Det sørme det snart det Jul…

Selv om tøsen har juleferie, ja så er hun alligevel tidligt oppe, det sgu ikke så tit, at hun virkelig sover længe. Og selvom at jeg har et dejligt sove hjerte, og som sagtens kan sove længe, ja så er jeg alligevel oppe kl senest 7 hver dag, argh måske ikke hver dag, for når manden er hjemme i weekender og egentlig ikke skal op, så vågner han alligevel Kl. 6 og kan ikke sove mere, og det irritere ham, men de dage jo tro mig der sover jeg længe, for når han alligevel står op, og lufter Xargo og sådan, jamen hvorfor skal jeg så også stå op 😉

I dag er det dagen før Juleaften, og om en time skal jeg lige hurtigt ud og få taget blodprøver til min Reumatolog, og så er det ellers hjem og få tøsen i bad, og så skal hendes taske pakkes, for i år skal hun ud og holde jul, med hendes Farmor og Far, og hun glæder sig 🙂 Det kan jeg da bestemt også forstå, de har faktisk aldrig holdt rigtig jul sammen før, hun har da godt nok hvert år været ude ved hendes Farmor og julehygge og bytte gaver og sådan.
Men nu er det selve juleaftensdag hun skal tilbringe der, så det blir dejligt for hende. Hun var dog nervøs for da hendes Far havde ringet og spurgt (på min opfordring) om hun ville holde jul med ham, om hun så ikke fik gaver fra os andre hvis hun tog Ehud og holdet jul 😉
Og selvfølgelig får hun gaver fra os med der ud og alle de andre, hele 3 bæreposer fyld skal hun have med der ud, så dejligt at vi får svigermors bil senere.
For så følger jeg bare Taya og hendes taske med tøj og sådan derud her ved middags tid, og så skal jeg have eftermiddag/aftensmaden tjansen hos Famse, og så kommer svigermor, derop med bilen når hun har fri fra job. Og så når jeg køre deroppe fra så kan jeg køre hjem efter Martin og Tayas gaver, og så køre vi ud og aflevere dem, og så kan Martin også lige få sagt glædelig jul til Taya, for han er jo på arbejde nu, så de har ikke fået sagt farvel.

De sidste par dage syntes jeg Famse, ser mere og mere , ja hvad skal man kalde det, blank ud, eller syg, altså det går jo kun en vej, det ved vi jo godt, men hun blir også mindre, hun vil ikke rigtig spise noget, hun spiser da dog sin havregrød der blir lavet til hende om morgenen og så spiser hun ellers lidt til aften også, det jo ikke godt, men vi kan jo ikke tvinge hende.
Men hun er dæleme også blevet krævende, hold da kæft hun kan kommandere med en. Og nogle gange er det sgu lige i overkanten,
Som når hun vil ud og ryge det fint nok, selvfølgelig skal hun have lov at ryge hvis det er det hun vil, men den måde hun klinger med sin hånd på sengehesten , og det er hele tiden, så vil hun et eller andet.
Men ja jeg kan ha haft hende ude og ryge og lige sat hende tilbage i sengen, for så 10 minutter efter klinger hun på sengehesten og vil ryge igen, nul putte , den går ikke og så kan hun råbe og skælde en ud, og sige “hun skal bare ud og ryge for det er lang tid siden hun har været det” så tror heller ikke hun huske som sådan mere.
Hun ringede også igår til mig, og spurgte hvorfor fanden jeg ikke havde købt sukker, eller i det mindste sagt der manglede noget. Hmmmm jeg bruger jo ikke sukker, så hvor skulle jeg vide fra at det manglede? Så det måtte jeg godt købe og komme med. Jo jo da det var meningen at jeg skulle hente medicin og så bare have den med derop i dag når jeg alligevel skulle der op, men ja jeg skulle så alligevel ud og hente medicinen så jeg købte sukker og kørte op forbi med det. Så var Famse glad.
Men hun ligner en der ikke er der, altså hun har helt blanke øjne, og sidder bare og kigger .
Memse/Oldefar ser sgu også snart helt med taget ud, han er jo hos hende om natten, og han er så træt, han får jo ikke sin søvn, for Farmor kalder også på ham flere gange om natten, og tit spiser han heller ikke noget, når man kommer med brød om morgenen, eller hvis man laver mad der og han kommer spiser han heller ikke 🙁 og når han så køre hjem til sig selv, sover han måske hele dagen væk, er sgu ikke sikker på han får noget at spise. Han har det sgu også hårdt, den gamle mand. Men han skal også huske at tænke lidt på sig selv.

Men ja det jo svært, for man vil jo gerne være der for Famse det vil vi alle sammen men det tager bare så hårdt på en og på os alle sammen, selvom vi ville være der for hende og det er vi, men derfor blir man også fysik og psykisk træt, for det er sgu hårdt.
Og efter sådan en dag hos hende, ja så er jeg da mega flad, og Taya og Martin skal træde varsomt, for at jeg ikke eksplodere når jeg så er kommet hjem, og det er jo ikke optimalt, men de ved jo godt hvorfor.

Nå men mon ikke det var det for nu, nu vil jeg bunde min morgenkaffe og så vil jeg hoppe i tøjet og op på jernhesten, så jeg kan komme ud og få overstået min blodprøve, så dagens program for alvor kan gå igang.