Lyden af hendes navn, runger stadig i mit hoved

Podning af Lilyas knopper

I mandags var vi som sagt til lægen med Lille-lorten, så de kunne se på hendes underlig spredning af knopper, der blev spekuleret i mange diagnoser: skoldkopper, fnat, nældefeber, febereksem, børneeksem, børnesår, mund- hånd- fodsyge og svømmeknopper, kært barn har mange navne..
Så derfor valgte lægen at lave en podning af dem, og så skulle de jo lige dyrkes og analyseres, og i dag kom der svar. Der var ingen infektion eller bakterrier og de var ikke smittebærende.
Det jo dejligt, men det er stadig så frustrerende, for hvad pokker er det så? Og det virker lidt som om at det er ved at gå væk igen, dem på lårene og overarmen er blevet mildere men så nede på håndleddene og anklerne kunne det godt ligner at der er ved at komme nye, og også på kinderne, det er sgu for underligt.

Vi havde fået en henvisning til huslægen med henblik på min psoriasis, så der ringede jeg op i dag, for ville lige vente på svaret på podningen, for havde det været skoldkopper eller anden infektion, så ville en hudlæge jo ikke være nødvendig, men nu hvor podningen ikke gav noget, så var det bare med at få ringet, der fik vi tid til d. 2 december, og hvis knopperne var væk af sig selv der, så skulle vi ringe og aflyse tiden, for er de væk er der jo ingen grund til at komme.  Så er der styr på det eller ikke, lægen kan jo ikke rigtig gøre noget, når podningen ikke vidste noget, men gav os råd om at vi kunne købe en mild hormoncreme man kan købe i håndkøb og smøre hende med.

Men ja ellers er det dælme ikke fedt at have en “syg” irriteret “baby” når man så selv lige pludselig skal rende på toilettet kontant og ikke kan holde noget i sig, samtidig med at have et skrigende barn 🙁 det ikke hyggeligt, så det blev en dag hjemme for mig i dag og også i morgen.

Skal vi lige have en positiv ting, så skal mande min til jobsamtale i morgen, det blir spændene, så vi krydser lige fingre for ham, det har ikke rigtig noget med hans chauffør uddannelse at gøre, men det er et job han har søgt, som sygehuset søgte ansætte til så nu må vi se, det blir i hvert fald spændene, og en jobsamtale er positivt, for så får man da lidt positiv respons på alle de forbistrede ansøgninger, han SKAL skrive hver uge, og når man intet høre i flere måneder så bliver man da deprimeret, så det her havde han virkelig brug for 🙂 Hep hep mande min…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyden af hendes navn, runger stadig i mit hoved