En smuk dag at tage afsted på....

Dagen der på.

Det er stadig trist det hele, mine øjne er så tunge, at lukker jeg dem falder jeg højst tænkeligt i søvn.
Trods jeg har sovet så fantastisk i nat, selvom nogen nok ville sige at hvordan kan jeg sove, når jeg har mistet en der har stået mig så nær.
Men i aftes da jeg lagde mig, kunne jeg lægge mig i sengen med ro, og ikke på nåle, for i den senere tid er jeg vågnet op af den mindste lyd.
Men i går gik jeg i seng med ro og vidste der ikke ville være nogen som ringede, for Famse har jo fået ro, og så kan vi andre også få ro.
En ro vi alle sammen har trængt til.

Jeg ved et blir en svær tid vi går i møde, men livet går som sagt videre, nu skal vi bare lige have overstået det sidste, og sendt hende afsted på den sidste tur.

Taya tager det hele så flot, og som hun siger, ” Det er trist og det gør ondt mor, men jeg har fået en ny at holde af, nemlig min nye kusine”
Vi har lige læst den bog sammen som Taya fik af en sygeplejerske på Hospise i Torsdags da hun var ned og sige farvel. Som er lavet i samarbejde med bedemand foreningen. Og det er sgu en så fin bog, som forklare det lidt eller en lille fortælling og hvordan børn, reagere og tager døden på.
Og der sluttede den lille historie også med at Onkel Arne gik bort, og onkel Arnes hund, fik hvalpe, så ligesom som Taya allerede selv har sagt, er det når nogen går bort kommer der nyt liv til som man kan holde af.

Det kan lyde mærkeligt, men igår da det hele var slut, og Famse var blevet gjort så fin, tog jeg et billed af hende.
Her til morgen fortalte jeg Taya at jeg havde taget billedet og hun bestemte selv om hun ville se det, og hun tog det så pænt, og sagde hu jo så anderledes ud, men hun var smuk.

Står lidt i et dilemma, for kan ikke helt finde ud af om Taya skal med på Hospice i dag. Ikke for at hun skal ind og se hende men måske hun også vil med når hun er blevet lagt i kisten og vi skal synge hende ud til “Dejlig er jorden” af Hospice.
Men et eller andet sted er det jo nok, fordi jeg syntes hun skal, fordi jeg ved hvordan det føles når man ikke får sagt ordentligt farvel, da jeg jo ikke selv fik lov til at tage afsked med min mor dengang, Så jeg ved hvor hårdt det er ikke at få sagt farvel.
Så ja ved sgu ikke om hun skal med eller ej.

Men der er jo tids nok til at beslutte sig endnu, for vi skal først her hjemme fra, ved 15.15 – 15.30 tiden.
Martin er taget på job og tager lige et par butikker og så kommer han hjem og tager med derned også, har lånt svigermors bil, og har den til imorgen tidlig. Så det var dejligt.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En smuk dag at tage afsted på....