bombe, men ser man hans far ja så undre det jo ikke nogen.
Så efter en gå tur + en times leg og spillen bold var det hjem og flyde på sofaen igen. Og stene lidt Games of Throne, som vi er blevet lidt bidt af her hjemme.

I dag er Xargo faktisk 1/2 år sikke da som tiden går, han er stadig en lille rod, der sagtens kan finde noget ballade og lave, men ellers har vi været heldige med ham, for han har som sådan ikke rigtigt ødelagt nogle ting,, kun hans egne ting, sjovt han er ligesom Lady var, for hun skulle bare dræbe hendes lege ting hun fik og det samme gør Xargo, det er fandeme underligt. Men vi håber lidt på at det er hvalpen i ham og at han vokser fra det, ellers er der jo som sådan ikke rigtigt noget at gøre ved det.

I dag da jeg stod op, var manden min taget på job, og Taya sad og stenede tv og havde sørget for morgenmad, så da jeg stod op måtte jeg hellere få sendt hende i bad, så jeg kunne gå i krig med badeværelset, for det trængte til en ordentlig tur.
Så 1 times skuren og skrubben så var det præsentabelt igen, og sikke en skøn nydelse.
Og der efter var det min egen tur til et lækkert bad, for efter sådan en omgang ja så var det ikke lige en skøn duft jeg førte med mig 😉
Så da jeg var ny vasket og duftede skønt igen, kom mande min hjem fra job, og så kunne vi lige gå en tur med Xargo-vuf og derefter lige et smut i spar, efter det sidste til aftensmaden, som i dag var stegt flæsk med persillesovs. Og så fik lige lige lyst til pandekager til dessert, så det har været en skøn måde at afslutte denne weekend på.

Martin er smuttet op i seng, men Taya og jeg har vinterferie så håber lidt på vi kan sove lidt længe imorgen, det ville være lækkert men nu må vi se. Men når vi engang er oppe og er kommet i tøjet, ja så tror jeg at vi skal ud og gå en lange tur med Xargo-vuffen inden at vi skal hente Lukas fra SFO kl. 13

Nå men mon ikke at det var alt for nu, nu tror jeg at jeg vil stene lidt Pretty woman, den kan man altid se 🙂

Ja i har jo nok fundet ud af, at i denne tid omhandler bloggen for det meste familiens nye medlem Xargo-vuffen.
Så hvis i ikke bryder jer om det, ja så er det altså bare ærgeligt, for sådan er det bare.

Havde det været en baby vi havde fået, ja så var det den det handlede om, men vi nøjes med en lille hvalp. Og når det så er sagt ja så er det da ikke fordi vi ikke vil have en lille baby, for det vil vi da hellere end gerne, men nu har vi arbejdet på det i de sidste 4 – 5 år og der sker ikke rigtigt noget. Men det kan jo være så mange ting, tror mere det er min psykiske tilstand der sætter lidt en stopper for det, måske siger min krop bare, at det skal der bare ikke være noget af nu, for jeg har rigeligt at tumle med nu, og sådan kan ens krop jo godt sige fra.
Når vi nu er ved baby snakken, jamen så har Taya lige fået fortalt at hun sørme skal være storesøster igen, hendes far og Heidi venter et barn mere. Og det er Taya jo ovenud lykkelig for, hvor vi så nok er mange andre der tænker “Hvor herre bevares”
Ja jeg kan da godt være pisse misundelig, for hvorfor skal den tosse beriges med endnu et barn, det forstår jeg ikke, det kan da godt være han tager den meget mere med ro, men han vil stadig leve sit liv og ikke på duttes en masse, så er det da virkelig også smart at sætte endnu et barn til verden, det er sgu ikke ret færdigt.

Nå men som overskriften siger, så er vi gået igang med alene hjemme træning, eller vi er faktisk kun på dag 2, men der er sket meget på en uge for mandag i sidste uge, kunne Xargo ikke li at jeg gik fra ham, når jeg skulle oven på og på toilettet, og ligeså snart man var ude af stuen peb han, men som dagene gik kunne eg jo høre han var mere tryg og så kunne han også sagtens blive læggende hvor han lå, når jeg forlod stuen.
I går skulle jeg handle og tænkte nej fandeme nej, jeg gider ikke vente med at komme ud og handle til efter 17. Så jeg gjorde mig klar og så skrællede jeg en gulerod til Xargo og så smuttede jeg i Spar, den lille lokale købmand, som lægger lige rundt hjørnet.
Havde sat kamera op og optog, så jeg sådan kunne få en fornemmelse af hvordan han tog det.
Var nok væk i et kvarter, og han havde da de først 5 min. snasket i hans gulerod, hvor han så tøffede lidt rundt. Og da jeg kom hjem så jeg at han havde haft gang i vores måtte der ligger foran terrassedøren, det jo ikke så godt, men hellere den end mine møbler. Lidt piven havde der også været lidt af. Men ellers havde han dælme klaret det så flot.

I dag havde jeg ellers allieret mig med Carina, hun ville godt komme ind og holde øje med ham, hvis jeg lige skulle ordne nogle ting for famse og sådan.
Men da jeg så havde siddet nyt min kaffe og gået en lille morgen tur med Xargo og leget lidt, faldt han til ro og lå og ville nusset, tænkte jeg at han skal jo lære det, så jeg tog hans ene bold og en fingerspis leverpostej, hvor jeg så gned det på bolden, og ned i rillerne og så skrællede jeg også lige en gulerod, og så satte jeg igen kameraet til og så cyklede jeg op i netto.
Jeg var nok væk 30 min. og så lige 5 min udenfor hvor jeg lige snakkede med Carina inden jeg låste op, og der var helt stille så da jeg kom ind, lå han lige så fint i sofaen og sov. 🙂 det er sgu da fedt. Har ikke lige set videoen endnu og hørt hvordan og hvorledes. Men tror han har klaret sig rigtig flot, for der var ikke bidt i noget, så det går sgu da den rigtige vej.

Kom heller ikke op til Famse i dag, for hun skrev det var lige meget, men så skal jeg derop i i morgen, og så må vi se hvordan Xargo klare den der, for så blir det højst en time han skal være alene, så det blir spændene.

Men kommer nok ikke til opstart i følelses gruppen på fredag, for der med transport tid, ender vi op i 3 timer, og der tør jeg sgu ikke endnu. Så måske jeg kan cykle derud og lige være ½time, for så har jeg været der, og så hjem igen for at se hvordan det er gået, men der skal i hvert fald lægges mere tid til hen af vejen.

Nu har i læst at jeg giver ham en gulerod, og det har i sikkert undret jer over, hvem fanden giver deres hund en gulerod, men det var et godt råd jeg faktisk fik af Tayas farmor, og så har jeg faktisk også været inde og læse om det, at en gulerod gør faktisk akkurat det samme som en dentastiks gør, for en hunds tænder. Og en gulerod er faktisk 10 gange billigere, så hvis man kan vænne sin hund til gulerødder ja så hvorfor ikke gøre det, det er da en meget billigere løsning, og den har samme virkning, så hvorfor ikke vælge den billige løsning. Og han elsker faktisk den gulerod 😉 Så det er sgu da win win.

Fik da også lige lidt stress på i dag, da manden min kom hjem, og så fortalte at hans chef lige ville kigge forbi inden for 20 min. så måtte jeg da hellere lige få tørt lidt borde af og lige få fjernet lidt ting fra bordene, og så kom han da også sammen med en anden.
Ganske hyggeligt, men kan godt li når man spørger om de ville have en tår kaffe, at de så svare så skal det også være en hurtig tår, for de skal jo videre hjem ad og der er jo lang vej her fra og så til Århus, men 1½ time var de her da alligevel 🙂
Så aftens maden blev også lige udskudt 1 times tid eller nok mere 1½, for normalt så spiser vi jo 17.30 og maden var først færdig kl. 19.
Men skidt pyt sådan kan det jo gå, men puha mit hoved det kan ikke lige ha sådan nogle uventede ting, men jeg klarede det da, bortset fra at nu har jeg bare dårlig samvittighed over at vi ikke fik spist til tiden og Tayas bad kom over i hendes spille tid, så der var ikke noget spil i dag.

Weekenden er ovre og en ny uge er igang.
Denne uge blir noget helt specielt for os, for nu er det lige ved og næsten, at vi skal hente vores nye familiemedlem, 4 dage, kun 4 dage til at vi skal hente vores lille Xargo-vuf, og vi glæder os.

weekenden, stod på at gøre haven Xargo sikret, der skulle først og fremmest klippes hæk, og så har vi jo så en masse store huller ind til naboen, fordi at vores hæk er så ødelagt, og halvdelen af den er så godt som død.
Men den kære vicevært har rådet os til først og fremmeste at tage nogle af de stik fra hækken som jo vokser ud, og stikke i jorden, i hullerne ind til naboen i første omgang, for måske 2 ud af 10 “stiklinger” sætter rødder, og så er det jo klart den billigste løsning.
Og så må vi krydse fingre for at nogle af dem slår rødder, så vi rent faktisk slipper for at grave hele hækken op, for at få sat en nye, som jo så er flere år om at gro op og blive en flot og tæt hæk.
Så til at starte med satser vi og ser om denne løsning virker.

Men at sætte sådan nogle stik ned, løser jo ikke problemet, for han vil jo stadig kunne gå igennem hækken til naboen, så vi fik også lige sat et lille tråd hegn op, for vi skal jo ikke have noget af, at han lige pludselig smutter.

I dag modtog vi også hvalpepakken fra www.olivers.dk og i lørdags var vi i maxi zoo for at hente en hvalpepakke derfra, som skrevet i et tidligere indlæg, at jeg syntes det er fantastisk, at man kan få sådanne gratis pakker, og så med en masse info til også, så man rigtig kan gøre det godt for sin hvalp.

Selvom jeg har haft nogle hunde igennem mit liv, så kan man aldrig suge for meget info til sig, så pt. læser jeg en masse, og har sågar også bestilt en masse fra www.dyrefonden.dk , som jeg glæder mig til at gå igang med at læse, når det engang havner i vores postkasse.

I weekenden fik Taya også brev fra VIA9.
Det var sjovt, for godt nok vidste vi godt at forsknings projektet nok ville kontakte os igen, men godt nok først når hun fylder 11, men det blev så før.
Hvad er VIA9? Tænker i nok.

For 2 år siden, blev vi kontaktet af det der hed VIA7, fordi ud fra CPR registret var Taya blevet udtrukket, af et forsknings hold, som forsker børns udvikling og trivsel, i de forkellige aldre, og det sagde vi så ja til.
Og ja der blev brugt nogle dage til det, hvor i første omgang, kom der nogle her hjem til os, hvor Taya skulle svare på en masse spørgsmål og lave en masse tests.
Vi var sågar også i København hvor vi var så heldige at få lov at overnatte på hotel, for så kunne vi hurtigere få klaret opgaverne og testene, på 2 dage, som foregik inde på Bispebjerg Hospital.

Så da Taya fik brevet gloede vi noget, men det er da fedt at også som 9 årig, at de lige sender lidt til hende, og så var der lige et skema som jeg som forældre skulle udfylde og et til Taya, som hun så også selv skulle udfylde. Og det har jeg så sendt af sted med posten i dag. Og så blir Taya så belønnet med en biograf tur, for at udfylde det skema, det er da luksus 🙂

Taya er desværre hjemme fra skole i dag, men ondt i maven, det er træls, for hun har jo allerede haft rigeligt med fravær fra skolen, på de få måneder hun har haft i 3. klasse.
Men jeg sender hende altså ikke i skole, når hun ikke engang kan hoste eller nyse og der så ryger noget ud af den anden ende. Det skal hun altså ikke.
Mon så ikke jeg også skal høre på det til skole/hjem samtalen på torsdag, men tja sådan er det altså. Hun er jo heller ikke bag ud med lektierne eller noget, den sørger vi jo bestemt for, at de blir lavet, det havde jo ligesom været noget andet hvis vi bare var lige glade og hun ikke lavede sine ting, bare fordi hun er hjemme.
Men ja lad os nu ikke male fanden på væggen, jeg ved jo ikke hvad lærerne siger til den samtale.

I går søndag d. 4 oktober var det en speciel dag, det var års dagen for min mors død.
Hun gik desværre bort for 23 år siden i en alder af kun 28 år.
Savnet til hende vil altid være stort, kommer aldrig at forstå hvorfor, hun skulle tages fra os, hun havde jo et helt liv foran sig.
Med årene er det blevet nemmere at komme igennem denne dag, men det har bestemt ikke altid været let. For tænk sig at miste sin mor som kun 10 årig, ens verden brast bare sammen, og sorgen ja den fik jeg aldrig lov til at vise eller komme rigtigt igennem.
Jeg havde rigtigt brug for min far den gang, men han var der bare ikke, for han taklede sorgen på en helt anden måde, han arbejde bare, for sådan havde han det bedst, og i stedet for at være far og være der for mig, hvor jeg havde mest brug for ham, nu hvor mor ikke var her mere. Blev jeg sat af, og boede på skift hos min farmor, og så hos min faster og så hos et venner par af mine forældre.

Det skal ikke lyde som om jeg overhovedet ikke havde nogen, for det havde jeg jeg var omgivet af kærlighed og støtte fra familien, men det var bare ikke nok, det var min far jeg havde brug for.
Jeg havde det svært, og syntes jeg er kommet langt, for nu i dag efter 23 år, kan jeg være mig selv på denne dag, jeg lukker mig ikke inde som jeg gjorde for for 10 – 15 år siden. Hvor jeg i dagene op til, ja der kunne jeg ikke være i nærheden af nogen, for sorgen var alt for stor, og ja, men jeg tror også at grunden til at det hele var så svært i så mange år efter, var at jeg faktisk ikke fik lov at tage afsked. Min egen far undlod mig at komme med til min egen mors bisættelse.
Den dag i dag tror jeg at hvis jeg havde fået lov at komme med, og fået lov at tage afsked, så tror jeg, at jeg havde taklet det anderledes.
Men hvem ved, det jo ikke til at sige.

Altid elsket altid savnet