Det er en fantastisk følelse, efter 8 år nu at have fået en besked i sin indbakke på e-boks, hvor der står i emnet ” besdked fra din arbejdsgiver” og bum en lønseddel er poppet ind, efter 8år…  Ja for nogle lyder det jo nok ikke vildt, men det er det for mig, i 8 af har jeg været en del af det danske system, og modtaget kontanthjælp, og har aldrig været stolt af det, har følt mig som samfundets udskud, og har altid inden kortet ramte mig, knokler for min indkomst… Men da jeg ramte bunden, med diverse psykiske lidelser, og fik dianogtiserert leddegigt, så det hele meget sort ud, min læge ville indstille mig til pension, for hun mente ikke jeg kom på arbejdsmarkedet igen. Efter en masse terapi i psykiatrien som dengang ikke gav mening, men som jeg nu den dag i dag, ikke ville have været for uden, for uden den/dem havde jeg ikke fået redskaber som jeg kunne bruge fremadartet, og som i dag giver mening, selv om det ikke gjorde det dengang. Og ikke mindst støtten fra manden min, som har været en vigtig del, så var jeg ikke kommet her til som jeg er i dag : har fået en arbejdsgiver, har fået  en fucking lønseddel for første gang i 8år …. 

Det må jeg dæmme godt være oppe at køre over. Jeg har kæmpet for at nå til hvor jeg langt om længe er kommet til, og er disse stolt af mig selv, for har trodset lægernes vurdering, samt psykologer og psykiatrenes..  Bum bum det har været en kamp, men kæmpede og kom ud af det lorte system… ??

Men ja ja lidt slap kommunen mig ikke, for min arbejdsgiver ville have mig fastansat allerede fra den 16 april, så det passede med en fuld lønningsperiode, men nej nej det stoppede kommunen, for så passede det ikke med deres lønudbetalinger… Så godt nok er jeg lykkelig over min første lønseddel, men det resulterede bare i jeg kun får en løn fra 14 dage og så nu står vi og mangler 4000kr til at betale vores regninger…. Og det vil kommunen ikke være behjælpelige med, for så kunne jeg få lønnen perioden til at passe … Hmmm hvad siger i, i stoppede fluks min ansættelse fra den 16/4 og sagde til min arbejdsgiver at de først kunne ansætte mig fra d 1/5 hmmmm… Så tak for lort…. Så hvor skraber man lige 4000kr op henne på 2 dage….? Det noget lort….

Men igen har total optur over min første lønseddel i 8 år…

Så kom ikke og sig at jeg ikke er en fighter, dem der har kaldt mig diverse ting, som doven og samfunds nasser og ja alt andet modbydeligt, sic det igen, og håber i har dårlig smag i munden, må karma være med jer… Ja det har taget sin tid, og hver gang jeg lige kom lidt op, røg jeg bare 100 meter ned igen, men jeg kæmpede, og hsr ikke kunnet kommet så langt dom jeg er nu, med en fast ansættelse i hånden, uden støtten fra min mand, mit barn og min familie så tak til jer og endnu mere tak for i troede på mig… Og igen dem der ikke troede på mig – i er ude, jer kan jeg virkelig ikke bruge til en skid….

Det er Onsdag og jeg er oppe og i gang. Kl. 6.30 var det ind og være barnepige for Lukas, som ligger med feber, så Carina og Jesper kunne tage på arbejde. Sådan hjælper vi hinanden her i vores lille række ? Dog er det ikke hele dagen, kun til kl. 11 for så kommer hans mormor og tager over, så skal jeg nok også lige ind og have en lille morfar, men nu må vi se.. Er i hvert fald glad for at kunne hjælpe, nu hvor jeg har mulighed for det.

I dag er jeg ansat og ikke længere praktikant, det er lidt vildt at tænke på, men det er dog stadig kun 3 timer, og ønsker mig gerne flere timer, så håber og krydser for at der måske bare lige kunne komme 3 timer mere et sted, for så kan jeg faktisk godt kunne komme helt ud af kommunens systemer, og det ville helt klart være toppen, efter så mange år som deres kaste bold. Men når det så er sagt, så min sidst sagsbehandler som jeg rent faktisk har fået lov at beholde i snart to år, hun har hørt mig, og støttet mig og det er altså vigtigt, at det er dig og dine behov der blir hørt og rent faktisk lyttet til. Som skrevet tidligere føler jeg mig også mere klar end jeg har været før, tror mere på det denne gang. Havde det været for 2år siden jeg blev sendt i denne praktik, så havde jeg sgu nok ikke klaret den, og den havde knækket mig. Men nu kan jeg række armene i vejret og sige jeg klarede den og føler mig så klar. Og at jeg er nået så langt havde jeg heller ikke klaret uden den vigtigste støtte i mit liv, nemlig støtten fra Manden min ? så tak for dig skat, din støtte betyder virkelig meget.

Nu skal jeg bare lige have styr på lidt små ting, som timesedler og en kontrakt skulle jeg jo også gerne have.

Taya ringede igår, så dejligt lige at høre fra hende for efter jeg er begyndt at arbejde aften, så er det svært lige at sidde og vente på hun ringer, men igår var jeg heldig at hun lige fangede mig, men ellers er der ikke meget hun snakker om, hun sad og ordnede sin negl for den var flækket. Men må indrømme hellere det end at hun slet ikke ringer ? Men hun nåede da at fortælle at ikke i morgen torsdag, men næste torsdag så kommer hendes klasse ned og besøger hende, og det glæder hun sig meget til, så det var dejligt at høre.

Jeg sidder her og tænker tilbage på de 8år der nu er gået, med diagnosen angst, skrevet sort på hvidt ind i min journal.
Hvor skræmmende det var, og til at starte med var det en svær proces, at komme frem til diagnosen, der bare lige pludselig ramte som en sten kastet ned fra en bro og ned i vandet, PLASK så var du ramt, og kunne hverken det ene eller andet.
Gik fra at være en meget social person, som aldrig stod i vejen for en fest eller en by-tur med vennerne, til faktisk ikke at kunne gå ud af en dør, bare det at få Taya ud af døren og i børnehave, var som om at have beton-klodser spændt fast om benene og de ville ikke tage de skridt ud af døren som jeg skulle.

Hele min verden brød sammen, for hvordan var jeg endt der og hvad var det som skete inde i min krop? En følelse jeg ikke kunne håndtere.
Det at tage sig et bad som var en normal daglig rutine, blev så uoverskueligt, at der kunne gå 3 – 4 dage før jeg lige kunne klare det, uden at bryde helt sammen i gråd.

Det at skulle åbne post, kunne være en kamp i sig selv, og åbner man ikke sin post specielt rudekuverterne, ja så ser det ikke for godt ud, men små enkelte ting, kunne være en kamp at få gjort, ting som “normale” vil ryste på hovedet over, og tænke hvor svært kan det være.
Men det kan være svært, og ja som ikke har dette inde på livet, i har overhovedet ingen ret til at dømme folk der lider.

Bare jeres sætning ” Du skal bare tage dig sammen” den hjælper på ingen måde, den gør kun det modsatte, man har måske taget et lille skridt fremad i den rigtige retning, men fyr den sætning af til en der allerede ligger faldt,  så kan jeg med garanti sige dig, så går man lige to tre skridt tilbage igen. Så det er ingen hjælp. Jeg ved det kan være svært at forstå, og især svært at forstå hvordan man som pårørende kan hjælpe, hvis os der lider kunne fortælle hvad du som pårørende kunne gøre for at få os til at få det bedre, så havde vi med 100% fortalt hvordan.

At sidde med angst i diverse forskellige former og grader, er intet jeg ønsker for andre, hvis jeg kunne ville jeg knipse med fingrene og vupti så var den væk, for alle. Men desværre er det en længere proces at komme igennem, for at få det bedre, for at kunne lærer at tackle sin angst, nogle har lettere end andre, men vi kæmper. Eller jeg kæmper jeg kan kun snakke for mig selv, men i 8år har jeg kæmpet en lang kamp, som har fået mig hen hvor jeg er i dag, er langt fra rask, er langt fra på toppen af trappen, men jeg er på vej.
For et par år siden havde jeg svært ved at acceptere at jeg stadig ikke var rask, rask nok til at vare tage mig et job, være med til at forsørge min familie, den dårlige samvittighed over for Martin, presser stadig dybt i mit hjerte.
Men har accepteret at sådan er/ser det altså ud for mig nu, om jeg er glad for det, NEJ overhovedet ikke, men jeg har accepteret at nu er det sådan og jeg kan kun håbe på det en dag blir bedre.

Når det så er sagt, så ved jeg ikke hvor jeg ville have været i dag, hvis ikke Martin var dukket op i vores liv, hans støtte betyder alt for mig, nok forstår han ikke mine lidelser altid, men han forstår og acceptere at mine dage kan variere, den ene dag kan være total optur, hvor den næste kan være total uoverskuelig, og jeg bare har haft brug for at lægge faldt på sofaen en hel dag. OG ALDRIG har han brugt sætningen “Tag dig sammen”

Der er så mange ting oppe i mit hoved jeg har lyst til at skrive videre på, men lige nu lader jeg den slutte her, og ønsker jer derude en skøn dag, og så vil jeg håbe, at i som kender nogle der lider psykisk, tænker jeg lidt om en anden gang i har tænkt jer at sige DE bare skal tage sig sammen 😉

Nu er al stressen og sådan ved at have lagt sig, med 3 ugers tid hvor der bare har været noget hele tiden, men nu er der vidst ved at være ro på igen.
Der er jo sket en masse, eller også er der ikke, men jeg tror jeg vil dele det lidt op, så først vil jeg skrive et indlæg nu om Taya pigens fødselsdag.

Men ja vores dejlige unge fyldte 11år for 14 dage siden, hvor hun weekenden inden jo holdt fødselsdag for klassen.
På selve dagen d. 16 maj var det jo hverdag og hun skulle i skole, men lidt hygge til morgenmaden og  et fint kort, for gaven havde hun jo fået på forskud, en ny mobil-telefon da hende iPhone overhovedet ikke kunne holde strøm mere, så det blev til en Samsung Galaxy J5 som hun blev mere end glad for 🙂 og det jo dejligt.
Ellers gik dagen bare med skole gang og leg ude efter skole, for der skulle jo først holdes fødselsdag for familien d. 20 maj.  Ingrid Tayas farmor var også lige forbi hurtigt med en fødselsdagsgave til hende, som var sengetøj og 10 dåser makrel 😉 som hun blev ovenud lykkelig for, for er der noget tøsen elsker så er det makrel, og Martin fik med løftet pegefinger, fortalt at det var hendes makrel og ikke hans 😉

Lørdag d. 20 maj stod jeg op kl 6 og skulle sætte nakkefietterne i ovnen, da Taya havde inviteret hele familien på pulled pork burgers, men så gik jeg altså også lige op i seng igen og sov et par timer mere. Og så var det ellers også igang med bord dækning, og der skulle også lige lægges en lagkage sammen, for ingen fødselsdag uden lagkage, hvis man da spørger Taya, men der blev kun lavet en, da det nok ville være begrænset hvor meget mere folk ville kunne spise efter at have spist Burgers.
Kl 17 var gæsterne inviteret til, og hun fik sig nogle gode gaver, ny skole taske, billetter til Sjællands festivalen, hvor hun igen i år vil invitere Signe-pigen med 🙂 en noget så fin halskæde, en dagbog, og så ellers penge, ikke dårligt og hun var vidst mere end tilfreds.
Maden var vidst også et hit, det var i hvert fald indtrykket vi eller jeg fik, og nogle havde slet ikke smagt det før, så det var spændene om det i det hele taget kunne li det 😉 men der blev da spist og oldefar fik bare en alm burgerbøf, da han jo ikke må spise svin 😉

Men alt i alt en skøn eftermiddag/aften med familien på besøg til fejring af tøsens 11 års fødselsdag, vil takke endnu engang familien for deltagelsen 🙂

I dag er det Taya-pigens fødselsdag hurra hurra hurraaaa

Forstår det simpelthen ikke, og ja ja jeg ved godt vi siger det hvert år, men for satan da, lad os lige stoppe tiden og nyde vores “lille” pige lidt endnu. Hun blir alt alt for hurtig stor…

Hun har jo tyv startet lidt med fejringen af sin fødselsdag, da hun i lørdags havde inviteret klassen på boller og kage. Hvor 16 skønne unger kom og hyggede med hende et par timer, det gik fint der var lidt brok over de ikke måtte gå på legepladsen, men værre var det vidst heller ikke for så fandt de så på noget andet, nogle sad på værelset og så film eller spillede spil, og andre var i haven og hoppede på trampolin og andre spillede bold, ja der var unger alle vegne 🙂 Men er sikker på tøsen havde hygget sig og ikke mindst scoret sig nogle gode gaver 🙂

Og i dag på selve dagen, blev hun vækket med fødselsdags sang, og så måtte Paps afsted på job. Og så var det ellers morgen hygge med en bolle, en muffins og en kop kakao inden skolen kaldte…
Fødselsdagsgaven den måtte hun undvære men et kort fik hun… Men nu var det jo ikke fordi hun ikke fik fødselsdagsgave, men den havde hun rent faktisk fået på forskud, da hendes iPhone ikke kunne mere 🙁 så hun fik sin fødselsdagsgave på forskud for et par uger siden, som var en ny Samsung Galaxy J5… 🙂

Nu er dagen ved at være omme, og vi har hygget her til aften med lidt spil, selvom tøsen er utilfreds, af at det var ved at være sengetid, for selvom man har fødselsdag skal man nu stadig passe sengen til tiden, nu hvor ens fødselsdag falder på en hver dag 😉 

Her til sidst er der lige et billeder af Taya åbner sin gave fra sin skønne Farmor som lige hurtigt var forbi med en gave. Og så min fine Mors Dags gave, som var det fine mors dag hjerte fra i år, samt et jubilæums hjerte, så glad jeg blev for det, og faktisk havde jeg helt glemt det, men kl. 20 søndag aften stod hun der med to pakker foran mig 🙂 Tak skatte-pigen jeg elsker min gave eller mine gaver 🙂 Det sidste billeder er fra i går aftes hvor hun skulle til skole fest, og tøjet havde hun selv valgt, hun ville gerne være pæn, samtidig med hun også gerne vil være anderledes og ikke ligne alle andre 😉 og for det elsker jeg hende, hun vil føre sin egen stil, og på lige det punkt røre det hende overhovedet ikke hvis nogle syntes hun er anderledes 🙂

Nu vil jeg bare Takke alle jer som har sendt lykønskninger til vores pige i dag 🙂