Lilya indlagt

Sikke en dag i går, men det startede allerede i forgårs onsdag, var vi så småt var igang med at gøre os klar til at skulle besøge Helle, dagplejen, en sidste gang inden hun skal starte.

Kunne se på hende hun ikke var helt frisk og så var temperaturen 38.1, en lille feber så det ville jeg ikke gøre så meget ved, for det kunne jo være tænder var på vej eller noget, men hen af middag steg den og sagde 39.2.
Lægens telefon var lukket med heldigvis har de en akut telefon man kan sms til ind til kl. 16 så efter jeg havde skrevet en sms gik der 5 minutter så ringede lægen, og der var Lilya snakkende og vågen i baggrunden,  som hun kunne høre, så hun var ikke bekymret, men forslog panodil og så skulle vi selvfølgelig ringe tilbage hvis det blev værre.

Så Farmand måtte lige en tur på apoteket på vejen hjem fra arbejde.

Resten af aftenen var hun fin nok og feberen blev holdt nede på 38.5, hun ville gerne snakke/pludre men var ikke helt på toppen.

I går morges stod vi op og hun var varm, men stadig snakkende/pludrende og remperaturen sagde 38.7, hun spiste sin hirsegrød, men efter morgen-grøden kunne jeg se det begyndte at gå nedad.

Hun sad bare og sad sagde ingen ting, hun blev mere og mere døssig, så var det op og tage temeraturen i numsen, vi har eller et digital termometer, men det giver jeg ikke 5 potter pis for, så det eneste rigtige er at tage den i endetarmen, færdig bum.
Den sagde 40 , så var det bare at få ringet til lægen, og flot ringer og ringer, men der er ingen telefoner ledige, så prøv igen senere, det har man overhovedet ikke lyst til at høre, når man kan se en lille pige bare ikke har det godt og bare blev værre fra det ene øjeblik til det andet.
Nå men hurra for akut telefonen så jeg sendte en sms: cpr-nr, navn, døssig og 40 i feber

Nåede lige at få doseret panodilen op, og så ringede lægen, og fortalte som det var hun var slet ikke i kontakt, man kunne se hun gerne ville åbne øjnene men de lukkede hele tiden, og så dinglede hun.
Så sagde hun bare med det sammen vi skulle afsted til børne modtagelsen, hun ringede der ud med det samme og meldte vores ankomst.

Så var det jo bare pakke sammen og afsted, i sådan situationer ønsker man virkelig at man har en bil, men efter jeg havde pakket sammen, og vi var på vej tog det kun 10 minutter så var vi der ude, hvor mande også var kommet ud.
Da vi kom der ud var hun vågnet mere op, men som de sagde det var nok panodilen jeg havde givet som gjorde sin virkning, men når det er børn under 1 år med 40 i feber så skal man komme.

HUn blev lyttet på, vejet, og målt, og så kunne de se marmorering på hendes hud, som jeg ikke havde set før, som faktisk først var kommet der, og det er tegn på der er noget og kroppen går i forsvarsposition (det vidste jeg ikke, så der lærte jeg noget nyt) ikke at det behøver være alvorligt, men det er tegn på hun har det skidt.

Hun vil ikke drikke, så vi fik noget ecolyte, hvor der er det helt rigtige i, elektrolytter og sådan, for man ikke skal dehydrere, som bi så skulle give hende hvert 5 minut eller forsøge på det, men sådan en engangs plastik sprøjte.
hun fik sat plaster som skulle bedøve hende der var der skulle tages blodprøve i armen, og så kom de inde med et underlag og en kop, og så skulle vi fange hendes tis, så de også kunne få en urinprøve..
Selvom det var en træls situation vi var i, så var den opgave altså komisk: Stå der og holde øje om hun tissede for at prøve at fange det i koppen, samtidig med man også skulle give hende ecolyte, og lige det jeg lige giver hende ecolyte så kommer der en ordenlig tis-tår men når kun at fange en dråbe, det var sgu komisk, men de mente de godt kunne bruge den.

Lidt efter var der svar og der var lidt bakterrier i urinen, men der var så ikke lige nok urin, til at kunne sende det til dyrkning, så vi skulle forsøge igen.
Det lykkedes at fande lidt mere denne gang, men ikke meget, men det var fint, denne var der ingen bakterrier i og der var nok til at sende til dyrkning.

Så skulle der tages blodprøve, puhaa aldrig har tiden føles så lang (garanteret den har, men det her det er bare ikke sjovt) De skulle have en i fingeren og en i armen, og nu havde hun jo fået bedøvende plaster på, så hun ville ikke kunne mærke stikket, hader nåle og hader selv at blive stukket, men at se sen lille pige, og ikke mindst høre hendes skrig da de stak nålen i hende, det knuser sgu ens hjerte, og de står og strammer båndet mere og mere og løsner og strammer, det kunne jeg ikke klare, bare se ind i min lille piges øjne der siger hvorfor du ikke noget hjælp mig mor, nej mine tåre trillede ud, og det var slet slet ikke til at bære, og fik vidst sagt/råbt nu er i fandeme færdige,flere gange, og nu har i vidt blod nok, det var slet ikke til at bærer.
Da det var slut tog farmand hende op, og vi nåede nærmest ikke at trøst hende før der skulle stikkes i fingeren, og der lige skulle presses mere blod ud af der.

Efter 4 “glas” sagde jeg ikke nu er det vidst nok blod jeg går amok lige om lidt (og selv om det ser ud af meget og de står der og presser og trykker hendes finger til 4 glas, så er det jo kun nogle dråber der skal i, men damn en barns gråd og så på den måde det er ikke til at bærer det knuser virkelig ens hjerte)

Bare at skrive om det nu rejser hårene sig på armen og tåre i øjet kommer frem, det er bare ikke sjovt, og alle forældre ville til en haver tid tage det for sit barn i setedet for at de skulle udsættes for det, hvis man bare kunne, håber og krydser fingre for vi ikke skal det her igen.
Efter en time havde vi svar, og der var intet alt så heldigvis fint ud, infektions-tallet var på 11 så det var en lille virus, infektions-tallet skal være over 50 før der er noget de kan give noget for.
Så vi blev udskrevet på panodil-kur i et døgn og ecolyte.

Allerede til aften virkede hun bedre, men når storesøster kom frem fra sit skjul, så var der store smil, dejligt at se, og syg eller ej så er det bare så dejligt et syn at se det lys der skinner fra de begges øjne når de ser hinanden, det er bare ren kærlighed.

Inden senge tid, brækkede Lilya sig dog, men tænker det klart med at maven er blevet fyldt op med al den væske hvert 5 minut, plus hun også lige fik sin nat flaske, men kl. 21.30 sov hun og sov lige til i morges kl. 7  så det var dejligt.

Til morgen er hun langt mere frisk, og meget mere på, og ville drikke alm vand og spise sin grød, og en temperatur på 37.8, så nu håber vi den blir nede, vi skal jo stadig give panodil 2 gange mere i dag og så må vi se hvad der sker når vi stopper om den blir nede eller om den stiger igen, vi krydser jo selvfølgelig for den blir nede.