Sikke en søndag, den startede med ringen til lægevagten, da Lilya havde fået lidt knopper på højre arm om lidt på højre ben, men lægevagten ville ikke se hende, da det kun var så lidt og hun ikke virkede sig generet af dem, men han ville dog lige henvise til en corona-test.

Corona testen blev klaret og hun var bare så sej, og fik en trøste mus, dagen var stille og rolig, og tjekkede knopperne ved ble skift, der var ikke kommet flere.
Til aften efter spisetid og hun skulle i bad, tog jeg tøjet af og der var kommet mange flere, nu på begge arme og ben, men intet på ryg eller mave, så mens hun kom i bad sad jeg i kø til lægevagten.
Da vi kom igennem sendte han et link til en video-samtale så han kunne se udslættet/knopperne, men da hun stadig ikke viste tegn til at de var til gene for hende, skulle vi vente og kontakte egen læge i morgen (altså i dag)

Efter kontakten til lægevagten, sendte vi billeder rundt til lidt stykker for at se om det evt. havde et bud på hva det var. Men jeg ringede så til lillsøster i Sverige hun er jo sygeplejerske, men med belysningen var det jo også svært at se, vi snakkede lidt, og lige pludselig kunne jeg høre svoger kalde på Thea, min niece, og lyden af der blev banket på døren hårdt, og min lillesøster siger hun ringer tilbage senere, og inden der ingen forbindelse var hørte jeg bare skrigen af Theas navn blev råbt.

Jeg begyndte at ryste med det samme og kunne bare mærke noget var galt, og råbte på Martin , for kunne bare mærke noget ikke var som det sku være :'(

Jeg hørte intet fra Simone, og der gik evigheder, eller nok bare 1 time, men det føltes så lang tid, og jeg skrev om det var ok. Hun skriv ring til mor. Og jeg ringede med det samme, men opkaldet blev afvist, og jeg tud brølede havde jeg en bil var jeg kørt afsted med det samme. Hvorfor fanden bor vi også så fandens langt væk fra hinanden.
Det føltes igen som evigheder, men tror ikke der gik mere end 5 minutter så ringede mor mig op, og kunne bare se hendes øjne havde grædt, og begyndte igen at tude, og kroppen rystede.

Thea var faldet om i badet, og Toomas min svoger havde hørt nogle bump, og bankede på døren og hun havde ikke svaret, og bankede igen intet svar, så de måtte banke døren ind, og så fundet hende livløs og blå i badekaret :'( Sådan et syn skal forældre ikke havde af sit barn, deres guld, deres et og alt, Toomas var hurtig med hjerte massage og fik gang i hendes hjerte igen, og redningsfolk var hurtigt på stedet. Hvilket mareridt, var og er stadig så knust på deres vegne, vil ikke kunne bære at se mine egne børn sådan, ingen skal se deres børn sådan.
Mor og far var også taget derned, og mor fortalte at Thea var vågen og græd da de kørte med ambulancen til sygehuset, og Toomas var så fattet og rolig, Han er en HELT. Jeg ved slet ikke hvordan jeg ville reagere i sådan sted, tror ikke jeg ville kunne have sådan en ro som han.

Men lyden af dem kalde hendes navn er i mit hoved stadig og tårene har trillet ned af kinderne flere gange i dag, er så taknemlig for at hun er i live, hun er en fighter, en kæmpe, en helt, og så ung og fuld af meninger og troen på en bedre verden, om ikke andet hun kæmper for en bedre verden, hun er den sejeste lille tøs, som en moster kun kan være stolt af, så Tak elskling for du kom tilbage til livet – MOSTER ELSKER DIG

Simone ringede til mig også, og så var jeg endnu mere lettet og hun fortalte mig hændelsen, men at Thea var vågen og havde spist og kunne svare på nogle spørgsmål, og hun var i live <3

Livet kan lige pludseligt hurtigt tage en helt anden drejning end hva vi ved, så husk pas på hinanden og værdsæt hinanden ingen ved hva morgen dagen bringer.

Tilbage til Lilya, ja den er nok lidt hård efter denne fortælling, men vi kom til lægen i dag, og lægen undrede sig også umiddelbart over var det var og der var kommet flere, men stadig ikke yderligere generet af dem, kun feber og pylret og meget mor syg, så jeg måtte tage en dag hjemme. knopperne blev podet og sendt til dyrkning/analyse og så har vi svar i morgen efter middag eller onsdag middag. Men efter som jeg har psoriasis ville de også henvise til en hudlæge, da psoriasis jo går i arv 🙁 håber godt nok ikke det er en form for det hun har, og slet ikke allerede hun er ikke engang fucking 2 år endnu.

Men nu er der ikke andet end at vente og se hva podningen siger, og om det blir endnu værre, men det underligste er jo det kun var på arme og ben, intet på ryg eller mave. Men så alligevel her inden sengetid, lignede det der var en eller to dutter på vej på hendes kind, vi må se tiden an, og blev det være og fik hun højere feber skulle vi jo selvfølgelig kontakte lægen igen.