En tur forbi skolekontoret

Taya havde overhovedet ikke lysten til at tage i skole i morges, og det er eller lang tid siden hun har haft det sådan, og igen så er Taya ikke den person der bare fortæller hvordan hun går og har det, der skal være gået noget tid og hun skal have gået med det længe før hun åbner op. Eller sådan var hun før hun kom på julemærkehjem.
Julemærkehjemmet havde jo givet hende et godt boost, til at sige fra og tro mere på sig selv…

Men her til morgen kunne jeg godt, mærke den gamle Taya måske var ved at komme tilbage, og hendes boost måske er blevet bristet lidt.
Der er så åbenbart en dreng som har kaldt hende diverse ting igennem et stykke tid nu, og det har hun så gået og holdt inde igen desværre, men sådan noget skal STOPPES, for vi har været der før, og vi skal bare ikke helt derned igen med hende…
Så ikke noget skriveri til skolen, nej så hopper jeg direkte i tøjet og på cyklen og cykler med i skole og går direkte til kontoret, bum færdig, der er ikke noget at diskutere, selvom Taya siger det er ligemeget mor, vi skal jo alligevel have nye klasser efter sommerferien, OG NEJ det sgu ikke lige meget, skal hun gå og have det skidt i 3 måneder og de bare skal have lov og knække hende endnu mere, Nej fandeme nej.

Så vi fik os en fin snak med Lotte, som ville tage hånd om det, og få en samtale med klasselæreren , og denne dreng, og så et par andre, som har fulgt lidt med, måske ikke af den “onde” meningen, men de har i hvert fald heller ikke stoppet ham. Og det gør jo ondt, når de andre drenge man faktisk har det pisse godt med, lige pludselig hopper med på vognen, når den ene dreng folder sig ud, med diverse tilråb og hentydninger.
Så nu håber vi det vil blive taget op i klassen, og Taya kan få nogle samtaler med Henriette, som måske kan hjælpe hende med at finde tilbage til det hun lærte på julemærkehjemmet og hun kan blive den glade Taya-pigen igen.