Optaget eller ikke optaget

Det har været nogle lange uger, specielt for en person, selvfølgelig også for os andre, men mest Taya har gået hver dag siden vi sendte ansøgningen til Efterskolen, og spurgt om vi havde fået svar.

Torsdag for 3 uger siden sendte vi ansøgningen til den efterskole vi syntes var den helt rigtige for vores store guld, og med anbefaling fra julemærkehjemmet. Selv i weekenderne kom hun og spurgte som det første om morgenen om der var kommet svar, men de havde jo 10 hverdage til at komme med svaret.

De 10 hver dage var så gået fredag for en uge siden, og pludselig kom mailen ind, som startede med
“Kære kommende Elev og Forældre” begyndte helt at tude, blev så glad på tøsens vegne 🙂
Taya var i skole så hun fik det ikke af vide med det samme, vi gjorde så det at vi lagde et billed op af det på vores story på istagram, for den plejer hun at se, men hen på aftenen havde hun stadig ikke set den.

Hun havde lige været oppe og sige godnat lidt sent fredag aften, der gik nok en halvtime efter, hvor jeg så kan høre at hun kommer trappende op af trappen, og så smiler hun i hele hovedet med sin mobil i hånden, og spørger
“Betyder det at jeg er blevet optaget” hvor jeg sagde nemlig, og så hoppede hun og skreg af glæde, dejligt at se hende så glad 😀

Så skal hun bare bide i det sure æble og komme godt igennem de sidste 4 måneder på Antvorskov, men vi har snakket med store bogstaver til hende, om at selvom hun nu ved at efter sommerferien så var det slut, og selvom hun ikke trives så må hun lige bide i det sure æble, og ikke være flabet og provokerende, over for dem g tænke nu kan de sgu rende mig, de har ikke gjort en skid for mig, så nu kan jeg te mig som jeg vil, for jeg skal alligevel heller ikke være her mere efter sommer, den går ikke.

Selv os som forældre må bide i det sure æble, for vi er så træt af den skole, den eneste der er hver at tale med er sgu Søren Ranthe som er skole lederen, han står sgu ved de ting han siger og gør, og bare vores fejl, vi skulle ha gået til ham helt fra start da det hele begyndte i 1 – 2 klasse, så havde det hele måske set anderledes ud, men man stoler jo på sine børns lærer og regner med at de vil ens barn det bedste, men sådan var det desværre ikke.
Og når det så hele hober sig op igen, med mobning og dårlig trivsel i skolen, så får man af vide at problemet helt sikkert var der hjemme og ikke i skolen. Den skole vil bare ikke erkende de fejler gang på gang, og vil ikke se indad .

Nu har Tayas lærer så også kontaktet sundhedplejersken på skolen om hun ikke kunne tage nogle samtaler med Taya, for hun kommer hele tiden med symptomer og fejler tit noget, så måske der skulle tages nogle samtaler med hende, om hvordan hun har det der hjemme for hun lugter tit af røg, og så om de kunne tale om at komme hendes symptomer til livs… ? Hva fuck er det for noget?
Meen nu er det sådan den sundhedsplejerske som er tilknyttet Tayas klasse er sørme også hende der kommer her hjemme og ser Baby L, Så hun ringede jo til mig og fortalte dette, og sagde selv det var jo helt hen i vejret, vi var en fin familie, som gjorde alt for vores børn, så hun var nærmest blevet sur over den mail hun havde fået af læreren.

Men hun fortalte jo så hvad hun havde skrevet tilbage til hende, og det var at sådanne samtaler tog hun jo ikke, og hun var jo ikke læge så hun kunne jo ikke vurdere hvor vidt Tayas symptomer var sygdom eller ej, men hun ville dog tilføje at disse symptomer, med ondt i hoved, ondt i mave, kvalme, selv ondt i benet kan komme af dårlig trivsel der hvor hun opholder sig når symptomerne kommer, og hun havde jo snakket med Tayas mor og kom i Tayas hjem, og ved det ikke er trivslen hjemme der volder Taya disse symptomer, så måske skulle de se på hvordan Taya har det i klassen, og huske på hendes fortid på denne skole.

Så lækkert at have sådan en opbakning, er sgu sikker på vi har fået den bedste sundhedplejerske til vores lille Baby L og så nu også det store guld.

Nå må hellere slutte af for kan mærke jeg blir helt gal af det her bare af at skrive om det, selvom jeg ved at det overhovedet ikke er os der er problemet, men den lorte skole, og jeg fortryder så enderligt at vi hørte på Taya dengang hvor hun skulle tilbage på skolen efter julemærkehjemmet, at hun ville tilbage til Antvorskov, der skulle vi som forældre bare have sagt det var no go og så have flyttet hende, men ja sådan blev det ikke og vi kan jo hurtigt blive bagkloge.
Men nu er der lys og håb forude og hun skal på efterskole, koste hva det vil, den bil vi havde planlagt vi faktisk kunne købe om ½ – 1 år da økonomien ville være til det der, må udskydes nogle år endnu, for her kan vi sagtens undvære en bil, det har vi gjort i 10 år, så nogle flere år lagt til skader ikke, og det er trods alt vores børn der er det vigtigste og uden tvivl kommer i første række…