Ny madkasse - f..... Med mit hoved

Fødselsdag hos Bedstemor

I lørdags gik turen til Kerteminde, hvor vi var blevet inviteret over til Mandens Bedstemors fødselsdag.
Som de sidste par år var det hyggeligt og den lækreste mad, der blev serveret i Kerteminde Marina.

Ungerne hyggede sig og mellemmåltiderne, var der rig mulighed for at gå rundt i Marinaen og nyde de skønne omgivelser, vejret kunne ha været bedre, men dejligt med frisk luft i kinderne 🙂
Da dagen var ved at være omme kom Taya og Noah løbene for de havde fået den ide om at Taya skulle med ham hjem og sove, for Taya ville gerne se Noah spille fodbold søndag, og det var i orden med Heidi og Christian. Så det endte med at Taya tog direkte med dem hjem 🙂

De to, de går bare så godt sammen, også selvom de faktisk kun ser hinanden den en gang om året, selvom vi hvert år siger, ej nu må vi da også se at finde ud af noget så de kan ses mere end bare den ene gang. Men det blir bare aldrig til noget, for det ene tager det andet, og lige pludselig er der gået et år 🙂
Men nu har de udvekslet telefonnumre 😉

Da turen gik tilbage til Sjælland, var vi jo barnefri, og det var da fedt, for der hjemme havde vi mandens kammerat Lars, som skulle være der til han skulle videre til Bornholm.
Så når man var barnefri, havde vi den tanke at vi så skulle runde Slagelse by senere 🙂
Da vi så kom hjem og vi sad og fik et par øl og glas vin, så faldt vi i snak og vi nåede faktisk slet ikke i byen 😉 Men det var skam også hyggeligt.

Søndag stod vi op, og da vi alligevel havde Svigermors bil, kørte vi da også ud til B73 for at se Noah spille kamp, og så kunne vi jo tage Taya med hjem derfra 🙂

Da vi kom hjem var Taya allerede på vej ud og lege, og så kørte Lars, Mande og jeg i Bilka for at handle, og når nu vi havde en kok i hytten skulle det da udnyttes, så Lars fik lov til at stå for aftensmaden 🙂

Som stod på risotto med lidt fisk, og hold nu kæft hvor smagte det lækkert, og bare det at få fisk, det sker ikke så tit her i hjemmet, for manden er ikke meget for det, og så sker det måske engang hver tredje år 😉 udover så ender det bare med lidt laks og rejer på et stykke franskbrød 😉

Allerede søndag aften begyndte manden min og skræmte lidt 🙁 Sådan noget øv, men der florere også en masse lige nu, så at det lige skulle ramme ham, er skidt.
Men heldigvis er Taya og jeg sluppet, så det er vi glade ved, men stakkels mande min.
Så denne uge har han bare lagt i sengen 🙁
Nu håber vi bare på han snart er på toppen igen, og at Taya og jeg stadig er så heldige at det ikke rammer os.

I går gik Xargo-vuf og jeg en lang morgen-tur, så mande kunne lægge og sove/slappe af og få lidt ro, så vi snart kan håbe på han kommer i bedring.
Turen var skøn, selvom vejret var overskyet og små koldt, tittede solen da lidt frem engang imellem, og Xargo nød at løb frit på soldater-marken.
Først tog vi den ene vej rundt, og da vi nu alligevel var uden tog vi den anden vej rundt også 🙂

Men lige pludselig gik der nærmest panik i den, for der var en Hjort, og før jeg nåede at kalde Xargo til mig, så var han væk i turbo efter hjernen 🙁 Og soldater-marken er bare stor og han kunne være over alle bjerge, kunne bare mærke angsten fylde min krop, og tanken om han bare var væk, var modbydelig.
Men der var jo bare intet at stille op, jeg kunne kalde på ham, men han var ikke at se, efter 10 min, kom han langt om længe til syne, på bakke toppen, og de 10 minutter føltes som uendeligheder 🙁
Men han kom tilbage og jeg var lettet, puha tanken om at skulle ringe hjem til Manden og fortælle Xargo var stukket af, puha den havde ikke været god, og jeg når jo og tænke de værst tænkelige tanker i sådanne situation , men heldigvis endte det godt.

Men der var det snor på med det samme da han var kommet på plads, og så var det snor på resten af turen og så ellers hjem.

Efter vi var kommet hjem og han havde sovet, han var godt udmattet, men det tror da fanden når han tror han skal jagte en Hjort, og der var smæk på, har sgu aldrig set ham, så hurtig før.
Men da han kom op igen, var der noget galt ham humpede 🙁 øv øv vores lille vuf var kommet til skade, og han humper stadig lidt i dag 🙁 Sådan noget øv, men vi må lige se det an, men det er ikke så slemt som i går, så mon ikke han bare har stødt benet eller vredet om, som vi mennesker jo også kan gøre engang imellem.
Men nu må vi se, ellers må vi lige kontakte doktor manden, eller damen imorgen, hvis han stadig er en humpe-Frans.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny madkasse - f..... Med mit hoved