I’m Back… eller næsten…

Sku vi lige prøve det der blog-skrivning igen…? Nu hvor der rent faktisk har været meget dødt, faktisk rigtig meget dødt, sidste jeg udgav et indlæg var 30 maj sidste år, hvor jeg var helt stoke over min første lønseddel, i nok 8 år. Nu er der kommet lidt flere lønsedler ind i indbakken siden sidst og det er fandeme fedt, giver stadig den lange finger, til det offentlige og ikke mindst dem som aldrig troede på mig at jeg ville komme ud på arbejdsmarkedet igen.

Men her sidder jeg 9 måneder efter, stadig med job, det samme sted og jeg er god til det, jeg laver. Så kan vi jo så diskutere, om hvor anerkendt man bliver, som rengøringsassistent. For hold nu kæft, nogle gange kan man ligeså godt bare stille sig i arenaen og så er der frit slag, med spyt, stenkast eller hvad det nu syntes passer til sådan en som mig, der jo bare eller som kun er rengøringsassistent.. Men lad os nu se hvordan jeres fisse-fornemme kontorer i sidder på dagen lang, ville se ud hvis ikke der ikke fandtes sådan en som mig.

Men nu er jeg kommet i job, og det betyder så, at der ikke er så meget tid til denne skrivning, som jeg havde håbet på, men hverdagen skal jo også hænge sammen, selvom det kan være svært engang imellem, nu hvor vi nærmest er på skifte hold her hjemme. Manden har fået nyt job, hvor han møder på job kl. 6 og så står jeg op og sørger for tøsen kommer i skole, selvom hun jo nok snart eller faktisk er så gammel at hun sagtens kunne selv, men med mine arbejdstider, ja så er det faktisk kun morgnerne jeg har sammen med hende, foruden weekenderne.
Så når hun er sendt i skole, så skal der gøres en masse dagligdags ting, som rengøring, tøjvask, handlen og så videre, og hvis jeg er heldig kan jeg lige nå en hurtig middagslur inden jobbet kalder, og hvis jeg er endnu mere heldig så når jeg lige at møsse kramme manden min, inden jeg hopper på cyklen og af sted med toget kl. 15, og så er det ellers ham der klare madlavningen, og vigtigst af alt holde øje med tøsen vores. Sørge for at hun nu får gjort de ting hun skal, og ja så når jeg lander hjemme kl. 22.45 ca så er mine de bedste, Manden min og tøsen hoppet til køjs, og ja så er den dag ligesom gået.

Weekenderne er så dem vi sætter mest pris på, for der kan vi være sammen, og nyder hinanden til fulde, og manden og jeg er begyndt at indse, at det faktisk er ok at vi gør noget sammen, hvor det kun er ham og jeg, det har vi ikke været gode til før, da vi faktisk altid prioritere Taya, og det er der da heller ikke noget forkert i, men før hen har det altid været, det vil vi rigtig gerne men hvad så med Taya? Og vi laver da selvfølgelig også ting sammen alle 3, vi er blevet rigtig glade for som familie at tage på Brøndby stadion, og Taya er blevet meget bidt af det, og når vu så tager der ind, bliver hun nærmest skuffet over hvis vi vælger ikke at stå på Sydsiden 😉

Her inden for den sidste måned, har manden og jeg været på tur for os selv, først til Lukas Graham koncert, som var vores julegave til hinanden, og det var dæleme en fed oplevelse, som jeg sent vil glemme.
I går var vi så på endnu en date, der stod den på ” Terkel the mother fårking Musical” hvor vi faktisk havde klaret “passing” af tøsen, men hun ville faktisk hellere være alene hjemme, og vise os at det kunne hun faktisk godt. Hvornår blev vores LILLE pige ikke så lille mere? Men ja hun skal jo lærer det, og hun fortjener at vi viser hende denne tillid, meeeen alligevel, vores lille pige, er bare slet ikke så lille mere, hvis man da bare kunne skrue tiden bare lidt tilbage.. Her den anden dag så jeg sådan et minde på Facebook, der var 6 år gammelt, med hende og vores gamle elskede hund Lady som vi jo ikke har mere, men ja så bliver jeg sgu næsten en tude Marie, for 6 år siden, der VAR hun vores lille pige, og hold nu kæft hvor kan man da savne, dengang hvor hun havde mere brug for os voksne og ikke var så pokkers selvstændig og med sine egne meninger og holdninger, Ja ak ja det var dengang.

Nå men tilbage til i går, hvor manden og jeg var på date, vi tog mod København ved 11.30 tiden for så kunne vi spise frokost i tivoli inden forestillingen kl. 16, først gik vi lidt rundt, og så endte vi på Prices Diner, hvor vi fik de lækreste snacks inden vores Burgers kom, hold da Magle det vær lækkert og mæt blev man helt bestemt, bare stedet i sig selv og betjeningen, ja det var i hvert fald pengene værd, vi vil helt klart vende tilbage, men når vi gør det så har vi tøsen med.

Derefter var det endnu en runde vi gik i tivoli, og lige pludselig er der nogen der kalder Martin, Martin , Martin og vi går bare videre, for hvad ville sandsynligheden være at det lige ville være min mand der blev kaldt på? Men jo ganske rigtig så var det min mand, der blev kaldt på, for det var nemlig hans store søster som han nok ikke havde set i snart 18år der stod der, var fedt var det ikke lige, de har da selvfølgelig skrevet sammen, men bare ikke set hinanden, og det gjorde da også bare dagen lidt mere fed.
Så gik turen ellers over i koncert salen, og se Terkel.
Oplevelsen var fed og der blev grint, og det var sjovt, meeen jeg ville nu ikke kalde den en musical, for jeg ville mene at i en musical ville der være meget mere sang og dans, det var nok nærmere bare teater… Man kunne også mærke at “skuespillerne” ikke var så erfarne, men de gjorde det bedste de kunne, og Martin Brygmann han fik det til at flyde, der var lidt små fejl, men det kørte og der blev grint og klappet, vi blev en oplevelse rigere, og havde en dejlig dag, er sikker på når de har spillet det flere gange bliver det bedre og bedre 🙂